Avatar billede Mette Hansen Praktikant
14. november 2020 - 09:30 Der er 11 kommentarer

Adgang til Verbatim ekstern harddisk

Hejsa
Som flere andre har jeg også måttet sande, at jeg ikke længere kan få adgang til filerne på min Verbatim NAS 47491 2TB NAS. Kan jeg tilslutte den direkte til pc via esata kabel og trække filer ud mon? Og i så fald, hvilken modtagerport kan bruges? Jeg har kun HDMI og USB på min pc... På forhånd tak for hjælpen fra en frustreret beynder
Avatar billede ole_madsen Ekspert
14. november 2020 - 09:47 #1
Du kan formentlig tage den fysiske disk ud, ja. Men den vil have en SATA port - ikke en E-Sata port. Og en E-Sata skal du jo så også bruge på din PC - det lyder ikke som om du har den, så glem den :-)

Du skal bruge noget der konverterer fra SATA til USB. Der findes MANGE forskellige - og både med USB2 og USB3 (hastigheden til forskel).

Til at redde data ud er USB2 rigeligt, så om det er 2 eller 3 betyder ikke det store.

Hvad der betyder mere, er om disken kan nøjes med den strøm, en USB-port giver. Det er ikke altid det er nok, og slet ikke med de store diske. Derfor vil jeg anbefale et sæt som https://www.batteribyen.dk/sata-hdd-ssd-adapter?gclid=Cj0KCQiAnb79BRDgARIsAOVbhRojxoNPd0a60R53qv_F8CXD1Xdng-20LxEBmKTfJyPN4xSu8TCHR2gaAuhTEALw_wcB
Den inkluderer strøm til selve adapteren, hvilket garanterer at systemet får strøm nok.

Brug sættet til at sætte på din afmonterede harddisk, og sæt USB kablet fra adapteren til din PC - om alt går godt, kan du se disken fuldstændig som da den sad i det oprindelige kabinet. Kan du ikke se den, er der formentlig noget fysisk galt med disken.
Avatar billede ole_madsen Ekspert
14. november 2020 - 09:48 #2
ps. - HDMI er til at overføre video og lyd signaler. Den kan ikke bruges til datakommunikation.
Avatar billede kurt54 Ekspert
14. november 2020 - 10:26 #3
Disken  ( NAS) har et esata stik som kan prøves uden at skulle splitte Boksen af - den er muligsvis svær at åbne - evt klikket og limet sammen på bedste Apple vis. Men muligvis er det stik til ekstra storage.

#2 Du har ret i denne sammenhæng og stikket er nok en udgang - men digital video er vel datakommunikation.
Avatar billede Mette Hansen Praktikant
14. november 2020 - 10:37 #4
Sorry - Er ikke helt med her... Kan jeg bruge esata stikket på NAS'en til at overføre data direkte til PC (esata til usb hvis det findes)? I så fald er problemet med strøm jo løst...
Avatar billede ole_madsen Ekspert
14. november 2020 - 10:47 #5
Hvis ikke disken virker nu, er det sandsynligvis elektronik interfacet der er stået af. Så er sandsynligheden for at esata porten virker altså minimal. Så hvis ikke du i forvejen har sådan en port (og et kabel) på din PC, ville jeg satse på USB-adapteren.

