Avatar billede Merete3 Novice
25. august 2022 - 20:25 Der er 7 kommentarer

Slette Monterey på Macbook Air?

Hej!

Jeg har lige fået en refurbished computer i dag, som virkede fint, lige indtil jeg lod den opdatere til Monterey. Det er en MacBook Air (Early 2015, 1,6 GHz Dual-Core Intel Core i5 4 GB 1600 MHz DDR3 Intel HD Graphics 6000 1536 MB).
Efter at jeg har opdateret den til Monterey, fryser alle siderne, hver gang computeren har været i dvale og kræver en genstart mange gange dagligt. Jeg har lige haft et tilsvarende problem med en identisk computer, men da var jeg ikke opmærksom på, at det formentlig skyldtes opgraderingen til Monterey. Det er jeg ret overbevist om, at det er nu!

Mit spørgsmål er så, hvordan jeg afinstallerer Monterey og får et andet system i stedet? Jeg har googlet en milliard sider (inklusiv Apples), men forklaringerne giver ingen mening for en computer-analfabet som mig :-(

Er der en nem måde at gøre det på? Det er fint med mig at gendanne computeren til fabriksindstillinger, hvis det hjælper på det, for jeg har intet på den endnu, da den er helt "ny". Men heller ikke det fatter jeg, hvordan jeg gør? Og jeg er lidt bange for at gøre et eller andet forkert...

Jeg håber meget, at nogen på pædagogisk vis kan forklare mig, hvad jeg skal gøre? På forhånd tak.

Mvh.
Merete
Avatar billede ErikHg Ekspert
25. august 2022 - 20:49 #1
Jeg har ikke forstand på Mac, men har fundet en lille video på YouTube, der forhåbentlig kan hjælpe dig med at løse problemet:

https://www.youtube.com/watch?v=wpRqSDkpST0
Avatar billede Merete3 Novice
25. august 2022 - 21:39 #2
Tak for tippet! Desværre passer hans fine video ikke rigtigt med min Mac, for hans version af Monterey er beta-versionen. Min er den rigtige. Og skærmen med softwareopdateringer ser desværre ikke ud hos mig, som den gør på videoen. Jeg har ikke mulighed for at klikke på details og lave en "restore", for den knap findes ikke. Desværre. Men ellers tak for hjælpen :-)
Avatar billede ErikHg Ekspert
25. august 2022 - 21:56 #3
Fortvivl ikke. Der er sikkert andre her på eksperten der både kan og vil hjælpe.
Avatar billede puren Ekspert
26. august 2022 - 01:00 #4
#0 har du set denne guide https://support.apple.com/da-dk/HT204904 ??
Avatar billede Anders Seniormester
26. august 2022 - 10:12 #5
Denne virker nok:
https://mackabler.dk/blogs/139_lær-at-gendanne-din-mac-til-fabriksindstillin.html

Gør du det fra nettet, så genindstallere den til hvad OS Mac'en kom med. Gør du det fra Mac'en selv genindstallere den Monterey i en ny version. (jeg havde forsøgt at geninstallere Monterey i en ny version - kender mange med meget ældre macs end din som køre Monterey og det skulle ikke være noget problem.)
Avatar billede Anders Seniormester
26. august 2022 - 10:17 #6
Du kan også lave en USB stik med hvad end OS du vil have. Her er en liste over alle OS'erne så du kan finde dem, da de er gemt af Apple for brugere af nyere mac's:
https://mackabler.dk/blogs/261_Opdater-din-Mac-til-nyere-Mac-OSx.html
Avatar billede Merete3 Novice
29. august 2022 - 11:51 #7
Mange tak for hjælpen! Og jeg beklager det sene svar. Jeg ligger i flytterod, så jeg har ikke nået at teste endnu, om det virker, men det vil jeg helt sikkert prøve. Tak!
Avatar billede Ny bruger Nybegynder

Din løsning...

Tilladte BB-code-tags: [b]fed[/b] [i]kursiv[/i] [u]understreget[/u] Web- og emailadresser omdannes automatisk til links. Der sættes "nofollow" på alle links.

Loading billede Opret Preview
Kategori
IT-kurser om Microsoft 365, sikkerhed, personlig vækst, udvikling, digital markedsføring, grafisk design, SAP og forretningsanalyse.

Log ind eller opret profil

Hov!

For at kunne deltage på Computerworld Eksperten skal du være logget ind.

Det er heldigvis nemt at oprette en bruger: Det tager to minutter og du kan vælge at bruge enten e-mail, Facebook eller Google som login.

Du kan også logge ind via nedenstående tjenester