Galleri 1: side 1
Over de næste dage vil vi her på siden offentliggøre nogle af de bedste fotos, som er sendt ind til den store fotokonkurrence på pcworld.dk.
Vinderpræmien er et Nikon D40x, og der er trøstpræmier til de sekundære placeringer.
På fredag den 30. maj kårer vi vinderen.
Indtil da kan du se nogle af de flotte og actionmættede fotos, som vi har modtaget.
Nedtur på bjerget
Vi begynder i bogstaveligste forstand på hovedet i en snedrive. Fotoet er taget af Almir Terzic med et Canon EOS 400D i Østrig denne vinter. Han forklarer om sit billede:
Det hele var faktisk en ren tilfældighed. Min onkel skulle prøve at hoppe over et hop, i det han hoppede, ramte han ind i en sten, som var kamufleret med sne. Han ligger stadig med skruer i benene.
Fodbold med farver
Jesper Guldhammer har taget det næste foto, og han fortæller:
Billedet er taget med et Lomo kamera, en analog slidefilm der er krydsfremkaldt, og dermed det specielle udtryk. Det er taget på Trianglen i København til et game event i 2007. Drengen skyder bolden af sted, mens heltene kigger på fra baggrunden.
Galleri 1: side 2
På hovedet i vandet
Jan Mortensen har brugt et Nikon D80 til at skyde dette foto. Han fortæller om billedet:
- Det stammer fra en ferie i Thailand, som vi netop er vendt hjem fra, og billedet er taget på et hotel, vi boede på i Kata Beach, Phuket, ved swimmingpoolen.
Det er min søn Nicklas, der havde fået nok af at se på templer, buddhaer og skulle efter flere uger med intet at foretage sig have afløb for overskydende energi!
De vilde hunde fodres
Vi bliver i Afrika, nærmere bestemt Namibia. Her arbejdede Mette Lindegaard Andersen på farmen Harnas med skadede og efterladte dyr. Hun har brugt sit Panasonic Lumix DMC-FX33 til at fotografere vilde hunde og fortæller om motivet:
- Billedet forestiller de såkaldte vilde hunde (wild dogs), der fodres med kød, som kastes fra en kørende bil. De fodres på denne måde for at bevare dem så vilde som muligt og giver dem mulighed for en naturlig opførelse under fodringen - fastsættelse af hierarki, kampe hundene imellem også videre. Det mest imponerende ved denne oplevelse er lyden af hundene. Det er lyde, der ikke kan sammenlignes med noget andet.
Galleri 1: side 3
Det ruller
Kjeld Tommy Hansen var på plads i Fredericia, da cykelløbet Danmark Rundt kom forbi i sommeren 2004. Han fangede en af de hurtige ryttere med et Nikon Coolpix 5700 og forklarer om motivet:
- Det var ganske interessant at se den fart, de kom cyklende med, og man stod hele tiden og var nervøs for, at de skulle vælte.
Galleri 1: side 4
Galleri 1: side 5
En hurtig bil og et hurtigt kamera
Det gælder om at have en hurtig lukkertid, hvis du skal fange en bil i høj hastighed. Det har HM Nielsen, som med sit Nikon D200 standsede en af deltagerne ved et rally ved møbelfabrikken Tvilum Scanbirk i august 2007.
Lidt tekniske data om billedet: 1/125s - f:4,5 - 62mm ISO 800
(Foto: HB Nielsen)