Torsdagstippet: Hub, switch eller router?

Skal du sammensætte dit første netværk, kan det være svært at gennemskue, om du skal investere i en hub, en switch eller en router. Find ud af hvad du skal vælge med denne uges torsdagstip.

Det kan være svært at gennemskue, om man skal bruge en hub, en switch eller en router første gang, man vil opsætte et netværk.

De tre apparater ligner virkelig hinanden (en lille æske med nogle netværksporte) og udfører på overfladen den samme opgave – nemlig at agere knudepunkt for et netværk og fordele trafikken.

Men der er alligevel nogle fundamentale forskelle, der er vigtige at kende.

En hub er i sin simpleste form blot en fordeler, der lytter til al indkommende trafik på hver port og sender trafikken videre ud på de andre porte i håb om at ramme modtager-pc’en. En hub er altså uintelligent og skyder fuldstændig med spredehagl, men resultatet fungerer. De tilkoblede pc’er kan snakke sammen.

En switch er den intelligente udgave af en hub, da den kan styre datatrafikken mellem afsender-pc’en og modtager-pc’en. Det vil sige, at når pc A sender trafik til pc B, ryger trafikken kun til pc B og ikke til alle andre pc’er i netværket. Dette er den simple forklaring – der er mere i en switch end som så, men faktum er, at en switch sjældent er nødvendig til hjemmebrug. Der skal forholdsvis meget datatrafik til, før man mærker forskellen på en switch og en hub.

For at forstå en router, må man forstå, at en switch fordeler trafikken efter den hardwareadresse, der er indkodet i pc’ens netkort. Routeren fordeler derimod trafikken baseret på TCP/IP-adresser og kan derfor inddele et netværk i flere undernet. Dette er ikke relevant, hvis man bare laver et lille lokalnet, men det er meget relevant, hvis lokalnettet skal kobles til internettet. En router er nemlig det eneste af de tre apparater, der kan lade to eller flere pc’er dele en netforbindelse, fordi denne deling skal foregå på TCP/IP-niveau.

Så hvis du eksempelvis har to stationære computere og to bærbare pc’er, der skal kunne snakke sammen – det vil sige, at de skal kunne kopiere filer til hinanden og dele printeren, der er koblet på den ene stationære-pc – og de samtidig skal dele en internetforbindelse, skal du vælge en router. Kunne du derimod nøjes med, at kun den ene pc har internet-adgang, vil en hub være nok.

Læs mange flere tips og tricks her.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Konica Minolta Business Solutions Denmark A/S
Salg af kopimaskiner, digitale produktionssystemer og it-services.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Sådan bruger du aktivt AI til at styrke din cybersikkerhedsindsats

Kan AI styrke din cybersikkerhed og forebygge f.eks. ransomwareangreb? Ja – og endda særdeles effektivt! På denne konference kan du blive klogere på, hvordan du i praksis anvender AI til at styrke dit sikkerhedsniveau – og gøre cyberbeskyttelsen mere fleksibel.

27. november 2024 | Læs mere


Styrk din virksomhed med relevant, pålidelig og ansvarlig AI integration med SAP

Kom og få indsigt i, hvordan du bruger AI til at transformere og effektivisere dine arbejdsgange. Vi kigger nærmere på AI-assistenten Joule, der vil revolutionere måden, brugerne interagere med SAP’s forretningssystemer. Og så får du konkret viden om, hvordan du kommer i gang med at bruge AI til at booste din forretningsudvikling.

03. december 2024 | Læs mere


Fyr op under vækst med dataanalyse, AI og innovation

Hvor langt er den datadrevne virksomhed nået i praksis? Det kan du høre om fra virksomheder, som har foretaget transformationen. Du kommer også til at høre, hvordan de anvender AI i processen, hvilke mål de har nået, hvordan de har høstet gevinsterne og hvilke nyskabelser, der er på vej i horisonten.

04. december 2024 | Læs mere