Avatar billede kurtba Ekspert
21. august 2016 - 23:05 Der er 10 kommentarer og
1 løsning

Redde filer fra win 10 disk

En bekendt har fået en defekt pc formentlig som følge af windows anniversary update. Pc.en lukkede pludselig ned og kan nu ikke starte.
Jeg har prøvet alle mulige redskaber til at genskaber mbr, filtabeller, sfc, chkdsk osv. men den vil ikke starte.
Jeg kan tage harddisken ud, men så skal hele den bærbare pc splittes ad, idet det desværre ikke er den type, hvor man lige tager bunden af og så får fat i hd.
Her skal tastatur af, topstykke af og derudover skal div. andre ting demonteres.
Men findes der ikke et værktøj man kan boote på og så kopiere de datafiler man vil bevare over på en usb disk?
Bios står med legacy support slået fra, men hvis jeg lader den stå der, kan jeg ikke boote fra hverken dvd drev eller fra usb.
Hvis jeg aktiverer legacy support, kan jeg boote på en pc win recovery disk jeg fandt på nettet, men den kan ikke se usb harddisken, selv om den angiveligt skulle understøtte det.
Jeg har prøvet med de gamle windows ultimate, hirens cd og andre baseret på win xp, men den kan ikke boote på dem - går i blå skærm med fejl.
Jeg er ret sikker på, at det er filsystemet som er ødelagt på en eller anden måde, men dataene kan jeg altså se - mangler bare et redskab til at kopiere filerne ud på usb disk uden, at jeg behøver at splitte computeren ad i atomer.
Avatar billede Poko1 Ekspert
21. august 2016 - 23:26 #1
Kan du ikke bare installere fra nyt! når du har accepteret Brugerdefineret så brug samme partition som det gamle system lå på så får du en Windows. Old  Hvor alle filer ligger.
Avatar billede hjolsen Ekspert
22. august 2016 - 05:48 #2
Avatar billede Uvanga Ekspert
22. august 2016 - 08:58 #3
Hvis fejlen er opstået ved opdatering, kan du prøve at kigge under "windows 10 ikke indlæst korret". Indlæg ligger i kategori Windows. Jeg har selv oplevet det, og har fået liv i PC via Previous Build.
Avatar billede kurtba Ekspert
22. august 2016 - 20:33 #4
#1 - Jeg har prøvet et par gange (hjælper mange med pc problemer), at med den anførte metode var der rent faktisk ingen dokumenter, billeder m.m. i windows.old, selv om de burde være der. Andre gange har det fungeret. Så den chance tør jeg ikke lige tage. Jeg er også ret sikker på, at det nok ikke vil lykkes, idet der som anført er meget, som tyder på rod i filsystemet, således at hvis man forsøger nyinstallation oveni, så vil man bare løbe ind i  fejl igen, idet den også løber ind i samme problem.
Det er jo bl.a. derfor, at alle forsøg på fejlretning ender i en ring af ingenting.
Så jeg er overbevist om, at der kun findes en decideret recovery som mulighed med at starte helt forfra, hvor den sletter alt og opbygger partition m.m. helt forfra.
#2 - Der er mange at vælge mellem, men jeg prøver at hente et par stykker og ser så, hvor  jeg ender henne.
Hvis jeg tilgår siden fra Edge eller Chrome ender jeg i noget mærkeligt, idet alle links til download bare sender mig til reklamesider. Men det ser ud til, at det virke i Explorer.
Jeg vender tilbage, når jeg har fået prøvet det.
#3 - Den har jeg også haft prøvet, men den virkede  heller ikke. Den kunne ikke gå tilbage på grund af problemer med filsystemet.

