Der skal jo være noget, som sammenkæder den enkelte bruger med det relevante billede. Hermed forslag til to forskellige løsninger:
LØSNING 1:
Det kan godt lade sig gøre at indsætte forskellige billeder ved at bruge et felt af typen INCLUDEPICTURE i forbindelse med flettefelter.
Følgende video viser, hvordan du kan bruge brevfletning til at indsætte forskellige billeder. I videoen bliver der sagt, at det muligvis kun virker i Word 2003 og ikke i senere versioner – men det virker også i alle senere versioner. I videoen bliver der sagt, at du skal taste Ctrl++F9 – du skal bare holde Ctrl nede, mens du taster F9:
https://www.youtube.com/watch?v=R80l8rEa1lQ Se evt. også mit svar i følgende tråd – der er links til mere info:
https://www.computerworld.dk/eksperten/spm/1022421?nid=667957 LØSNING 2:
Det fremgår ikke af din beskrivelse, hvordan navn m.m. styres, men det kunne laves sådan, at der ved oprettelse af dokumentet bliver gemt en brugerdefineret dokumentegenskab, i eksemplet her med navnet ”Logo”, som indeholder stien til det billede, der skal bruges for den pågældende person. Så vil billedet kunne indsættes i dokumentet med et DOCPROPERTY-felt indlejret i et INCLUDEPICTURE-felt med feltkonstruktion som følgende:
{ INCLUDEPICTURE { DOCPROPERTY "Logo" } }
Feltklammer SKAL laves med Ctrl+F9 – kan ikke skrives som alm. tegn. Når feltet opdateres, vises billedet.