Test: Seks køreklare GPS'er
Sommerferien er uden tvivl det tidspunkt, hvor vi danskere køber GPS-udstyr i stor stil.
Derfor vælter det også ud med nye modeller fra producenterne og både tv, radio og aviser er fyldt op med reklamer.
Men hvad skal man vælge? Og hvad skal man lægge vægt på, når man køber en GPS?
Vi har samlet seks forskellige GPS'er til en test. Der er naturligvis langt flere modeller derude, men vi har valgt nogle af de mest udbredte og samtidig udvalgt modeller i forskellige segmenter.
Vi har desværre ikke haft mulighed for at teste dem på en tur tværs gennem Europa, men vi har forsøgt at teste netop de funktioner, som er relevante og væsentlige, når man skal bruge GPS'en på en bilferie. Det betyder, at vi eksempelvis har testet, hvor let det er at bruge POI'er (interessepunkter) til at finde et hotel på ruten, og om kortene er opdaterede.
Vi har især lagt vægt på brugervenlighed og forsøgt at tage udgangspunkt i, at brugeren er førstegangskøber af en GPS.
Det er altså ikke en test, der fokuserer på teknik og nørderier, men derimod på, hvordan helt almindelige mennesker vil gå til en GPS.
Kommentarer og spørgsmål er velkomne på PC Worlds GPS-blog, der bestyres af artiklens forfatter.
1. Garmin nüvi 250
Garmin er nok mest kendt for sin topmodel, nüvi 660, der kan det hele og lidt til.
Men har man ikke brug for Bluetooth, TMC eller andre fancy funktioner, men blot en simpel navigator, så er nüvi 250 absolut en af de bedste på markedet.
Garmin har taget alt det gode fra nüvi-seriens topmodeller og stoppet det ind i en lille, kompakt enhed, der blot vejer 147 gram og fylder 7,1 x 9,7 x 2 centimeter.
Den lille størrelse betyder naturligvis også, at skærmen er noget mindre (3,5") end på de populære widescreen-modeller. Men opløsningen på 240x320 pixels og den meget lysstærke TFT-skærm betyder, at vi ikke oplevede det som et problem - hverken under kørslen eller når man skulle taste informationer ind.
Nyeste kort
Gamin nüvi 250 har indbygget de nyeste kort fra NAVTEQ over det meste af Europa, inklusive flere østeuropæiske lande. Derudover er den temmelig omfattende med en database over interessepunkter.
Den helt store fordel ved Garmins software er, at den er så utrolig simpel og let at gå til. De fleste vil kunne finde ud af at programmere en tur i løbet af ganske få minutter.
For det meste skal man blot nøjes med at vælge land og så skrive vejnavnet. Skal man til Vestergade, bliver man dog også afkrævet et bynavn, men ellers er det uden tvivl en af de mest simple og effektive brugergrænseflader, der findes.
God stemmevejledning
Ganske som TomTom har Garmin en ret afbalanceret stemmevejledning, og den viser ikke en masse overflødig data på skærmen, når man kører. Stemmen advarer i god tid, og maskinen er lynhurtig til at beregne en ny rute, hvis man afviger fra den angivne.
Garmin har som en af de få GPS-producenter en helt igennem dansk serviceorganisation, hvor man kan få personlig hjælp over mail og telefon. Og de har også en meget klar politik, når det kommer til opdateringer af kortmaterialet.
På den GPS, vi testede, var kortene spritnye, og hvis man venter med at registrere sin nüvi til efter, der er kommet opdateringer (cirka 1-2 gange om året), så får man normalt den første opdatering gratis.
Vi oplevede stort set ingen problemer under hele vores test, hvor nüvi 250 var en fornøjelse at bruge.
Det eneste, vi har at udsætte på den, er, at strømtilførslen direkte i bagsiden af enheden gør det besværligt at på- og afmontere den. Og så er prisen nok lidt for høj for en basis GPS. Men det ødelægger ikke billedet af en glimrende navigator, som vil være et oplagt valg for langt de fleste.
