Pristjek: Fem kompaktkameraer til under 2.000 kroner

Sommerferien nærmer sig, og det kan være en god anledning til at skifte det gamle kompaktkamera ud. Her er fem muligheder, der alle koster under 2.000 kroner.

Lever dit gamle digitalkamera ikke længere op til dine krav, så er det et godt tidspunkt at skifte det ud med en nyere model, inden du skal forevige sommerferien.

Spejlreflekskameraer giver mulighed for at tage flotte billeder, men det er ikke alle steder, det er oplagt at slæbe rundt på en stor og tung kamerataske, og så kan et lille kompaktkamera være en fordel.

Her er fem kompakte digitalkameraer, der alle koster under 2.000 kroner og har mindst otte megapixel.

Nikon CoolPix S600

For nylig testede vi Nikons nye Coolpix, og det er et af de hurtigste kompaktmodeller, som anmelderen har prøvet. Ud over at være hurtig har kameraet 10 megapixel, fire gange optisk zoom og er nemt at betjene. Du kan få Nikon CoolPix S600 for 1.995 kroner. Læs vores anmeldelse af kameraet og se, hvilken karakter det hurtige kamera har fået.

Canon Ixus 90 IS

I Canons populære Ixus-serie kan du få Ixus 90 IS, der har 10 megapixel, billedstabilisering, ansigtsgenkendelse og er nemt at lære at bruge. Læs hele anmeldelsen af Ixus 90 IS her, og hvis det frister, kan du snuppe det for 1.984 kroner.

Pentax Optio V20

Pentax Optio V20 har en smart funktion, som afslører, hvis én eller flere personer på et foto har lukkede øjne, når billedet tages. Derudover er kameraet udrustet med otte megapixel, 5x optisk zoom og 5.1x digital zoom. Du kan få Optio V20 for 1.785 kroner, og du kan læse mere om kameraet her.

Casio Exilim EX-Z9SR

EX-Z9SR vejer kun 127 gram og måler 92 x 55 x 23 millimeter, så det kan nemt være i lommen. Kameraet har 8,1 megapixel, 3x optisk zoom og 4x digital zoom. Du kan få Casio Exilim EX-Z9SR for 1.599 kroner – læs mere om kameraet her.

Panasonic Lumix DMC-FX35

10.1 megapixel, 4x optisk zoom og 4x digital zoom er nogle af de egenskaber, som Lumix FX35 har. Kameraet er desuden udstyret med en 2,5 tommer skærm og kan købes for 1.923 kroner. Du kan læse mere om kameraet her.

Hvis du er på jagt efter et godt tilbud på et spejlreflekskamera så læs om vores tidligere pristjek her.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Ed A/S
Salg af hard- og software.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Hybrid, on-premise eller public cloud. Bliv klogere på fremtidens datacenter

Få indblik i, hvordan du planlægger, designer og drifter dit datacenter, så det kan følge med virksomhedens vækst, støtter bæredygtighedsindsatsen og lever op til krav om effektiv datahåndtering.

25. februar 2025 | Læs mere


Identity Festival 2025

Er du klar til en dag, der udfordrer din forståelse af, hvad Identity & Access Management (IAM) kan gøre for din organisation? En dag fyldt med indsigt, inspiration og løsninger, der sætter kursen for, hvordan vi arbejder med IAM i de kommende år.

05. marts 2025 | Læs mere


Tech Transformation Trends 2025

Tech Transformation Trends er konferencen, hvor vi sætter fokus på de helt store Danske virksomheders digitale transformationer og måden de driver virksomhed på. Dagen byder på cases og vidensdeling, der vil give inspiration som kan være med til at løfte din strategi og navigere i fremtidens digitale landskab.

06. marts 2025 | Læs mere






White paper
Sikkerhed gjort enkelt: Beskyt din virksomhed direkte i browseren