Billig sikkerhedskopiering af den bærbare

FlashBack kan redde dine data på den bærbare computer, hvis du har spildt cola i den eller tabt den på jorden. SanDisks nye bud på sikkerhedskopieringen er endda i den billige ende.

Bærbare computere kan være nogle skrøbelige væsener, der dør på de mest uheldige tidspunkter, og væk er pludselig alle feriebillederne og hele din slægtsforsknings-rapport.

Du kan selv prøve at genoplive harddisken (se video af hvordan du gør her), men hvis det er umuligt, er uvurderlige data forsvundet for evigt.

En god idé er naturligvis at tage jævnlig backup online eller via en ekstern harddisk, og nu er SanDisk på banen med en helt tredje løsning: FlashBack Adapter.

Du smider ganske enkelt et SD-hukommelseskort ind i adapteren og parkerer den i ExpressCard-porten på din bærbare computer.

Løbende vil FlashBack Adapter sikkerhedskopiere og kryptere vigtige data. Du vælger selv, hvilke filer eller mapper, som skal sikkerhedskopieres. Derefter kører det automatisk.

Hvis computerens harddisk går ned, kan du tage SD-kortet ud af FlashBack Adapter og sætte det ind i en hvilken som helst anden computer og gendanne data. Det er muligt gendanne individuelle filer, hele mapper eller alle de sikkerhedskopierede filer.

SanDisk FlashBack Adapter er ude i butikkerne i løbet af foråret. Den amerikanske pris er 30 dollar, cirka 150 kroner.

Adapteren kører på SD- eller de nye SDHC-kort, og det skal købes separat. En fire gigabyte version koster i dag omkring et par hundrede kroner, alt afhængigt af hvor hurtigt det skal være.

Husk nu backup

Selv om SanDisk FlashBack Adapter virker som en smart og forholdsvis billig måde at sikkerhedskopiere ens data, skal man huske på, at computeren stadig kan blive stjålet – med kortet indenbords. Husk derfor altid at tage backup af dine vigtigste data – enten online eller på en ekstern harddisk.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Ciklum ApS
Offshore software- og systemudvikling.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
BI Excellence Day 2025

Kom og få indsigt i, hvordan du kan arbejde målrettet og struktureret med BI, så din virksomhed bliver i stand til at tage hurtige og datadrevne beslutninger, der understøtter din virksomheds strategi. Netværk og del erfaringer med ligesindede og mød eksperter, der kan give viden om de nyeste tendenser, og hvordan du gør brug af disse uden at gå på kompromis med compliance.

30. april 2025 | Læs mere


Cyber Briefing: Geopolitik og cloud

Private vs. public cloud - hybride løsninger der sikrer kritiske data. Overvejer din organisation at vende de amerikanske cloud-giganter i ryggen set i lyset af den geopolitiske situation? Vi dykker ned i en dugfrisk rapport og diskuterer mulighederne for en "Plan B".

05. maj 2025 | Læs mere


Virksomhedsplatforme i forandring: Hvordan navigerer du i den teknologiske udvikling?

Hvordan finder du balancen mellem cloud- og hybride løsninger? Hvordan integrerer du legacy-applikationer ind i dit nye ERP-setup? Hvordan undgår du at havne i statistikken over store ERP-projekter, der fejler eller overskrider budgetterne?

06. maj 2025 | Læs mere