Ny Core 2 Duo processor klar sidst i 2007

Hvert år afholder Intel sit Developer Forum, hvor processorgigantens planer og produkter præsenteres. Årets IDF blev afholdt i Beijing, og efter præsentationerne at dømme bliver der travlt hos Intel det næste års tid. Vi giver et overblik over de vigtigste historier fra årets IDF.

Ny Core 2 Duo processor klar sidst i 2007

Indtil for et år eller to siden var processor-giganten Intel fuldstændig tilknappet, når det kom til fremtiden og fremtidige produkter.

En måneds tid eller to, før processorerne var klar til butikkerne, fik journalisterne testeksemplarer, men at fortælle den undrende offentlighed om processor-planerne var udelukket.

Spol filmen to år frem til Bejing og Intels årlige IDF. Her er næsten mere information, end man kan overkomme: Opdatering af Core 2 Duo processoren til efteråret, en helt ny processor i 2008, ny bærbar-platform på gaden inden for en måneds tid og nyt om de små UMPC’ere.

Planerne frem mod 2010 er klare

Ser man på Intels plan frem mod 2010, ligner den i store træk stadig den plan, som PC World kunne skrive om i oktober 2006.

Strategien er derfor fortsat at udvikle stadig mindre produktionsprocesser, det som vi opgør i nanometer, flytte de eksisterende produkter til denne produktionsproces og så året efter lancere en helt ny processor med nye funktioner. Året efter vil indmaden i denne processor skrumpe endnu en gang, mens vi venter på den næste generation.

Det er et noget andet billede end dengang, hvor Pentium 4 processoren var næsten uændret igennem ti år, således forventer Intel at have en 32 nanometer processor klar allerede i 2009.

Ifølge Tommy Rydendahl, Intels tekniske PR-mand i Europa, er de første 32 nm processorer allerede kørende i Intels laboratorier.

Der er tale om, at kernen mindskes, mens der i 2010 kommer en hel ny processorteknologi kaldet Sandy Bridge.

Ny Core 2 Duo processor til efteråret

Med Intels nyfundne åbenhed er det derfor heller ikke nogen hemmelighed, at der sidst i 2007 kommer en opdatering af den populære Core 2 Duo processor. Indholdet i opdateringen er primært, at produktionen nu sker med 45 nanometer, mod før 65 nanometer.

Det er dog ikke det eneste, der sker med Core 2 Duo. Skiftet fra 65 til 45 nm skulle ifølge Intel betyde 20 procent bedre ydelse, ikke mindst fordi hastigheden målt i megahertz nu kan komme over 3 GHz, uden at varmeudviklingen stiger.

Af andre forbedringer kommer der, som ventet, en ny front side bus på 1333 MHz, der afløser den tidligere 1066 MHz.

Den opdaterede Core 2 Duo indeholder desuden en ny SSE4 teknologi, som giver bedre multimedia ydelse. Den nye teknologi betyder desuden, at der er plads til mere cache i processorerne, vi burde derfor se de processorer med 12 mb cache, som PC World før har skrevet mere om.

Cachen er normalt delt op mellem kernerne, men med den nye Core 2 Duo skulle hovedparten af cachen være til rådighed for programmer, der ikke udnytter mere end én kerne.

Mange spil passer på den beskrivelse, så vi ser frem til den første mulighed for at benchmarke den opdaterede Core 2 Duo.

Det er i øvrigt op til forbrugerne at holde øjnene åbne, når der skal købes nye maskiner sidst på året, for Intel har ingen planer om en navneændring til Core 2 Duo. I stedet bliver det på modelnumrene, ændringerne sker, og du kan risikere at blive spist af med en gammel model, hvis du ikke er opmærksom.

Ny teknologi til de små computere

Ved IDF i 2006 kunne Intel præsentere en hel perlerække af de små mobile computere kaldet UMPC’ere eller Ultra Mobile PC.

I realiteten var der tale om, at de Tablet-PC’ere, som Microsoft længe har drømt om, blev formindskede og fik et nyt navn.

For at gøre forvirringen total er Intel tilsyneladende ved at skifte lidt igen, for denne gang omtaltes en del af enhederne som MIDs - en forkortelse for en Mobile Internet Device.

Skal vi gætte på forskellen, er det nok, at MIDs primære formål er at lade dig surfe fra sofaen, mens en ægte UMPC er kraftig nok til, at du kan lave de fleste opgaver, som du kender fra en bærbar pc.

UMPC / MID platformen får dog nye processorer i løbet af sommeren, kaldet A100 og A110. Men allerede i 2008 vil vi se en helt ny UMPC-platform kaldet Silverthorne. Den er blandt andet baseret på 45 nanometer teknologien, som Intel forventer at starte produktionen på i sidste halvdel af 2007.

Forhåbentligt vil den nye platform og de nye processorer endeligt hjælpe med at indfri de høje forventninger, der er til kraftige mobile enheder, der samtidig kan holde en arbejdsdag på batteriet.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Brother Nordic A/S
Import og engroshandel med kontormaskiner.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Bliv klar til AI Act: Det vil påvirke både din udvikling, drift og organisation

Fordelene ved at anvende kunstig intelligens bliver stadig mere udtalte, og både som virksomhed og myndighed er det i stigende grad uholdbart ikke at udforske mulighederne. Men der er også risici forbundet på den nye teknologi, og på dette formiddagsseminar ser vi på, hvordan verdens første regulatoriske kompleks – EUs kommende AI Act – adresserer behovet for en etisk, ansvarlig og kontrolleret anvendelse af AI.

20. august 2024 | Læs mere


Det Digitale Produktpas

Kom med og hør om, hvordan du kommer i gang med at sikre din virksomhed er klar til Det Digitale Produktpas. Vi sætter fokus på, hvordan du bliver klædt på til at få styr og struktur på dine data, samt hvilke krav du skal sætte til dine leverandører og andre i din værdikæde, for at sikre den nødvendige information er tilgængelig.

21. august 2024 | Læs mere


Cyber Security Summit 2024

På Cyber Security Summit får du indsigt i det aktuelle trusselslandskab, overblikket over de nyeste værktøjer og trends indenfor sikkerhedsløsninger, indsigt i de relevante rammeværktøjer og krav samt de bedste løsninger og værktøjer til at sikre effektiv drift og høj compliance.

27. august 2024 | Læs mere