Mediemaskine vil det hele

Medieafspilleren TViX M-6500A tilbyder at klare stort set alle dine mediebehov – men lover den mere, end den kan holde?

Mediemaskine vil det hele

Det var drømmen om en kompakt medieafspiller, der kunne klare hele familiens behov, som fik inviteret TViX M-6500A indenfor i stuen.

Den er lille og diskret, men byder samtidig på så mange muligheder, at specifikationerne efterlader brugeren forpustet.

Som udgangspunkt leveres den uden harddisk, men det er ingen sag at montere et SATA-drev i det kompakte kabinet.

Så med 500 gigabyte plads til rådighed blev der fyldt godt på med film, musik og fotos, inden TViX M-6500A blev sluttet til fladskærmen i stuen via HDMI. Vi kunne også have valgt at benytte komponent eller komposite.

Understøtter mange formater

Netværkskablet røg på plads, den indkøbte DVB-T tuner fandt sin plads i kabinettet og strømmen blev tilsluttet.
Drømmen skulle stå sin prøve.

Listen over filformater som understøttes af TViX M-6500A er alenlang, og inkluderer selvfølgelig AVI, MPG, WMV, MOV og MP4, men også langt mere perifere formater som MKV, ASF, VOB med flere.

Hvad der på filmsiden er ekstra interessant ved TViX M-6500A er, at der er understøttelse for afspilning af DVD-imagefiler – det gør det fristende at lægge hele sin filmsamling ned på enhedens harddisk.

Smilet stivner

Rækken af supporterede Codec er ligeledes også imponerede, og i lighed med listen over filformater skulle denne efter planen holdes opdateret via Firmware-opgraderinger.

Som musikafspiller holder TViX M-6500A sig heller ikke tilbage på antallet af filformater, der blandt andet inkluderer MP3, WMA, AAC, Ogg, PCM, M4A, AC3 samt FLAC – blot er der ikke understøttelse for DRM-beskyttede filer.

Vi testede TViX M-6500A med en lang række filer og havde en lang række af succesoplevelser.

Film afspiller som de skal, uden at enheden fryser eller hakker i det, hvad end der er tale om små klip eller hele film i HD-kvalitet. Også DVD-imagefiler blev afviklet tilfredsstillende.

Det irriterer

Smilet stivner imidlertid, når det handler om musik. Det spiller fint, men det er ikke pakket lækkert nok ind. Når nu enheden understøtter visning af coverart, burde det også være muligt at bladre i musiksamlingen på en mere visuel måde og ikke blot i filstrukturer.

Det irriterer, at der ikke gøres bedre brug af de informationer, der ligger i for eksempel MP3-filernes tags. Og selvom der er understøttelse for playlists, så er det ikke muligt at skabe nye sådanne direkte i enheden.

Heller ikke visningen af fotos bringer smilet tilbage. De basale funktioner er på plads, og lysbilledshowet kan sættes i gang med et enkelt klik.

Men der er ingen festlige overgange, ingen grafisk lækre måder at præsentere fotos på for familien og ikke mulighed for at sætte musik på, mens billederne kører.

Det går ikke begge veje

Selv med en velvoksen harddisk i TViX M-6500A, kan pladsen alligevel hurtigt blive trang – ligesom det heller ikke er den optimale løsning at skulle lægge alt sit multimedieindhold over på enheden.

TViX M-6500A kan i stedet trække indhold fra hjemmets andre computere eller en NAS via det lokale netværk. Det kræver, at man lige får styr på de lokale IP-numre og hvilke mapper, der skal være til deling, og hvor de befinder sig.

Med en lille nørd i maven er det nemt klaret, blot man er forberedt på, at produktets manual ikke er til den store hjælp.

Tilslutte ekstern harddisk

Vi oplevede, at afviklingen af film og musik over netværket fungerede helt uden problemer, men er lidt skuffede over, at det ikke på samme måde er muligt at trække på TViX M-6500A indhold fra en pc.

Endelig er der også mulighed for at tilslutte en ekstern harddisk eller USB-nøgle til TViX M-6500As to USB porte og afvikle indhold direkte fra disse enheder.

Før TViX M-6500A for alvor kan gå ind og påtage sig drømmerollen i stuen, skal den også kunne fungere som harddiskoptager.

Til det formål skal enheden ustyres med en DVB-T tuner, der købes som ekstraudstyr for 800 kroner. Tuneren sættes på plads i selve kabinettet, og derfra begynder skuffelserne så at strømme ind over brugeren.

Der er intet loop i tuneren, og fjernsynet forsynes derfor med signal fra TViX M-6500A. Resultatet er, at flere at de kanalindstillinger, der tidligere stod skarpt, nu er præget af digital støj eller slet ikke fungerer.

Drømmen brister

Holder man sig til at se tv via TViX M-6500A, bliver billedoplevelsen bedre, men det er også det eneste. I teorien burde man kunne sortere kanalindstillingerne efter smag og behag.

Det skulle være muligt at sætte timeroptagelser i gang. Enheden burde med andre ord kunne fungere som harddiskoptager.

Hvis der så blot havde været en anelse logik og brugervenlighed indbygget i menuerne, eller der havde foreligget en læsbar manual, kunne vi måske have nærmet os noget brugbart. Som sagerne stod, måtte vi ganske enkelt opgive at benytte TViX M-6500A som harddiskoptager.

Det var meningen, at TViX M-6500A skulle overtage multimediafunktionerne i stuen.

Falder igennem på tv-området

Den skulle gøre det af med harddiskoptageren, og forvise de pladskrævende dvd-film og musik-cd’er til loftet.

Den skulle udfylde hovedparten af de behov, som for eksempel en Windows Media Center maskine ellers ville være selvskreven til.

Og langt hen ad vejen kan den også klare de krævede opgaver. Den falder slemt igennem på tv-området, men ellers klarer den de påkrævede opgaver. Den gør det bare ikke helt lækkert nok.

Produktet er simpelthen for nørdet og ingeniøragtig i sin tilgang til brugerflade og betjening til at fungere som en ordentlig løsning for hele familien.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Ciklum ApS
Offshore software- og systemudvikling.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Sådan bruger du aktivt AI til at styrke din cybersikkerhedsindsats

Kan AI styrke din cybersikkerhed og forebygge f.eks. ransomwareangreb? Ja – og endda særdeles effektivt! På denne konference kan du blive klogere på, hvordan du i praksis anvender AI til at styrke dit sikkerhedsniveau – og gøre cyberbeskyttelsen mere fleksibel.

27. november 2024 | Læs mere


Styrk din virksomhed med relevant, pålidelig og ansvarlig AI integration med SAP

Kom og få indsigt i, hvordan du bruger AI til at transformere og effektivisere dine arbejdsgange. Vi kigger nærmere på AI-assistenten Joule, der vil revolutionere måden, brugerne interagere med SAP’s forretningssystemer. Og så får du konkret viden om, hvordan du kommer i gang med at bruge AI til at booste din forretningsudvikling.

03. december 2024 | Læs mere


Fyr op under vækst med dataanalyse, AI og innovation

Hvor langt er den datadrevne virksomhed nået i praksis? Det kan du høre om fra virksomheder, som har foretaget transformationen. Du kommer også til at høre, hvordan de anvender AI i processen, hvilke mål de har nået, hvordan de har høstet gevinsterne og hvilke nyskabelser, der er på vej i horisonten.

04. december 2024 | Læs mere