Jeg har virkelig brug for input. Vi er en mindre landsorganisation, vi er 3 ansatte der primært skal bruge medlemsfunktioner. Det er mig der laver fakturaer, og så bogholderen der sørger for regnskabet osv. Vi har Navision fordi vi tidligere havde et underfirma der solgte ting, men det har vi altså ikke mere. Og jeg aner ikke en disse om navision, jeg ved hvordan jeg laver faktura, men så er der problem med en salgskode hist og her, og så kommer jeg til kort. Jeg er også træt af måden jeg skal inddrive kontingent på, og ærligt frygter jeg nu vi når december, for det er ikke alle der får kontingentopkrævning da det skal køre over et helt andet program fra Nets. Kan ikke lave rykkere osvosvosv. Jeg har ikke overblik over noget som helst, og riget fattes penge, så det med et navision kursus til flere 1000 kr. er der ikke til.
Vi har ca 1100 medlemmer (Der ryger lidt hist og pist og kommer nye til), og jeg kunne jo godt tænke mig det var lidt "flot" i forhold til at skulle have styr på debitorer. Vi sender også indimellem fakturaer til folk der ikke er medlem, her kunne det være rart jeg ikke skulle have alle mulige oplysninger,
Bogholderen er frisk på det hele, men påstår Navision er bedst til at vi f.eks. skal have overblik over hvor mange kontingenter vi har i en bestemt landsdel (intern demokrati)
Vigtigste spørgsmål til at overbevise ledelsen: Er Navision ikke bare alt for stort og dyrt for sådan et lille firma som vores?
Hej Jaonhsa. Navision er lidt overkill. Overvej Uniconta, det nye system fra Erik Damgaard. Jeg kan oprettet et demosystem til dig hvis du har lyst til at prøve det. Og så kan man udlæse stamdata fra Navision så de ikke skal oprettes igen. Prismæssigt vi det være ca. 99 kr. pr. bruger /md. og evt. ordremodul til faktura (49,-) Der kan også være betaling for posteringer ( men regn med ca. 500 kr. ) Læse mere på uniconta.dk.
Måske er det her gratis foreningsprogram noget for Jer. Det har den ulempe, at det ikke opdateres mere, men hvis det kan det, som I har brug for, så er det jo også lige meget. Det er lavet specielt både til at have medlemskartotek, opkrævning m.m. Der kan også downloades en manual på ca. 300 sider til programmet. http://foreningsprogram.dk/wordpress/
Som udgangspunkt er det EFTER MIN MENING ikke oplagt med de generelle systemer til det som du vil (og arbejder selv hos en sådanne). Men det kommer jo meget an på hvad I vil og hvad der må koste.
Jeg har som medlem selv mødt klubmodul en del gange og det virker ret komplet. Men det er naturligvis heller ikke billigt.
Hvis I har en Navision som er købt og betalt, så bliv da endelig ved med at bruge denne, fremfor en eller anden abonnementsordning som hurtig bliver dyr. Desuden er online-løsningerne ofte meget langsomme.
Den har bl.a. abonnementsfakturering indbygget og er billig. Samtidig har Erik Damgaard og hans team, over 30 års erfaring med at lave gode økonomi- systemer.
@Addcon-c5. Det er helt fair at I er Uniconta leverandør (men er det ikke god stil at oplyse om det??)
Trådstarter skriver om program til nets (jeg tænker betalingsservice). Kan Uniconta NEMT trække abonnementsfakturaer via betalingsservice i standard versionen? Det står ikke umiddelbart på hjemmesiden. Og under Unipedia står der "NB. Frigives senere."...
Hvis i har en 2015 version så er der god sandsynlighed for det ikke er en leje version, men købe version. Ergo er det "sunk cost". Ikke noget der koster jer mange penge at vedligeholde før i ønsker det. Så har i allerede en løsning der, så behold den da endelig.
Uniconta er helt klart en vej man kan kigge - et nyt up and coming system. Men synes det er sneaky underleverandører herinde også foreslår det.
E-conomic evt. har også et Abonnements modul der virker ret let - men vil måske ikke give jer de rapporter i ønsker? Men dertil kan i jo smide Budget 1-2-3 ovenpå - deres intro video er omkring 4 minutter lang og super nem.
Ellers som der bliver nævnt så skal man køre et medlemssystem eksternt og lave en connection til et system. Så er vi også oppe i penge.
Personligt havde jeg nok undersøgt hvorvidt i faktisk betaler for den NAV eller ej - for det er jo ikke en "for-stor-og-dyr-løsning" hvis den er købt og betalt :)
Jeg savner i den grad respons fra Joanhsa. Der er jo kommet forskellige forslag, men ingen respons på, om noget af det overhovedet er brugbart, eller hvad forslagene i øvrigt har sat i gang af tanker.
Tusind tak for svar alle sammen :) Vi er en lille forening uden penge som sagt, og vores navision er igennem et firma med support og hvad har vi, dvs. det koster os rigtig mange penge om året, som jeg kan se vi sagtens kan bruge bedre på f.eks. economic.
Mere målrettet os er vi dog i snak med klubmodul, og andre administrationsprogrammer der kan give os hele pakken i forvejen til at give vores medlemmer en god oplevelse samtidig med (f.eks. til at tage betaling for events).
Men e-conomic har været så søde i telefonen, og al ros til dem. Det er fint og lærenemt, men, lidt kedeligt i designet.
Synes godt om
Ny brugerNybegynder
Din løsning...
Tilladte BB-code-tags: [b]fed[/b] [i]kursiv[/i] [u]understreget[/u] Web- og emailadresser omdannes automatisk til links. Der sættes "nofollow" på alle links.