Computerworld spørger:Hvad er vigtigt hos en it-leverandør - og hvem gør det rigtigt? Deltag og vind B&O-udstyr.

Torsdagstippet: Her er det mobile internet

Er du på farten, ferien eller blot på terrassen, så kan det være rart at have adgang til nyheder. Samtidig tilbyder de fleste mobiltelefoner eller PDA’ere adgang til nettet. Denne uges torsdagstip viser vej til de mest mobilvenlige websider.

Det er bekvemt at kunne surfe på farten, men det er desværre også ofte uoverskueligt og dyrt.

Specielt når de små skærme med opløsninger på 200 eller 300 pixels på tværs møder websider designet til besøgende med 1.024 eller flere pixels i bredden.

Samtidig kan de mange billeder på en normal webside hurtigt blive en dyr fornøjelse, uanset hvordan du kobler op. Du kan læse mere om, hvordan du får mobilt internet i vores store guide her.

Heldgivis har en del websider i dag lavet særlige mobile versioner, der er flinke ved både din lille skærm og din telefonregning. Vi bringer her vores favoritter.

IT- og dimser

Den mest oplagte er selvfølgelig http://m.pcworld.dk, hvor de seneste nyheder fra PC World altid kan læses.

Er du mere til erhvervsstoffet, kan vi også anbefale http://m.cw.dk, hvor Computerworld altid har masser af historier.

Nyheder

Engelske BBC har en imponerende hjemmeside, og deres PDA/mobil-venlige side fungerer også ganske godt. Du kan finde den på http://www.bbc.co.uk/mobile/pda.

Du skal dog ikke snydes for danske nyheder, for Jyllandsposten har en velfungerende mobil-version på adressen http://www.jp.dk/pda. Du får dog ikke hele histiorien, men oftest den øverste tredjedel.

Amerikanske nyheder kan du finde hos http://www.msnbc.com, som automatisk omstiller dig til en mobil side. Vær opmærksom på at nok har MSNBC en mobil indpakning, men hver side fylder over 100 kb at hente ned.

Andre nyttige sider

Er du faret vild, for sent på den eller blot nysgerrig, så er Kraks mobile udgave af Krak.dk genial. Den kan du finde på adressen: http://pda.krak.dk

Er du bange for kødannelser kan vi anbefale http://mobil.trafikken.dk, selvom den godt kunne opdateres noget oftere.

Vejret er noget, som altid optager danskerne, se bare på vores vejrudsendelser, som snart fylder mere end nyhederne. På http://mobil.dmi.dk kan du hos DMI heldigvis hurtigt finde lidt at snakke om over kakkelbordet.

Websiden Mobilportaler.dk er desuden et godt sted at finde nye mobil-venlige hjemmesider. På adressen http://m.mobilportaler.dk/index.php?id=26 kan du finde en stor oversigt over de fleste danske af slagsen.

Brug også RSS-feed

Et andet godt tip er, at hvis din mobiltelefon understøtter RSS-feeds, så er det også en god måde at holde sig opdateret på. Særligt fordi mange RSS-læsere lader dig opdatere alle historierne, før du går ud af døren. På den måde har du læsestof med på farten, uden det koster dig en øre.

Du kan finde PC Worlds guide til RSS-læsning lige her, og den særlige side om RSS til mobiltelefoner lige her.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Jobindex Media A/S
Salg af telemarketing og research for it-branchen, it-kurser og konferencer

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
BI Excellence Day 2025

Kom og få indsigt i, hvordan du kan arbejde målrettet og struktureret med BI, så din virksomhed bliver i stand til at tage hurtige og datadrevne beslutninger, der understøtter din virksomheds strategi. Netværk og del erfaringer med ligesindede og mød eksperter, der kan give viden om de nyeste tendenser, og hvordan du gør brug af disse uden at gå på kompromis med compliance.

30. april 2025 | Læs mere


Cyber Briefing: Geopolitik og cloud

Private vs. public cloud - hybride løsninger der sikrer kritiske data. Overvejer din organisation at vende de amerikanske cloud-giganter i ryggen set i lyset af den geopolitiske situation? Vi dykker ned i en dugfrisk rapport og diskuterer mulighederne for en "Plan B".

05. maj 2025 | Læs mere


Virksomhedsplatforme i forandring: Hvordan navigerer du i den teknologiske udvikling?

Hvordan finder du balancen mellem cloud- og hybride løsninger? Hvordan integrerer du legacy-applikationer ind i dit nye ERP-setup? Hvordan undgår du at havne i statistikken over store ERP-projekter, der fejler eller overskrider budgetterne?

06. maj 2025 | Læs mere