Da vi har PSTN tlf. og dermed også en meget langsom internetforbindelse, overvejer jeg at få mobilt bredbånd. For at vurdere nuværende dataforbrug/behov har jeg hentet 3 forskellige programmer, der måler data op/ned. Men de viser alle 3 ret forkellige resultater - jeg ser også på Windows 10 'dataforbrug' under indstillinger, og dér er målingen tilsyneladende fuldstændig misvisende lav. Hvis jeg skifter og får en router, der iflg. beskrivelsen kan måle forbruget, får jeg formentlig endnu et forskelligt resultat, men hvordan kan vide, hvad der er rigtigt. Er der nogen, der har erfaring og/eller gode råd?
du skal have en rigtig god forbindelse til mobil før du overvejer bredbånd den vej. Og du skal typisk glemme alt mht musik/radio/tv den vej. Det æder dine gb i rasende tempo. Men alm internet (fx her) og med ad-blocker, så virker det ok.
Vær opmærksom på, at den seneste jubilæumsopdaterimg af Windows10 er ret stor, ligesom en del app opdateringer på iPad og smartphone "æder" godt af dataforbruget. Forbruget pr. måned kan derfor godt variere en del. Der er nok kun trial and error metoden.
Windows 10 kan hente opdateringer fra andre pc'er på nettet. Det giver en god brugeroplevelse, når de kan leveres hurtigere end fra Microsofts egne servere.
Hvis man har forbrugsafregnet abonnement, bør denne funktion slås fra i indstillinger for Windows Update / Avancerede Indstillinger / Vælg hvordan opdateringer leveres.
Ellers koster det dataforbrug, når dine opdateringer kan uploades til andre pc'er på nettet. Jubilæumsopdateringen slår funktionen til igen, så man selv skal fravælge den.
Mange tak for jeres kommentarer - Jeg er helt med på, at jeg skal have en god forbindelse/et godt antennesignal plus en god modtager/router. Jeg er også helt klar over, at mange ting medfører et stort dataforbrug. Der tilbydes jo flere abonnementer med op til 100 GB eller mere, og derfor har jeg nu forsøgt i nogle uger at finde ud af mit forbrug/behov, og det jo netop målingen af mit forbrug, der irriterer mig, fordi jeg får så forskellige resultater med de forskellige programmer. Vi har ikke behov for hverken film eller musik - måske enkelte videoklip nu og da, men forholdsvis alm. 'surfing' indenfor forskellige interesseområder.
Det behov for data, du beskriver, ligner nøjagtigt vores behov. Så her en beskrivelse af husets forbrug: Mobilt bredbånd fra YouSee, 20 GB pr. måned + en valgfri fordel. Som fordel er valgt ekstra 5 GB, så vi kan bruge i alt 25 GB. Pris 149 kr. pr. måned. Typisk forbrug 15-18 GB. Så der er stadig plads til, at børnebørn på besøg kan se YuoTube videoer og høre musik på deres iPads i et par dage. Prisen for at overskride de 25 GB er, at hastigheden resten af måneden er nedsat til 1 mbit/s. Stadig brugbart til alm. surfing. Husk Adblocker.
Hej Finn Jeg har overvejet deres 100GB løsning, og ud fra hvad du skriver, og ud fra mine omend usikre målinger, er det nok ikke helt skævt til dækning af 2 pc'er. Så må der også være plads til div. opdateringer og nogle videoklip i ny og næ. Tænker at du bruger en af deres routere - har du gode erfaringer og opnår en rimelig hastighed? - det kommer selvfølgelig an på antenne kontra bopæl/hus vægge osv.
Jeg har selv købt en router TP-LINK og har ikke andre erfaringer. Den er placeret på 1. sal og omgivelserne er åbne marker, så jeg har 60/30 mbit/s igennem en isoleret dobbeltmur. Jeg tror at enhver router ville virke på de betingelser.
Jeg havde ingen anelse om, hvad mit forbrug var, så jeg startede med at købe et 5 GB abonnement - også for at tjekke stabilitet. Forbruget kan følges på YouSee.dk selvbetjening. Efter kort tid vidste jeg, hvad jeg havde brug for. Det krævede kun en opringning til kundeservice og en genstart af router/simkort, så var det ændret til mit nuværende abonnement. Den langsomme, men stabile forbindelse via kobbernettet blev først opsagt, da jeg var helt sikker på at 4G signalet var stabilt i vores område.
60/30 lyder jo rigtig fint - ville være glad for bare det halve. Og ja, man skulle kunne have det gratis på prøve i et par måneder med fuld returret, så man kan se, om deres dækningskort afspejler virkelighedens verden + se hvor stabilt det er. Kortet ser rimeligt ud, hvor vi bor, men jeg vil se, om man kan få at vide, hvor den nærmeste 4G mast er placeret - evt. kan man jo eksperimentere med en ekstern antenne på routeren.
nuværende og ansøgte master finder du her http://www.mastedatabasen.dk/VisKort/PageMap.aspx desværre er det offentligt: Energistyrelsen Amaliegade 44, 1256 København K "Der arbejdes på en udbedring af kortvisningen på Mastedatabasen" det har virket en gang, men er ikke vedligeholdt. Prøv evt med forskellige browsere.
Kender godt siden og har studeret den et par gange. Jeg tror desværre ikke, at man skal tillægge den større værdi, når man skal vurdere signalstyrke på sin bopæl. Jeg ved ikke, om alle deres antenner er rundstrålende - men hvis de ikke er det, er det jo endnu sværere at bruge kortet, som det er udformet.
Synes godt om
Ny brugerNybegynder
Din løsning...
Tilladte BB-code-tags: [b]fed[/b] [i]kursiv[/i] [u]understreget[/u] Web- og emailadresser omdannes automatisk til links. Der sættes "nofollow" på alle links.