2. Garmin nüvi 250W
Den årvågne læser vil nok hurtigt opdage, at der ikke er særlig stor forskel på Garmin nüvi 250 og 250W.
Og det var da også et tilfælde, at vi fik den med i testen her - for Garmin annoncerede den netop, som vi var ved at være færdige med testene. Men vi vil ikke snyde vores læsere for det sidste nye, så vi måtte ud på en ekstra test-tur i bilen.
Faktisk består forskellen på 250 og 250w alene i størrelsen på skærmen.
Hvor 250'eren har en skærm på 3,5 tommer i diagonal, så er W-udgaven benådet med en bredformats-skærm på 4,3 tommer i diagonal.
Det betyder naturligvis, at vægten stiger, men det er dog til at overse: Fra 147 gram til 169 gram. Samtidig bliver maskinen også en del større, og dermed lidt mere uhandy at have med at gøre.
Forbedring af en glimrende maskine
Men det er ret ligegyldigt, for der er ingen tvivl om, at det er en klar forbedring af en i forvejen glimrende maskine.
En større skærm giver mere information vist på skærmen. Men det er også langt lettere at ramme det rigtige sted på skærmen, når man taster adressen ind.
Spørgsmålet er, om disse funktioner er de ekstra 500 kroner værd, som W-modellen koster i forhold til nüvi 250? Umiddelbart virker det lidt tåbeligt at bruge 500 kroner for at få lidt ekstra kvadratcentimeter skærm, men ser man bort fra pengepungen, så er der ingen tvivl om, at man kvalitativt får en bedre maskine med 250W.
3. TomTom One XL
TomTom One XL er en forbedring af en i forvejen glimrende GPS-navigator.
Ganske som med Garmin, så er det tydeligt, at TomTom prøver sine produkter af på rigtige mennesker og lytter til dem.
Brugergrænsefladen er simpel og ligetil. Der er én knap - resten foregår på skærmen, hvor menuer og tekster både er lette at forstå og ramme med tykke pølsefingre.
Det var dog noget mere besværligt at finde en adresse på TomTom'en end på Garmin-modellerne, da den ikke begynder med at bede om landet, men derimod med byen. Man vænner sig dog hurtigt til det, og faktisk er TomToms software ellers ret forbilledlig, når det kommer til brugervenlighed. Der er gode tips og råd undervejs, og det er let at finde rundt.
Bred skærm, men ikke glad for solskin
Skærmen er i bredformat og dejligt stor - men til gengæld er den ikke glad for høj solskin. Det var svært at se, hvad der blev vist på skærmen, når solen var stærk. Her var Garmin nüvi 250 klart bedre.
One XL har indbygget Bluetooth, som giver mulighed for at forbinde GPS'en med en mobiltelefon. Vi brugte en Nokia N80 til formålet og var meget imponerede over, hvor simpel tilslutningen er blevet lavet.
I gamle TomTom-modeller skulle man igennem meget besværlige opsætninger, men One XL fandt selv telefonen og den rigtige udbyder, og i løbet af kort tid havde GPS'en forbindelse til nettet via mobiltelefonen. Det betød, at vi blandt andet kunne hente vejrudsigter for hele ruten eller trafikoplysninger, ligesom man kan hente softwareopdateringer direkte.
Man skal dog passe lidt på med denne funktion - især i udlandet. Det kan nemlig meget hurtigt blive særdeles dyrt, når en megabyte data let koster op til 100 kroner at hente. Det betyder, at en bilferie på et par uger let kan komme til at koste op til 1.000 kroner alene i dataregning.
Også mulighed for TMC
TomTom One XL kan også hente trafikinformationer via TMC, men det kræver, at man køber en særlig TMC-antenne.
Har man blot brug for det engang imellem, så kan mobil-løsningen faktisk være ganske udmærket - især hvis man holder sig indenfor landets grænser.
Der er ikke meget at udsætte på TomToms navigation. Det er let at gå til, og vi oplevede ikke problemer undervejs.