@kurt54 - har du et bedre ord for "overførsel af data der ikke er video eller lyd"?
Avatar billede Mette Hansen Praktikant
14. november 2020 - 10:52 #6
Tak for svarene. Det var mit indtryk, at den software jeg bruger/brugte på min pc til at få adgang til NAS'en ikke længere er aktiv og adgangen derfor er væk. Jeg tror som sådan ikke det er et hardware problem. Men jeg er ikke klar over, om det overhovedet er muligt at få et esata-usb kabel og trække data ud den vej. Boksen er en all-metal kasse så der skal nærmest et brækjern til for at åbne skidtet tror jeg
Avatar billede digitalsupport.dk Seniormester
14. november 2020 - 11:28 #7
De Verbatim 47491 MediaShare NAS jeg har set til dataredning har alle haft diskfejl. Derfor kunne MediaShare appen ikke kunne forbinde til NAS og shares ikke tilgås via netværk. USB porte og E-SATA giver ikke ekstern adgang til den indbyggede disks data.
Min anbefaling er at du tjekker diskens S.M.A.R.T. status, med disken forbundet direkte til en SATA port (ikke igennem SATA til USB adapter) Hvis diskens S.M.A.R.T. status er ok kan du selv forsøge at kopiere data fra disken. Melder den S.M.A.R.T. fejl, bør du søge professional hjælp hvis data er vigtige.
Avatar billede kurt54 Ekspert
14. november 2020 - 11:30 #8
Kan den ses i NETVÆRK  i stinder.
Avatar billede Mette Hansen Praktikant
15. november 2020 - 09:05 #9
Jeg kan godt få den til at dukke op under NETVÆRK i stifinder, men jeg kan kun vælge; Open Mediaplayer, View Device Webpage (som ikke duer), Create shortcut og Properties. Jeg synes jeg nogle steder kan læse mig til, at man godt kan lave backup vioa Esata stikket på NAS'en... Nøj jeg håber at få det løst - har alle billeder og film af børn osv liggende på den
Avatar billede ole_madsen Ekspert
15. november 2020 - 10:45 #10
Det lyder som om du må ud og finde en semi-professionel der har udstyret, der kan hjælpe dig. Du kan hurtigt komme til at købe alt muligt udstyr, uden sikkerhed for at få løst problemet.

HVIS der er fysiske fejl på disken (som regel, men ikke nødvendigvis indikeret af sære kliklyde fra disken) vil hvert sekund den har strøm tilsluttet, kunne forværre tilstanden.

Så hvis billederne betyder rigtig meget (og du ikke har en backup), bør du gå til en, der har forstanden - jeg har tiidligere brugt https://computer112.dk/ der holder til på Amager.

Jeg har i øvrigt forlæst mig - jeg troede det var en almindelig ekstern harddisk, men jeg kan se det er en NAS. Det komplicerer tingene lidt, da de fleste NAS skriver med Linux filsystemet EXT3/EXT4.
Dette filsystem kan ikke direkte læses af Windows, men kan dog tilgås ved installation af et 3. parts program, eks. https://www.diskinternals.com/linux-reader/

Det gælder IKKE hvis du får forbindelse gennem de indbyggede porte - elektronikken "oversætter" data for dig.
Avatar billede digitalsupport.dk Seniormester
15. november 2020 - 11:15 #11
Enig med #10 i at du bør finde en der har udstyr og som uden at skade dine data kan bestemme om fejlen er fysisk eller af anden mindre kritisk karakter.
Det er muligt at lave en backup til en ekstern disk gennem e-SATA forbindelsen men det skal gøres gennem MediaShare appen.

Jeg opsagde i sommers, efter mange år min aftale om at udføre dataredning og clean room opgaver for computer112, tror han benytter en virksomhed i England nu.
Avatar billede Ny bruger Nybegynder

Din løsning...

Tilladte BB-code-tags: [b]fed[/b] [i]kursiv[/i] [u]understreget[/u] Web- og emailadresser omdannes automatisk til links. Der sættes "nofollow" på alle links.

Loading billede Opret Preview
Kategori
IT-kurser om Microsoft 365, sikkerhed, personlig vækst, udvikling, digital markedsføring, grafisk design, SAP og forretningsanalyse.

Log ind eller opret profil

Hov!

For at kunne deltage på Computerworld Eksperten skal du være logget ind.

Det er heldigvis nemt at oprette en bruger: Det tager to minutter og du kan vælge at bruge enten e-mail, Facebook eller Google som login.

Du kan også logge ind via nedenstående tjenester