Her er vinterens hotteste computerspil

Er du til strategi eller hårdtpumpet action? Vi har samlet julens mest ventede computerspil, der nok skal sørge for, at du er underholdt i den mørke tid. Se de mest hotte spil her og prøv demoer af dem.

Her er julens hotteste computerspil

Vi har netop sagt farvel til sommertid, men der er ingen grund til at sige goddag til en vinterdepression.

For selv om mørket indkapsler os de næsten mange måneder, er der masser af måder at holde sig godt underholdt foran computeren.

Lige nu er det højsæson for udgivelser af computerspil, og vi har støvsuget nettet efter de fem mest ventede titler.

Her er noget for enhver smag, uanset om du er til hurtige biler, heftige skydespil, eftertænksom strategi eller digital grønsvær og fodbolde.

På de næste sider kan du læse meget mere om de forskellige nye spil, og der vil være link, så du kan prøve demoer af dem.

Crysis

I Crysis styrer du actionbøffen Jake Dunn, der er en amerikansk elitesoldat.

Bevæbnet med højteknologisk militært udstyr, er du blevet sendt til en stærkt Far Cry inspireret ø for at redde nogle forskere, der skulle undersøge et formodet meteornedslag.

For at nå frem skal du kæmpe dig igennem den nordkoreanske hær, som har afspærret hele øen. Men der er andet end nordkoreanske soldater på øen...

Noget af det, der er lagt mest vægt på i Crysis, er, at alt hvad der ser ud til at kunne ødelægges, kan ødelægges. Det ses tydeligt på billedet til højre, hvor en nordkoreansk soldat kastes gennem en væg.

Her er nogle gode film, der tydeligt viser, hvor flot dette spil er.

Crysis udkommer den 13. november, og du kan prøve en 1,77 gigabyte stor demoversion af spillet her.

World in Conflict

Er du mere til strategi og taktik, er det World in Conflict, du skal have fat i.

I spillet endte den kolde krig aldrig. I stedet startede Sovjetunionen 3. Verdenskrig.

Du har kommandoen over enten USA, NATO eller USSR, men du skal ikke bruge tid på at opbygge base og samle ressourcer som i andre strategispil. Banerne er inddelt i kontrolpunkter.

Du vinder ved at overtage og beskytte så mange punkter som muligt med de tropper, du har til rådighed.

Spillet byder på nogle af de flotteste eksplosionseffekter, der nogensinde er set i et strategispil.

Du kan se en video af spillet her.

World in Conflict er ude i butikkerne nu, og du kan prøve en 1,20 gigabyte stor demo af spillet her.

Kane and Lynch: Dead Men

Kane and Lynch: Dead Men handler om Kane, der er lejesoldat og arbejder for en gruppe, der kalder sig The Seven.

Et stort kup mislykkes, og hele Kanes hold afgår ved døden, eller det tror han i hvert fald. Kane stikker af med alle pengene fra kuppet, men bliver fanget af politiet.

Lynch er paranoid og skizofren. Under et af sine anfald myrder han sin kone. Kane og Lynch møder hinanden på en fangetransport, der bliver kapret af The Seven. The Seven truer Kane og siger, at de vil myrde ham og hans familie, hvis han ikke skaffer pengene fra kuppet tilbage. Lynch får besked på at holde øje med ham og sørge for, at arbejdet bliver gjort.

I singleplayer styrer du Kane, og Lynch styres af en computer. I co-op-mode kan en ven overtage rollen som Lynch, og I kan spille sammen mod computeren.

Det er folkene bag det legendariske og dansk-producerede Hitman, som har skabt Kane and Lynch.

Du kan se en video af spillet her.

Kane and Lynch: Dead Men er ude i butikkerne den 23. november, og der findes i øjeblikket ikke nogen demo af spillet. Du kan dog se trailere og screenshots på den officielle webside, som du finder her.

FIFA 08

Det nye FIFA 08 indeholder hele 30 ligaer, og det er flere end nogen andet FIFA-spil.

Der er i alt 15.000 spillere i spillet, så der er noget at holde styr på.

En stor nyhed er det såkaldte "be a pro" hold, hvor du styrer en bestemt spiller under hele kampen.

Spillet er udkommet, og rigtige fodboldfans har sikkert allerede kastet sig frådende ud i kampen på den digitale grønsvær.

Her er en kort video af spillet:

Hvis du endnu ikke har købt FIFA 08 og ikke ved om livet med den runde kugle er noget for dig, kan du prøve en 478 megabyte demoversion af spillet her

Need For Speed Prostreet

Need For Speed Prostreet er nyeste version af de populære bilspil.

Det udkommer i Europa den 23. november 2007, og spillet vil indeholde fotorealistisk grafik og et avanceret fysisk system, der nøje simulerer den virkelige verden. Det betyder, at bilens form har effekt på farten og vindmodstanden.

Alle løb i Prostreet foregår på lukkede baner, og det vil ikke som de forrige spil simulere ulovlig street racing.

Noget helt nyt i Need For Speed-serien er skade. Alt, hvad du rammer på banen, vil efterlade din bil i mere eller mindre smadret tilstand.

Her er video af spillet:

I øjeblikket findes der kun en demo af Need For Speed Prostreet til Xbox 360.




IT-JOB
Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Jobindex Media A/S
Salg af telemarketing og research for it-branchen, it-kurser og konferencer

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Sådan bruger du aktivt AI til at styrke din cybersikkerhedsindsats

Kan AI styrke din cybersikkerhed og forebygge f.eks. ransomwareangreb? Ja – og endda særdeles effektivt! På denne konference kan du blive klogere på, hvordan du i praksis anvender AI til at styrke dit sikkerhedsniveau – og gøre cyberbeskyttelsen mere fleksibel.

27. november 2024 | Læs mere


Styrk din virksomhed med relevant, pålidelig og ansvarlig AI integration med SAP

Kom og få indsigt i, hvordan du bruger AI til at transformere og effektivisere dine arbejdsgange. Vi kigger nærmere på AI-assistenten Joule, der vil revolutionere måden, brugerne interagere med SAP’s forretningssystemer. Og så får du konkret viden om, hvordan du kommer i gang med at bruge AI til at booste din forretningsudvikling.

03. december 2024 | Læs mere


Fyr op under vækst med dataanalyse, AI og innovation

Hvor langt er den datadrevne virksomhed nået i praksis? Det kan du høre om fra virksomheder, som har foretaget transformationen. Du kommer også til at høre, hvordan de anvender AI i processen, hvilke mål de har nået, hvordan de har høstet gevinsterne og hvilke nyskabelser, der er på vej i horisonten.

04. december 2024 | Læs mere