Avatar billede kurtba Ekspert
08. november 2021 - 21:13 Der er 4 kommentarer og
1 løsning

Outlook 2019 bliver ikke færdig med at synkronisere

Har lige fået en ny pc til opstart. Installeret og straks opgraderet til windows 11.
Herefter installeret en helt ny office 2019 pro uden problemer.
Outlook startet og konfigureret med en gmail konto.
Herefter blev der importeret en pst fil fra en outlook 2007. Alt tilsyneladende uden problemer.
Så skulle jeg lige kontrollere afsendelse af post m.m.
Så konstaterer jeg, at den går i gang med at synkronisere ved opstart, som den skal og den henter mail osv. Skriver en mail og sender men ser, at den stadig ligger i udbakken og bemærker så, at den stadig synkroniserer. Herefter kan jeg se, at den står til at synkronisere men er gået i stå og kan se, at tilbageværende sekunder ikke ændrer sig (det er ikke samme antal sekunder hver gang man prøver). Det er nogle mapper man abonnerer på, som den skriver, at den synkroniserer, men kan ikke se hvilke det drejer sig om. Lukker så outlook ned og siger ja til, at det må den gerne, selv om der stadig ligger post i udbakken. Forsøger herefter at starte outlook igen, men der sker umiddelbart absolut ingenting.
Kigger i joblisten og der står outlook ikke som aktivt program. Lukker pc.en og her spørger den så om tilladelse til at lukke outlook, som åbenbart stadig er aktiv.
Efter genstart kan outlook igen startes, og den sender nu posten fra udbakken og henter post, hvorefter den igen bliver ved med at synkronisere og går i stå på et eller andet sekundtal. Herefter kan jeg gøre det samme igen. Har via kontrolpanel repareret officepakken både som hurtigreparation og som reparation online. Siger den reparerer men ikke hvad, og efterfølgende har det ikke ændret noget som helst.
.ost filen er på knap 3 gb. Så vidt jeg kan læse mig til, kan den være op til 50 gb, så det burde ikke være et problem. Den er blevet komprimeret.
Nogen ide om, hvad det er den forsøger at synkronisere, men åbenbart ikke kan, når både send og modtag funktionen jo umiddelbart virker.
Og samtidig - hvorfor kan det ikke ses i joblisten, at den faktisk kører videre efter at jeg har lukkket den, hvorfor jeg så heller ikke kan åbne den igen uden at genstarte pc.en
Pc.en er en bærbar Acer Aspire 5 - som sagt helt ny og win 11 kompatibel.
Den foreslår selv under opstart, at man med det samme opgraderer til win 11.
Avatar billede INK Ekspert
08. november 2021 - 22:02 #1
Den importerede fil fra Outlook 2007 er formentlig ved at blive synkroniseret op til din Google konto. Endvidere vil alt fra Google blive synkroniseret ned på din PC. Der kan således være tale om adskillige GB data, der skal udveksles. Det tager sin tid.
Har du indstillet Google mail som IMAP eller POP3?
Var den importerede .pst fil fra samme konto?
Avatar billede kurtba Ekspert
08. november 2021 - 22:44 #2
.pst filen var fra samme konto, og google mail er instillet som imap.
Jeg prøver at sætte den i gang med at synkronisere igen, og ser så i morgen, om den er blevet færdig.
Tak indtil videre.
Avatar billede INK Ekspert
08. november 2021 - 23:14 #3
Når kontoen er imap vil evt. arkiver jo allerede ligge på Google-serveren. Ved første tilslutning ville alt fra serveren jo ses på din pc. Du har derfor ikke behov for at importere gammel .pst fil. Gætter på du i morgen vil se en dublering af dine arkiver.
Avatar billede ole_madsen Ekspert
09. november 2021 - 08:36 #4
Hold øje med status i nederste linje af outlook. Her står om den synkroniserer, eller om den er færdig (sidst opdateret nn.nn.nn).

Det er gældende for den aktuelle mappe - så hvis du skifter til de forskellige undermapper du har problemer med, får du status for de enkelte. Det kan nok hjælpe med at indsnævre problemet.

Ang. at outlook kører, uden at du kan se det... - husker du at skifte til fanen "Detaljer"? - det lyder som om du bliver på første fane, der kun viser de programmer der har en aktiv brugerflade på skærmen.
Avatar billede kurtba Ekspert
09. november 2021 - 23:13 #5
Hej igen.
Som ink skrev skulle der tålmodighed til. Jeg lod den stå og synkronisere, selv om man ikke kunne se, at der skete noget. 3 timer efter kunne jeg se, at den var nået længere, og i morges kunne jeg så se, at den var blevet færdig i løbet af natten.
Her til aften kunne jeg så teste færdig, og kunne konstatere at den nu kørte fuldstændig normalt og kunne startes og stoppes flere gange.
ole_madsen. Jeg havde ikke lige gennemskuet, at jeg ville kunne se den under Detaljer. Jeg har altid været af den overbevisning, at den burde stå under Processer og Apps, hvor man normalt kan se de aktuelle kørende programmer.
Men så blev jeg også klogere på det - og tak for det indspark.
Jeg lukker her, da problemet er løst.
Avatar billede Ny bruger Nybegynder

Din løsning...

Tilladte BB-code-tags: [b]fed[/b] [i]kursiv[/i] [u]understreget[/u] Web- og emailadresser omdannes automatisk til links. Der sættes "nofollow" på alle links.

Loading billede Opret Preview
Kategori
IT-kurser om Microsoft 365, sikkerhed, personlig vækst, udvikling, digital markedsføring, grafisk design, SAP og forretningsanalyse.

Log ind eller opret profil

Hov!

For at kunne deltage på Computerworld Eksperten skal du være logget ind.

Det er heldigvis nemt at oprette en bruger: Det tager to minutter og du kan vælge at bruge enten e-mail, Facebook eller Google som login.

Du kan også logge ind via nedenstående tjenester