Det samme kan man ikke sige om den måde, som One XL skal monteres på i bilen. Sugekoppen er absolut ikke særligt god, og det er besværligt at få den i og ud af holderen, da den skal "slides" ovenud, og dermed kommer man ofte i karambolage med bakspejlet.
Kortene i TomTom One XL er helt nye, og det betyder, at der er kommet tusindvis af nye veje i Europa med i kortene fra TeleAtlas. Har man en ældre TomTom-model, så kan man opdatere med nye kort. Alt efter hvilke kort, man skal have, så koster det fra 300-1.500 kroner.
Vesteuropa koster 750 kroner, TomTom har en supportafdeling i Holland, men både net, mail og telefonopkald klares på dansk.
4. Navman N60i
Navman N60i er nok den teknisk mest avancerede GPS i denne test. Ja, faktisk en af de mere avancerede på markedet pt. Den kombinerer nemlig en GPS-navigator med en MP3-afspiller og ikke mindst et digitalkamera.
Og netop digitalkameraet er interessant, for hos Navman kobles kamera og GPS faktisk sammen, og det betyder, at billederne "ved", præcist hvor de er taget.
Tager man et billede af eksempelvis en restaurant eller en flot statue, og har du forbindelse til GPS-satellitterne, så gemmer N60i automatisk koordinaterne sammen med billedet, og når de overføres til pc'en via USB-kablet, så kan man få et overblik over, hvor man har været, og hvad man har set.
Del dine billeder på nettet
Man kan også lægge sine billeder frit på nettet og hente andres billeder fra Navmans website i bedste web 2.0-stil, og konceptet giver uden tvivl en helt ny dimension til fotoalbummet, ligesom mange - eksempelvis ordblinde - kan have gavn af, at man kan bruge billeder og ikke blot tekst til at navigere efter.
Selvom der stadig er mange uudnyttede muligheder, så var kamera og software både let at gå til og velfungerende. Det samme kan man desværre ikke helt sige om kernefunktionen i N60i, nemlig navigationen.
Den er udstyret med en 4,3 tommer stor skærm, som er en fornøjelse at se på. Til gengæld er den absolut ikke en fornøjelse, når man skal taste adresser ind på den.
Det skyldes flere problematiske forhold. For det første skal man taste utrolig meget, blot for at finde en adresse. Og det krævede næsten en diplomingeniør-uddannelse at finde ud af, hvordan man bruger POI'erne. Vi brugte fem minutter på blot at få den til at finde et hotel i Middelfart.
Upræcis skærm
Desværre er skærmen også meget upræcis, og felterne er så små, at man ofte rammer ved siden af, især hvis man forsøger at taste, mens den sidder fast i sugekop-holderen.
Denne holder er nemlig så afgjort blandt de dårligste i testen. Selv når man skruer den helt fast og strammer så godt til som muligt, så sidder den stadig løst og føles meget ustabil.
Ved tidligere lejligheder har vi brokket os over Navmans GPS'er, og især over den indbyggede software. Der er stadig et stykke vej, før Navman kan matche de bedste, når det kommer til brugervenlighed, men det er så afgjort blevet bedre, og det er rimelig let at finde rundt i menuerne og få den til at køre.
Navman skal have plus-point for et par småting. Der følger eksempelvis en lader til 220V med, så man kan lade den op hjemmefra og undgå at have det generende kabel hængende. Der er også en lille fjernbetjening, som man kan montere på rattet og her skrue op og ned for lys og lyd. Og så er der to geniale knapper på fronten, der med et enkelt klik finder de nærmeste tankstationer eller parkeringspladser.
Men det er klart for kameraet, at Navman N60i får flest point - og kan man se en særlig fidus i netop den funktion, så er det klart værd at gå efter N60i'eren. For selvom det er besværligt, og der er fejl og mangler, så kan man stadig komme rigtigt frem til sit bestemmelsessted.
