De bedste smartphones

Det årlige 3GSM show er for mobilindustrien hvad CES og CeBIT er for computerverdenen. I år var der fokus på smartphones. Vi har samlet de mest interessante i et overblik.

Motorola og HTC

3GSM-messen i Barcelona har udviklet sig til at være stedet, hvor både små og store producenter fremviser deres kommende produkter.

2007 var ingen undtagelse og messehallerne ligefrem bugnede af smarte smartphones fra alle de store producenter. Vores amerikanske søsterblad PC World havde en reporter på stedet og i bagklogskabens ulidelige klare lys har hun udarbejdet en liste over de mest interessante.

Fælles for dem alle er at det er pinligt blot at bruge telefonen til at ringe hjem nede fra Brugsen. I stedet skal der mailes, surfes, navigeres og skrives på de nye telefoner. Alt sammen til glæde for teleselskaberne der står i kø for at sende dig voldsomme regninger på den dyre data-trafik. Derfor skal en rigtigt smartphone i dag have GPS-navigation, WiFi, 2,8” skærm - og gerne mere, 5 Megapixel kamera, hurtig adgang til nettet gennem HSDPA.

Nedenfor finder du et par af dem, som opfylder nogle af kriterierne.

Motorola Rizr Z8. Flagskibet her kører på UIQ, et system der ellers er udviklet i Sverige og en del af SonyEricsson-samarbejdet. Designet i Z8 er af slider-typen, men i modsætning til konkurrenterne fra særligt Nokia kører bunden ikke ned, men toppen op. Andre særlige kendetegn er en 2,2 tommers skærm og at telefonen er udstyret med den hurtige udgave af 3G datanetværket kaldet HSDPA eller Turbo 3G.

HTC S710. Vi har efterhånden fået anmeldt de fleste HTC telefoner på markedet, men den relativt nye producent tromler videre med flere Windows-baserede modeller. Nyeste skud på stammen er S710 også kendt som Vox, fordi de fleste HTC-telefoner altid udstyres med at kodenavn inden de lanceres. Umiddelbart ligner S710 en almindelig telefon, men i siden kan et helt keyboard trækkes ud, og så er der pludselig plads til at skrive længere beskeder.

Benytter du træk-ud-tastaturet roterer den 2,4 tommer store skærm automatisk. Systemet er det helt nye Windows Mobile 6. Telefonen understøtter kun GSM/GPRS/EDGE og hastigheden er dermed ikke imponerende, til gengæld kompenserer S710 lidt for dette ved at være udstyret med WiFi.

Nyheder fra Nokia og Samsung

Nokia E61i fra verdens største producent skal også omtales. Der er tale om en opgradering fra den effektive, men ret kedelige og lidt klodsede Nokia E61. Den oprindelige model havde WiFi, RSS-læser og en overraskende effektiv browser der havde flere af de funktioner som Apple med iPhone prøver at kalder innovative. Forbedringerne i den opgraderede model er på keyboardet og kameraet, gab!

Nokia E90 er, som navnet antyder, også fra verdens største producent. Det er den seneste i serien af Nokias folde-ud telefoner i Communicator-serien. På redaktionen kender vi flere som er glade for deres Communicator, men kønne det bliver de aldrig. Den opgraderede E90-model indeholder nu GPS og et bedre kamera.

Overset stjerne

Mens det står os fjernt at kritiserer vores amerikanske kollegaer, så kan vi på PC World ikke undlade at bemærke at de har hoppet elegant hen over en af de telefoner som vi glæder os mest til, nemlig Samsungs Ultra Smart F700.

Ultra Smart F700 rummer ikke alene et 5 megapixel kamera, men også den HSDPA-adgang som en ægte smartphone kræver i dag. Med HSPDA i F700 kan du surfe på nettet med op til 7,2 Mbps, i Danmark dog pt. op til 3 Mbps, men det er stadigt lysår foran de aktuelle GPRS- eller EDGE-løsninger.

Skærmen er på 2,78 tommer og opløsningen på 400 x 240 pixels. Vi savner kun WiFi for at gøre det perfekt, men med HSDPA er adgangen nok alligevel hurtigere end de fleste hotspots.

Mens du venter på Samsung F700, kan man glæde sig over Samsung i600 nu kommer til Danmark. Der er tale om en opfølger til Samsungs SGH-i320, som vi var rimeligt begejstrede for i denne anmeldelse. Hvor i320 dog kun kunne levere EGDE og Bluetooth, er i600 langt mere tidssvarende med 3G og WiFi. PDA-telefonen understøtter desuden podcasts, RSS-kanaler og leveres med dansk tastatur inklusiv æ, ø og å.

Du kan læse hele Grace Aquinos gennemgang hos pcworld.com her.

PC World har selvfølgelig bedt om de mest interessante modeller til test hos producenterne, og følger op efterhånden som de ankommer.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Advania Danmark A/S
Hardware, licenser, konsulentydelser

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Bliv klar til AI Act: Det vil påvirke både din udvikling, drift og organisation

Fordelene ved at anvende kunstig intelligens bliver stadig mere udtalte, og både som virksomhed og myndighed er det i stigende grad uholdbart ikke at udforske mulighederne. Men der er også risici forbundet på den nye teknologi, og på dette formiddagsseminar ser vi på, hvordan verdens første regulatoriske kompleks – EUs kommende AI Act – adresserer behovet for en etisk, ansvarlig og kontrolleret anvendelse af AI.

20. august 2024 | Læs mere


Det Digitale Produktpas

Kom med og hør om, hvordan du kommer i gang med at sikre din virksomhed er klar til Det Digitale Produktpas. Vi sætter fokus på, hvordan du bliver klædt på til at få styr og struktur på dine data, samt hvilke krav du skal sætte til dine leverandører og andre i din værdikæde, for at sikre den nødvendige information er tilgængelig.

21. august 2024 | Læs mere


Cyber Security Summit 2024

På Cyber Security Summit får du indsigt i det aktuelle trusselslandskab, overblikket over de nyeste værktøjer og trends indenfor sikkerhedsløsninger, indsigt i de relevante rammeværktøjer og krav samt de bedste løsninger og værktøjer til at sikre effektiv drift og høj compliance.

27. august 2024 | Læs mere