Hej Jeg forsøger at sende en mail, der skal indeholde 58 vedhæftede filer, der tilsammen fylder 32 MB. Jeg får en fejlmelding om, at filerne fylder for meget. Hvordan kan jeg komprimere filer i en mail, så de ikke fylder så meget? Kan jeg gøre det via We Transfer eller noget andet, og hvordan gør jeg det så?
Du kan jo prøve at zippe dem. Hvis du f.eks. har nyere Windows, er det så let som at markere filerne i en stifinder, højreklikke og vælge Send til -> komprimeret mappe. Derefter skal kun .zip-filen sendes, og den kan være langt mindre.
Det kommer dog meget an på hvad der er i filerne, hvor meget de kan komprimeres, og det er ikke sikkert det er nok.
Wetransfer er også en god mulighed, ja. I så fald går du bare ind på wetransfer.com, vælger gratis, trykker på "add your files", vælger filerne, indtaster modtagerens e-mail-adresse og din egen i de beskrevne felter og trykker transfer, så klarer den resten.
Stifinderen, som egentlig ikke hedder sådan mere, er bare Windows' sidestykke til Macs Finder. Næsten hver gang du ser nogle filer, er det i den.
Du kan bl.a. åbne den ved at trykke Windows-tasten plus E. I en standardopsætning af Windows 10 er der også et ikon til den i proceslinjen (nederst), som er en gul mappe med noget blåt ovenpå.
Billeder og video kan ikke komprimeres nævneværdigt ved zipning, men tekstdokumenter bør altid zippes. Billeder og video bør du sende via WeTransfer eller en anden online-tjeneste, du har tillid til. Så er det bare at inkludere download-linket til modtagerne.
Når man skal sende så meget, så opret en mappe i fx dropbox, iCloud, google drive, OneDrive. Og kopier filerne til den mappe og del link til mappe og din e-mail skal så kun indeholde kort besked og link... så bomber du heller ikke modtagerens mailboks til mens den skal downloade alle filer.
Tilladte BB-code-tags: [b]fed[/b] [i]kursiv[/i] [u]understreget[/u] Web- og emailadresser omdannes automatisk til links. Der sættes "nofollow" på alle links.