5. Mio DigiWalker C220
I februar i år købte Mio, faktisk Navman, og det kan derfor virke lidt underligt, at der stadig er produkter på markedet, der hedder Navman og Mio.
Men de to Mio-modeller, vi har med i testen, ligner slet ikke Navman N60i, selvom der også er lighedspunkter.
Mio DigiWalker C220 er Mios's bud på en basis-GPS.
Det betyder, at den kun har skandinaviske kort og kun de mest basale funktioner indbygget. Til gengæld er prisen helt i bund. Man kan faktisk erhverve sig C220 formedelst 1.650 kroner på nettet.
Det betyder så også, at vi her har at gøre med en temmelig klodset og buttet enhed, der ikke byder på noget særligt. Brugergrænsefladen på MioMap v3-softwaren er blevet bedre end tidligere versioner, men der er stadig masser af plads til forbedringer. Desværre.
Snakkesalig navigator
Det mest generende ved Mio'en er dog, at de er så snakkesalige. Den metalliske mandestemme ævler løs og advarer om sving og ændringer lang tid i forvejen - og adskillige gange. Og så havde vi en noget foruroligende oplevelse på en af vores test-kørsler.
Vi kørte en tur ad små landeveje fra Odense til Korshavn på det nordøstlige Fyn. Undervejs insisterede Mio'en på, at vi skulle slå et smut væk fra landevejen og ind tværs igennem en landsby og så ud igen på landevejen. Denne lille omvej tog måske 1½ minut ekstra - og det er jo ikke alverden.
Men det er sådanne "digitale hjerneblødninger", der betyder, at man bliver mistroisk overfor GPS'en. Hvad finder den ikke på, når man skal et smut til Sydfrankrig? Skal vi så en tur omkring Moskva først?
Vi har faktisk aldrig prøvet noget tilsvarende før. Vi har oplevet, at GPS'en har givet underlige anbefalinger på ruter, man selv kender ud og ind - men aldrig noget som dette.
Det var dog ikke en engangsforeteelse - den valgte den samme omvej hver gang, vi planlagde en ny rute på den samme landevej. Og fejlen gentog sig også med Mio Digiwalker C520t. Umiddelbart peger det på, at der er tale om en fejl i kortene.
Ubrugelig hastighedsmateriale
En anden fejl i kortmaterialet er den indbyggede funktion til at vise hastighedsbegrænsninger.
Idéen er rigtig god - og kombineret med Mios indbyggede alarm-system, hvor en stemme siger, når man kører for stærkt, så er det faktisk ganske disciplinerende at køre med. Men det ville kræve, at det var troværdigt - og det er det ikke. Faktisk var det kun på motorvejene, at man kunne stole på advarslerne. Både på landeveje og i byer var det fuldstændig hip som hap, hvad den mente, man måtte køre.
Mio er den 3. største GPS-producent i Europa, og selvom der ikke findes support på dansk, så kan man på mio-tech.be faktisk finde rigtig god hjælp, og man kan også her købe nye kort. Vil man eksempelvis have østeuropæiske kort på sin C220, så koster det lige godt 100 euro, hvilket svarer til 750 kroner.
Mio DigiWalker C220 er ikke nogen udpræget fornøjelse at have som navigator. Den snakker meget, og vi blev så mistroiske overfor den, at vi vil have svært ved at stole på den igen. Samtidig er den også lidt klodset og ikke specielt køn at se på.
6. Mio DigiWalkerC520t
Mio C520t er både på papiret og i virkeligheden en markant forbedring af Mio DigiWalker C220.
Den er både pænere og mindre. Og så har den nogle funktioner indbygget, som gør den mere anvendelig for flere.
Desværre lider den også af de samme problemer og fejl som C220'eren.
Ligesom flere af de andre modeller her i testen, så har C520t også fået en bredformatskærm på 4,3 tommer i diagonalen.
Men Mio bruger faktisk de ekstra tommer meget fornuftigt. De har nemlig indlagt såkaldt "split-screen", som betyder, at der bliver vist kort i den ene side og andre informationer i den anden side.
