Ultra tynd Bluetooth-højtaler

Altec Lansing sender nu den ultra tynde Bluetooth-højtaler SoundBlade på gaden. Med den kan du høre musik trådløst fra din mobil, MP3-afspiller eller bærbare computer. Og så står producenten også bag verdens første iPhone-dock.

Du skal på weekendtur, og du vil gerne høre musik sammen med vennerne. Put musikmobilen i lommen og den tynde Bluetooth-højtaler SoundBlade fra Altec Lansing i tasken, så er festen reddet i hytten.

Højtaleren med Bluetooth gør det nemt at snuppe musikken med sig, så længe din musikkilde har Bluetooth – eller får det. SoundBlade er en ultra tynd og trådløs højtaler, der fungerer med din Bluetooth-musikmobil, MP3-afspiller eller bærbare computer.

Den flade festskaber er cirka to centimeter tyk og kun 455 gram tung, så den er nem at snuppe med sig. Smider du en stak batterier i højtaleren, kan den give lyd i op til 24 timer.

Bruger du den sammen med din mobil, får højtaleren også en mobilfunktion. Kommer der et opkald, stopper musikken, og via den indbyggede mikrofon kan den bruges som telefon.

Højtaleren er to-vejs, så du kan bruge den til at styre musikken på for eksempel din mobil og bruge din mobil til at betjene højtaleren.

Verdens første iPhone-dock

SoundBlade har to to-tommers højtalere, SRS TruBass og fuld stereo Bluetooth (A2DP). Højtaleren koster 799 kroner og kan købes nu.

Det kan Altec Lansings T612 til gengæld ikke. Endnu. Men der er næppe særligt mange, der står og mangler den lige nu, for T612 er verdens første iPhone-dock, så medmindre du er en af de få, der har fået fat i Apples mobil, kan du nok vente til foråret, hvor iPhone-docken kommer på gaden.

Hører du musik på T612, så stopper musikken automatisk, hvis der kommer et mobilopkald. Når du sætter iPhonen tilbage i docken, efter opkaldet, fortsætter musikken automatisk. Der er indbygget beskyttelse, så mobilsignaler ikke forstyrrer musikken.

T612 har neodymium-højtalere og en ny forbedret udgave af XdB-basteknologien. Den fungerer som oplader for iPhone - og alle iPods i øvrigt – og har standard-jackstik-indgang, så MP3-afspillere, telefoner og andre enheder kan tilkobles.

T612 kommer med en trådløs fjernbetjening og koster 1.499 kroner.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Brother Nordic A/S
Import og engroshandel med kontormaskiner.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Bliv klar til AI Act: Det vil påvirke både din udvikling, drift og organisation

Fordelene ved at anvende kunstig intelligens bliver stadig mere udtalte, og både som virksomhed og myndighed er det i stigende grad uholdbart ikke at udforske mulighederne. Men der er også risici forbundet på den nye teknologi, og på dette formiddagsseminar ser vi på, hvordan verdens første regulatoriske kompleks – EUs kommende AI Act – adresserer behovet for en etisk, ansvarlig og kontrolleret anvendelse af AI.

20. august 2024 | Læs mere


Det Digitale Produktpas

Kom med og hør om, hvordan du kommer i gang med at sikre din virksomhed er klar til Det Digitale Produktpas. Vi sætter fokus på, hvordan du bliver klædt på til at få styr og struktur på dine data, samt hvilke krav du skal sætte til dine leverandører og andre i din værdikæde, for at sikre den nødvendige information er tilgængelig.

21. august 2024 | Læs mere


Cyber Security Summit 2024

På Cyber Security Summit får du indsigt i det aktuelle trusselslandskab, overblikket over de nyeste værktøjer og trends indenfor sikkerhedsløsninger, indsigt i de relevante rammeværktøjer og krav samt de bedste løsninger og værktøjer til at sikre effektiv drift og høj compliance.

27. august 2024 | Læs mere