Samsungs mobiltelefon-musik-afspiller

Samsung eksperimenterer med "elektronisk gensplejsning", men har desværre ikke rigtig held med at splejse en MP3-afspiller og en mobiltelefon sammen.

Samsungs mobiltelefon-musik-afspiller

Alle moderne mobiltelefoner kan i et eller andet omfang bruges til at afspille musik. Men det er de færreste telefoner, der er lige så gode til det, som en decideret MP3-afspiller. Derfor sælges der stadig mange iPods, Zens og hvad de ellers hedder, selvom de fleste af os nok er trætte af at rende rundt med flere dimser i lommen.

Samsung F300 er også en musikmobil - ja, faktisk har den tilnavnet Ultra Music. Men i stedet for blot at installere en medieafspiller i mobiltelefonens software, så er Samsung F300 faktisk mere en MP3-afspiller, der har fået smækket en mobiltelefon i ryggen. På den ene side er der en mobiltelefon - på den anden en MP3-afspiller.

Og idéen er faktisk slet ikke så tosset, som det måske lyder - især ikke, når man samtidig husker på, at F300 er en af de tyndeste mobiltelefoner på markedet. Blot 9,4 mm - cirka samme tykkelse som en iPod Nano - og højde og bredde svarer også nogenlunde til den populære MP3-afspiller fra Apple.

Problemer med softwaren

MP3-afspiller-siden har en stor farveskærm, der fylder cirka halvdelen af pladsen. Under skærmen er de sædvanlige kontrolknapper (play, pause, frem, tilbage osv.).

På telefonsiden er der et meget lille display på blot 1,7 tommer i diagonal, hvilket svarer til cirka en centimeter i højden. Resten af pladsen er udfyldt af taster. Både SIM-kort og microSD-kort fyldes i små slots i siden, hvor også høretelefonerne tilsluttes.

Det lille display gør det til en udfordring at skrive en SMS. Der er kun plads til to linjers tekst, og så kan det være svært at overskue - selvom opløsningen faktisk er temmelig høj og tekst og ikoner dermed står klart og tydeligt.

På den ene side af telefonen er en skydeknap, som man bruger til at vælge, om man vil høre musik eller bruge telefonen. Alt efter position, aktiveres den ene eller anden skærm. Det skal dog bemærkes, at man sagtens kan høre musik og samtidig modtage opkald eller SMS'er.

Der er ikke noget i vejen med den fysiske udformning af F300, bortset fra at knapperne på MP3-afspiller-siden er upræcise og ikke særligt responsive.

Men softwaren er slet ikke på niveau med hverken andre MP3-afspillere eller konkurrerende musik-mobiler. Det er svært at finde rundt i menuerne, ofte er funktionerne gemt mystiske steder - og så må vi også indrømme, at de to skærme faktisk forvirrede os en smule, eksempelvis når der skulle tages billeder.

Vi fik flere gange telefonen til at gå ned, og det var faktisk et problem. For man kan ikke selv udskifte batteriet på F300 - der er jo ikke en bagside - og derfor kunne vi ikke bare tage batteriet ud og dermed genstarte telefonen. Det er Samsung klar over - og derfor har de indbygget en Reset-knap, som man kan bruge, når telefonen går i baglås. Ganske fikst.

Ikke en 3G-telefon

Der er 100 megabyte indbygget hukommelse, og som sagt kan den udvides med microSD-kort, som pt. kan erhverves i op til 2 gigabyte. Det giver plads til en del musik.

Kameraet er på 2 megapixels, og på den 2,1 tommer store skærm tager billederne sig faktisk ganske pænt ud, selvom vi har set dem bedre.

Vil man ikke bruge de medfølgende kabel-høretelefoner, så understøtter F300 også stereo Bluetooth - og det er måske en meget god idé, for de medfølgende er ikke noget at råbe hurra for, og man kan naturligvis ikke bruge standard-modeller.

Man skal heller ikke regne med at hente musik ned direkte fra nettet på F300. Det er nemlig ikke en 3G-telefon, men understøtter blot EDGE.

Konklusion: Wow-effekt, men med fejl

Når man første gang ser Samsung F300 er der en klar wow-oplevelse. Man undrer sig over, at der ikke er andre, der har fået samme idé. Men når man har brugt det i et stykke tid, så går der noget af glansen. Det er eksempelvis besværligt at læse og sende SMS'er, og menuerne er besværlige - og så mangler der funktioner, som man har vænnet sig til fra andre telefoner, eksempelvis en lommeregner.

Og man ville også umiddelbart ønske sig, at F300 havde to store displays - lige indtil man ser på batterilevetiden. For den er i forvejen helt i bund, og et større display vil blot gøre det endnu værre.

Men vil man have så lidt i lommen som overhovedet muligt, og kan man leve med kort batteritid og Samsungs finurligheder, så er F300 med sine 78 gram en ganske fiks gensplejsning af en mobiltelefon og MP3-afspiller.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
JN Data A/S
Driver og udvikler it-systemer for finanssektoren.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Sådan bruger du aktivt AI til at styrke din cybersikkerhedsindsats

Kan AI styrke din cybersikkerhed og forebygge f.eks. ransomwareangreb? Ja – og endda særdeles effektivt! På denne konference kan du blive klogere på, hvordan du i praksis anvender AI til at styrke dit sikkerhedsniveau – og gøre cyberbeskyttelsen mere fleksibel.

27. november 2024 | Læs mere


Styrk din virksomhed med relevant, pålidelig og ansvarlig AI integration med SAP

Kom og få indsigt i, hvordan du bruger AI til at transformere og effektivisere dine arbejdsgange. Vi kigger nærmere på AI-assistenten Joule, der vil revolutionere måden, brugerne interagere med SAP’s forretningssystemer. Og så får du konkret viden om, hvordan du kommer i gang med at bruge AI til at booste din forretningsudvikling.

03. december 2024 | Læs mere


Fyr op under vækst med dataanalyse, AI og innovation

Hvor langt er den datadrevne virksomhed nået i praksis? Det kan du høre om fra virksomheder, som har foretaget transformationen. Du kommer også til at høre, hvordan de anvender AI i processen, hvilke mål de har nået, hvordan de har høstet gevinsterne og hvilke nyskabelser, der er på vej i horisonten.

04. december 2024 | Læs mere