Torsdagstippet: Betagende blærede baggrundsbilleder

Selv om vi på PC Worlds redaktion er klar over, at de fleste af vores læsere sidder klinet til de vigtigste arbejdsprogrammer det mest af dagen, så handler dagens torsdagstip om de flotteste baggrundsbilleder.

Baggrundsbilledet på din pc er ofte gemt bag den opgave, som du arbejder på.

Men alligevel er det for mange brugere en vigtig del, når det gælder om at gøre en pc personlig.

Derfor har vi taget et kig ud over internettet for at finde nogle af de bedre steder at se efter baggrundsbilleder.

Her har vi samtidigt bestræbt os på at frasortere de mange billedsider, der kun har det formål at installere spyware eller plastre dig til med tvivlsomme reklamer.

Vores absolutte favorit er websiden Interfacelift.com. Her er der ikke alene mange flotte billeder og montager, men også opløsninger til de helt store monitorer med opløsninger på 2.560 gange 1.600 pixels. Besøg Interfacelift lige her.

Et andet oplagt sted er Customize.com, hvor der er mange forskellige kategorier at vælge imellem.

Kan du ikke beslutte dig for det bedste baggrundsbillede, så er fotodelingstjenesten Flickr.com måske et godt sted at starte. Her er, i skrivende stund, 16.865 billeder, som er markeret som baggrundsbilleder med en opløsning på minimum 1.024 x 768 pixels.

3D kunst og rumvandringer

Fotos som baggrundsbilleder kan af og til gøre det rigtigt svært at finde sine ikoner.

Derfor kan billederne fra hjemmesiden Digital Blasphemy være oplagte. Her er billeder til desktops med én, to og tre skærme sat sammen - alt sammen kunstigt skabt i 3D.

Du kan besøge Digitalblasphemy.com her.

En række af billederne koster lidt kroner, men der uploades konstant nye billeder til det gratis galleri. En af vores favoritter er "Fluorescence [6]" i det gratis galleri.

Drømmer du om en rumvandring, så kunne en baggrund med lidt rum-billeder også være oplagt. NASA har her en række billeder.

Space.com tilbyder også et større arkiv - og Hubble-teleskopet er også selv leveringsdygtig i fine billeder til dit skrivebord.

Savner du i øvrigt Vista, så er det også muligt at få lidt baggrundsbilleder, som kan få dit ældre system til at se lidt Vista-agtig ud.

Hamad Darwish var en af fotograferne bag baggrundsbillederne i Vista, og på hans webside kan du se og downloade både de billeder, som kom med i Vista, og dem som der ikke var plads til.

Vil du i øvrigt helt have din XP til at ligne Vista, så har vi en guide lige her.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
JN Data A/S
Driver og udvikler it-systemer for finanssektoren.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Få fuldt udbytte af din Microsoft Dynamics 365 FO løsning

Få inspiration fra to spændende cases og viden om de tendenser, der giver dig helt nye muligheder for at optimere forretningen med Dynamics 365 FO.

13. marts 2025 | Læs mere


Det næste GDPR-kapitel: Det skal du have fokus på i 2025

Hvad er compliance verdenens fokuspunkter for næste år? Hvilke nye tiltag skal du gøre ift. jeres GDPR-arbejde? Hvordan forholder GDPR sig til AI?

18. marts 2025 | Læs mere


IT og OT: Balancering af sikkerhed og effektivitet

Lær, hvordan du effektivt kan integrere din virksomheds Operational Technology (OT) med moderne IT-systemer. Vi fokuserer på sikkerhed og hvordan du beskytter dine mest kritiske processer mod cybertrusler. Få indsigt, værktøjer og inspiration fra eksperter og kolleger i branchen, og vær med til at forme fremtidens produktionsmiljøer.

19. marts 2025 | Læs mere






White paper
TIDSBEGRÆNSET KAMPAGNE: Overvejer du at udskifte eller tilføje printere i din forretning? Vi kan tilbyde én eller flere maskiner GRATIS.