I stedet for at et vindue bare kryber ned i proceslinjen, når du minimerer det, kan du med ThumbWin lave det til en thumbnail på skrivebordet. Det giver et bedre visuelt overblik over det, du har gang i.
Du kan selv indstille størrelsen på dine thumbnails og vælge, hvor på skrivebordet de skal ligge, og du kan sågar flytte dem rundt med musen.
En thumbnail åbner ved et dobbeltklik, og ThumbWin giver mulighed for at oprette genveje, så du for eksempel hurtigt kan minimere alle vinduer til thumbnails på en gang.
Du kan også blackliste programmer, der så ikke vil blive vist som thumbnails, når du minimerer dem.
Selvom programmet laver thumbnails, så ligger vinduerne også i proceslinjen som normalt. Men det er ikke tilfældet med et andet program, miniMIZE, der holder proceslinjen tom.
Bortset fra det har de to programmer stort set de samme muligheder. Med miniMIZE kan du også ændre størrelsen, flytte dem rundt, oprette genveje og blackliste programmer.
Du kan hente ThumbWin her og miniMIZE her.
Husk at du med programmet Folder Size hurtigt kan se, hvor meget dine mapper fylder. Hent det her.