Jeg slog Internal Graphics fra
Jeg har lige bygget min egen pc for første gang for nogle dage siden, som gik vellykket. Efter jeg havde bygget den, besluttede jeg mig, for at se, hvor godt den kørte. Jeg kørte derfor en test, der vidste hvor godt den kørte, i forhold til hvor godt den skulle køre. Da jeg kiggede på resultaterne, opdagede jeg, at der stod, at den brugte min processors grafikkort. Det kunne jeg ikke forstå, fordi jeg kunne se på enhedshåndtering, at der både var min processors grafikkort og min 3060'er. Jeg besluttede mig derfor for at søge under, hvordan man slog processorens grafikkort fra. Jeg fandt et indlæg, om en der skrev, at man bare skulle ind under BIOS, og slå Internal Graphics fra. Det gjorde jeg så, men efter jeg gemte ændringerne, blev min skærm sort. Efter noget research har jeg fundet ud af, at det nok er fordi, at det andet grafikkort nok ikke er slået til. Problemet er bare at jeg ikke ved hvordan hvordan jeg ændrer indstillingen igen.Jeg håber i kan hjælpe mig.