Avatar billede HeyDude Novice
28. august 2020 - 17:06 Der er 3 kommentarer og
2 løsninger

Hjælp til min bog: Sløring af netværk

Hej
Jeg arbejder på en bogudgivelse, og har brug for noget ekspert-viden om internetforhold. Jeg ved ikke om jeg har ramt det rigtige forum her.
I min bog befinder to personer (m og k) sig i et isoleret lokale, væk fra byer og befolkning. De har en computer og et web-cam og skal udføre et kirugisk eksperiment på kvinden, som de vil streame ud til internettet. Men indgrebet er ikke lægefagligt forsvarligt, og derfor vil de sløre deres adresse,signal eller hvad der er at sløre.

Mit spørgsmål er, hvad kan jeg skrive de gør for at sløre deres signal? Har læst noget om at både en selv-købt router og et modem kan hjælpe i stedet for at bruge IPS (som jeg ikke helt ved hvad er).

Kan nogen hjælpe?
Avatar billede Slater Ekspert
28. august 2020 - 17:27 #1
Nej, selvkøb router eller modem vil ikke hjælpe noget. Det har intet at sige overhovedet, faktisk. Du er stadig nødt til at købe adgang til internettet fra en internetudbyder som kender din identitet.

Når du forbinder til noget som helst på internettet (i hvert fald via TCP/IP, som næsten alt er i dag), bliver der skabt en forbindelse mellem to IP-adresser, din og destinationens. Begge sider kan se den andens IP-adresse, for ellers kunne de ikke kommunikere. Hvis der sker en politianmeldelse, vil politiet kunne gå til internetudbyderen og få at vide hvem denne IP-adresse tilhører, og altså finde frem til dig personligt.

Den eneste rimelige måde at undgå dette, er ved at putte endnu et led ind i kæden, så du ikke forbinder direkte til destinationen, men til en anden IP, som så sender signalet videre. Så kan modtageren kun se denne adresse i stedet for din. Men det er kun et ekstra lag du lægger ind, da man stadig kan gå til dette mellemled og få din adresse, hvis de er villige til at udlevere det.

Sådan et mellemled kan f.eks. være en proxy eller et VPN - eller virtual private network. Mange VPN'er garanterer at de ikke fører log, så de ikke kan udlevere din IP-adresse til andre - f.eks. politiet - hvis de spørger om det, men du kan i princippet ikke vide det med sikkerhed før det er for sent.
For en historie om almindelige mennesker, der ikke er de helt store hackere, vil et VPN nok være den åbenlyse måde at forsøge at camouflere sig.
En dygtig computerbruger/hacker vil nok bruge noget lidt mere seriøst, som f.eks. Onion Router, som virker efter samme princip, men deler signalet op i mange små bidder og sender det gennem forskellige servere, så ingen enkeltstående server kender til indholdet af dataene.

"IPS", som du nævner, er ikke umiddelbart noget rigtigt i denne sammenhæng. Jeg ved ikke hvad det skulle betyde i hvert fald.
Avatar billede INK Ekspert
28. august 2020 - 19:36 #2
Formoder du mener ISP = Internet Service Provider?
Ellers enig med #1
Avatar billede claes57 Ekspert
28. august 2020 - 20:41 #3
De skal så også sløre tiden (ikke vinduer/sollys i rummet) og deres etnicitet (evt heldækkende dragter og farvede kontaktlinser) og evt også justere tid på de brugte pc'er (sæt dem alle fx til 1. jan 1900 kl 12:00) og inkl tiden på alt brugt udstyr (fx kamera).
Nogle kamera sætter en id ind - den skal aflæses og nulles ud - før billeder/film sendes videre. Et script kan måske gøre det løbende...
Avatar billede CRKrogh Ekspert
29. august 2020 - 12:09 #4
Helt enig med Slater og claes57: En OnionRouter (Google "TOR") vil sløre kommunikationen og maskering af metadata i materialet vil sløre oprindelsen.
Avatar billede HeyDude Novice
31. august 2020 - 08:12 #5
Tusind tak for svarene! Det er en stor hjælp 😊
Avatar billede Ny bruger Nybegynder

Din løsning...

Tilladte BB-code-tags: [b]fed[/b] [i]kursiv[/i] [u]understreget[/u] Web- og emailadresser omdannes automatisk til links. Der sættes "nofollow" på alle links.

Loading billede Opret Preview
Kategori
Computerworld tilbyder specialiserede kurser i database-management

Log ind eller opret profil

Hov!

For at kunne deltage på Computerworld Eksperten skal du være logget ind.

Det er heldigvis nemt at oprette en bruger: Det tager to minutter og du kan vælge at bruge enten e-mail, Facebook eller Google som login.

Du kan også logge ind via nedenstående tjenester