Det kan eksempelvis være de næste fire manøvrer, en liste over POI'er i nærheden eller hastighedskameraer, som man kan hente en database over på Mios hjemmeside og installere på maskinen.
Stort arkiv over interessepunkter
Mio har en del POI'er med som standard, hvilket de skal have ros for, og samtidig skal de også have ros for deres POI-søgefunktion, som gør det muligt at lave fritekst-søgninger.
Ved man eksempelvis, hvad et hotel hedder, så kan man blot begynde at indtaste navnet. Den lynhurtige processor sørger for, at søgningen går rigtig stærkt. Vores sædvanlige test med at finde et hotel i Middelfart lykkedes uden problemer.
C520t har indbygget TMC, og som vi har skrevet flere gange, så er tanken rigtig god, men det er kun praktisk anvendeligt uden for Danmarks grænser, især i Tyskland. Mio har indbygget TMC-modulet direkte i holderen til C520t, og det er faktisk ret godt tænkt.
Man har jo ikke brug for TMC, når man er uden for bilen, og dermed er der ingen grund til at smide det i selve GPS'en, hvor det bare fylder og vejer.
Bluetooth-lyd indbygget
En anden funktion, som C520t kun deler med andre topmodeller, er den indbyggede Bluetooth-radio. Med den er det muligt at bruge C520t som en håndfri installation til mobiltelefonen. Man kobler simpelthen sin mobiltelefon sammen med GPS'en, og så kan man bruge den indbyggede mikrofon og højtaler i GPS'en til at føre samtaler over.
Idéen er udmærket, men desværre var lydkvaliteten - i begge ender - ikke noget at råbe hurra for. Især ikke, når man kører på motorvejen og har meget kabinestøj. Her er et godt headset stadig klart at foretrække.
C520t er helt bestemt en bedre GPS end C220'eren, men problemerne ligger i Mios software, og derfor har C520t også de samme problemer som C220. Det betyder, at C520t også snakker alt for meget, og at den også bragte os ud på en underlig omvej på Nordfyn.
Mio C520t koster lidt over 3.100 kroner, og det er en ganske rimelig pris for de specifikationer, man får på papiret.
Konklusion: Vælg den GPS, der er rigtig for dig
Vores test her har ikke handlet om at finde den bedste GPS i en bestemt kategori, men derimod om at afprøve seks forskellige GPS'er i forskellige kategorier. Det betyder også, at vi ikke kan kåre en direkte test-vinder.
Der er dog ingen tvivl om, at hvis vi skal anbefale en af de seks modeller, så falder vores valg på Garmin nüvi 250 - og derfor får den vores anbefaling som "Godt køb".
Det skyldes, at den er simpel, stabil, hurtig og utrolig let at finde ud af. Den har også god support og nye kort - tilmed også over Østeuropa. Det er med andre ord en GPS, som vil tilfredsstille langt de flestes behov.
Det eneste problem, der er med Garmin nüvi 250, er manglen på TMC. Det er ikke det store problem, hvis man bare skal køre på ferie i Danmark, men krydser man grænsen i industriferien, så vil vi i hvert fald helst ikke undvære det. Og da man ikke engang kan købe det som ekstraudstyr til 250-serien, så skal man altså til at have fat i en helt anden model.
Her kunne Mio C520t være en mulighed, som - på trods af meget snakkeri og en uheldig oplevelse på Nordfyn under vores test - er en ganske habil GPS, som byder på nogle interessante muligheder og det tilmed til en ganske fornuftig pris.
Navman N60i har et indbygget digitalkamera, og det kan uden tvivl bruges til mange både sjove og brugbare ting. Men opløsningen på billederne er så lav, og kvaliteten af billederne så ringe, at man ikke skal tro, at man kan lade digital-kameraet bliver hjemme og nøjes med at have GPS'en med på ferien.
I PC Worlds GPS-blog har vi samlet tre tips til førstegangskøbere. Læs dem her – og ellers er der blot tilbage at ønske god tur.
