Hurtig kopiering af indlæg fra en side til en anden (eventuelt: import af RSS feed til Wordpress)
Hej. Situationen er denne:Jeg har en del tekster som jeg selv har produceret liggende på forskellige sites med Wordpress, Drupal og lignende. Jeg vil gerne kopiere dem til mit eget site der kører Wordpress. Det er selvfølgelig ret nemt at klippe og klistre fra visningen på de "fremmede sider" og til editoreren i backend på mit WP site, men det er altså også lidt bøvlet.
Jeg har fundet nogle forslag. Et var at oprette en IFTTT-opskrift, der kombinerer Pocket (engang: Read it Later) med wordpress. Har uden held forsøgt mig.
Et forslag som lyder lidt mere lovende involverer også pocket. Her handler det om at gemme til pocket og - på en eller anden måde med et eller andet plugin - at importere tjenestens rss-feed og konvertere den enkelte entries i feeden til individuelle indlæg i Wordpress.
Jeg har fundet nogle plugins der lover "RSS import" eller sådan noget. Men det ser ud til, at det der er tale om at RSS-importørerne scraper et resume eller et excerpt, og et featured image, og genererer et wordpress indlæg, der til syvende og sidst er et udvidet link til den oprindelige hjemmeside.
Så spåørgsmålet er vel, om nogle kender til plugins der faktisk kan importere entries fra en rss feed, eller om nogen kender til andre og bedre løsninger.
Bedste hilsner, PHest