Torsdagstippet: Puppy Linux puster nyt liv i gamle pc'er

Linux kan være løsningen, når man står med en gammel pc eller notebook, der ikke kan trække den nyeste udgave af Windows. Puppy Linux er et af de bedste valg i den situation, og hele installationen kan ligge på en lille USB-nøgle.

Computere bliver ikke langsommere. Det er operativsystemerne, der bliver tungere, efterhånden som de opgraderes med sikkerhedspatches og Service Packs.

Derfor kan man opleve, at en pc købt med eksempelvis Windows XP er ved at blive lidt tung i det, fordi den ikke er dimensioneret til en fuldt opgraderet XP med Service Pack 2 og nok slet ikke med Service Pack 3, som er på vej.

Det er dog en dårlig ide at lade være med at opgradere sin Windows.

Det løser ganske vist problemet med computerens kræfter, men introducerer et sikkerhedsproblem. Og har man en ældre pc med Windows 98SE eller Windows ME er det en direkte dårlig ide at gå på nettet, da disse operativsystemer simpelthen ikke er sikre nok.

Løsningen kan være at lægge Linux på computeren. Linux er gratis og meget sikrere end i hvert fald de gamle udgaver af Windows.

Men nyere Linux-distributioner kræver efterhånden også en del af hardwaren. Den nyeste version 7.10 af Ubuntu Linux kræver eksempelvis 256 megabyte hukommelse samt fire gigabyte harddisk-plads, og det er bare minimumskravene.

Puppy er nem at afprøve og nem at installere

Med mindre man er teknisk nok til at håndtere en Linux-distribution som Debian, der kan køre (uden grafisk desktop) med 64 megabyte hukommelse og en gigabyte harddisk, er det en letvægts-distribution, man skal have fat i.

Her er Puppy Linux (www.puppylinux.com) en af de allerbedste. Den nyeste version 3.01 fylder kun 100 megabyte og kan brændes på en cd, der kan bootes som en live-cd. Man kan altså afprøve Puppy Linux uden at installere noget på harddisken.

Puppy Linux kan også installeres på USB-nøgle, hvilket gør systemet mere fleksibelt, idet man kan gemme konfigurationsindstillinger og egne data på samme lagermedie.

Og det er ikke, fordi man bliver spist af med få og tarvelige applikationer. Med i installationen følger AbiWord tekstbehandling og Gnumeric regneark, som begge er Microsoft-kompatible samt Mozilla browser+e-mail, Gxine mediaplayer og Meebo til Instant Messaging samt masser af mindre værktøjer til BitTorrent-download, PDF-fremvisning samt programmer til billedbehandling og grafik.

Hvis man afprøver Puppy Linux på sin gamle pc og er tilfreds med ydelsen, bruger man programmet Puppy universal installer (findes i Setup-menuen) til at installere systemet på harddisken, en USB-nøgle eller en ZIP-disk. Man kan både installere Puppy Linux ved siden af andre operativsystemer og bruge en multiboot-menu til at vælge mellem dem, eller man kan lade Puppy Linux overtage hele harddisken.

Andre letvægts-distributioner

Puppy Linux er selvfølgelig ikke den eneste lille Linux-distribution, der kan give nyt liv til gamle pc'er. Prøv også Damn Small Linux (damnsmalllinux.org) eller Feather Linux (featherlinux.berlios.de), der begge er strålende mini-distributioner med alt, hvad man har brug for i det daglige.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Targit A/S
Udvikling og salg af software til business intelligence.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
SAP Excellence Day 2025

Hvordan du orkestrerer og opdeler SAP-projekter for at opnå gevinster hurtigere? Hvordan påvirker AI fremtiden for SAP i almindelighed og måske også din virksomhed? Dette er blot nogle af de svar du får ved at deltage på denne spændende konference.

03. april 2025 | Læs mere


Cyber Briefing: Backup, availability og disaster recovery

I en tid hvor truslerne mod it-driften kun vokser, er det afgørende at kende forskellen på backup, availability og disaster recovery. Deltag og få konkret viden og praksisnære eksempler på, hvordan I kan styrke jeres beredskab.

07. april 2025 | Læs mere


Cyberthreat Day, København: Trusler, angreb og forsvar i praksis

Stå rustet mod cybertrusler. Få et detaljeret overblik over de nyeste sårbarheder, angrebsmønstre og metoder, som cyberkriminelle anvender. Lyt til beretninger fra sikkerhedseksperter på den digitale frontlinje, og få indsigt i både succesfulde angreb og de, der blev afværget

08. april 2025 | Læs mere






White paper
Tidsbegrænset kampagne: Overvejer du at udskifte eller tilføje printere i din forretning? Vi kan tilbyde én eller flere maskiner gratis