Tillægsspørgsmål:
Skal eller bør Legacy support være aktiveret i Bios eller ej.
Jeg undrer mig over, at den stod disablet, hvilket medførte, at den ikke kunne boote fra hverken usb eller indbygget dvd drev. Først da jeg enablede kunne jeg boote på indbygget dvd drev.
Så vidt jeg har forstået, bør legacy være slået fra, idet uefi er bedre til win8 og nyere, men hvorfor kan jeg så ikke boote fra dvd?
Er der nogle tricks i forbindelse med boot, hvor man kan få adgang til dvd drevet når legacy er disabled.
Avatar billede Poko1 Ekspert
22. august 2016 - 21:12 #5
Er der ikke noget med at køre Ubuntu Life fra et cd drev jeg har gjort det for nogle år siden men kan ikke rigtig huske hvordan prøv på nettet om du kan finde  måden! jeg kunne dengang redde alle dokumenter billeder videoer O.S.V. Der må også være nogen her der er Eksperter.
Avatar billede 220661 Ekspert
22. august 2016 - 22:54 #6
I forhold til dit tillægs spørgsmål:
Nu når du har fået mulighed for at boote fra dvd drevet kan du så ikke bare starte Hirens op på MiniXp og kopiere dine filer den vej ud?
Avatar billede hjolsen Ekspert
22. august 2016 - 23:40 #7
# 6 :: Disken er sandsynligvis  formateret med EFI og det kan XP ikke læse , derfor dur ' Hirens/miniXP  ikke til nye PC'ere
Avatar billede hjolsen Ekspert
22. august 2016 - 23:46 #8
#4 : Download knappen på mit link er under skærmbilleder - du skal hente en ISO fil (Win8PE Gandals)
Avatar billede kurtba Ekspert
22. august 2016 - 23:59 #9
#5 - Har også  overvejet en ubuntu live cd, men jeg har ikke haft succes med det hver gang. Det er som om, at alt efter hvad der er galt med filsystemet, så kan Ubuntu se eller ikke se noget som helst. Har også prøvet en enkelt gang, at da jeg bootede på Ubuntu, så fandt den fejl på filsystemet og ødelagde det så fuldstændigt.
Jeg skal ikke udelukke, at det delvis var min egen skyld, da mit kendskab til Linux er begrænset.
#6 - Nej det kan jeg ikke. Som jeg skrev i mit oprindelige indlæg, så kan jeg ikke boote på Hirens, på ultimate eller Barts cd, eller andre som er baseret på win xp. De ender alle med blå skærm.
Det er et problem, jeg har observeret før i forbindelse med win 10 installationer. Jeg tænker på, om ikke det har noget at gøre med det uefi halløj .

Jeg har hentet to iso.er fra linket fra hjolsen. Jeg har så lige prøvet det iso, som hedder noget i retning af Gandalf win 10x64 with updateable usb portable applications.
Den fik jeg bootet fra, selv om Legacy var disablet. Under første boot, var dvd drev ikke synligt, men da jeg lavede yderligere et boot, så dukkede det op, og den bootede på skiven.
Så jeg har lige fået hentet alle hans data ud. Så nu kan jeg komme videre og lave recovery på den fra recovery partitionen - håber jeg.
Faktisk en god skive med en masse programmer og apps på.
Jeg har derfor markeret hjolsen´s svar som løsningen.
Jeg takker øvrige for deres indlæg og ideer.
Avatar billede Poko1 Ekspert
23. august 2016 - 06:21 #10
Du skal jo ikke installere du skal køre live fra en  Cd med Linus/Ubuntu og så have tilsluttet en ekstern HD hvor du overflytter filerne til.
Avatar billede kurtba Ekspert
23. august 2016 - 23:31 #11
#10 - Det ved jeg godt. Det var også det jeg gjorde, da det gik galt. Problemet kan også have været, at hele filsystemet var så smadret, at heller ikke Linux kunne finde ud af det og derfor forsøgte at reparere det - hvorved det endte i ged.
Jeg har nu med den anførte version fra Gandalf fået alle data ud og kørt recovery fra recovery partitionen og efterfølgende opgraderet til win 10 igen og kørt div. opdateringer ind, og den kører nu helt efter planen igen.
Avatar billede Ny bruger Nybegynder

Din løsning...

Tilladte BB-code-tags: [b]fed[/b] [i]kursiv[/i] [u]understreget[/u] Web- og emailadresser omdannes automatisk til links. Der sættes "nofollow" på alle links.

Loading billede Opret Preview
Kategori
IT-kurser om Microsoft 365, sikkerhed, personlig vækst, udvikling, digital markedsføring, grafisk design, SAP og forretningsanalyse.

Log ind eller opret profil

Hov!

For at kunne deltage på Computerworld Eksperten skal du være logget ind.

Det er heldigvis nemt at oprette en bruger: Det tager to minutter og du kan vælge at bruge enten e-mail, Facebook eller Google som login.

Du kan også logge ind via nedenstående tjenester