Apple imod kopibeskyttelse

Steve Jobs skriver i et sjældent åbent brev, at man bør droppe DRM-beskyttelsen på musik. Det er alligevel kun de færreste, der køber musik med kopibeskyttelse. Akkurat som Bill Gates tidligere har sagt.

Apple er blevet kritiseret for at fange forbrugerne med sit kopibeskyttede AAC-format, men nu har Apples topchef skrevet et åbent brev, hvor han opfordrer pladebranchen til at droppe al rettighedskontrol.

Måske fordi han forventer et nederlag i en retsag, som en vred californisk kvinde har anlagt mod it-giganten, fordi hun mener, at Apple forhindrer, at musik, hun har købt hos iTunes, ikke kan spilles på andre afspillere end iPod.

De nordiske forbrugerombudsmænd har også krævet, at Apple fjerner sin kopibeskyttelse.

Desuden er salget af musik i Apples netbutik iTunes styrtdykket på grund af kopibeskyttelsen.

Hidtil har Apple forsvaret sig med, at de har bindende aftaler med musikbranchens fire store Universal, Sony BMG, Warner og EMI, som sidder på 70 procent af musikmarkedet i verden – og at Apple er bundet af kontrakten med disse til kopibeskyttelsesystemet, som firmaet bruger i dag.

Men i går offentliggjorde Steve Jobs så det åbne brev, Thoughts on Music, hvor han skriver, at DRM har spillet fallit og ikke har en chance for at blive en succes. Derfor beder han de fire store pladeselskaber om at afskaffe alle DRM-systemer.

Brugernes anstrengte forhold til DRM begrunder Jobs selv med undersøgelser, der viser, at en iPod i gennemsnit blot har 22 musiknumre købt igennem iTunes-butikken med Apples DRM-system FairPlay. Og da en iPod i gennemsnit har plads til 1.000 numre, så er det kun tre procent af forbrugernes musik der er beskyttet med DRM. Med andre ord er 97 procent ubeskyttet, og kan uden videre kopieres til andre producenters medieafspillere.

Desuden argumenterer han med, at pladebranchen alligevel tjener de fleste penge på at sælge musik uden DRM i form af cd'er.

Også Bill Gates har sagt, at DRM ingen fremtid har. Og når både Microsoft og Apple siger det, så kan vi vist godt vinke farvel til DRM.

Læs Steve Jobs' åbne brev her.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
KEYBALANCE A/S
Udvikling og salg af økonomisystemer samt CRM og MPS. Systemer til blandt andet maskinhandlere, vvs-branchen, vognmænd, låsesmede,handelsvirksomheder

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
SAP Excellence Day 2025

Hvordan du orkestrerer og opdeler SAP-projekter for at opnå gevinster hurtigere? Hvordan påvirker AI fremtiden for SAP i almindelighed og måske også din virksomhed? Dette er blot nogle af de svar du får ved at deltage på denne spændende konference.

03. april 2025 | Læs mere


Cyber Briefing: Backup, availability og disaster recovery

I en tid hvor truslerne mod it-driften kun vokser, er det afgørende at kende forskellen på backup, availability og disaster recovery. Deltag og få konkret viden og praksisnære eksempler på, hvordan I kan styrke jeres beredskab.

07. april 2025 | Læs mere


Cyberthreat Day, København: Trusler, angreb og forsvar i praksis

Stå rustet mod cybertrusler. Få et detaljeret overblik over de nyeste sårbarheder, angrebsmønstre og metoder, som cyberkriminelle anvender. Lyt til beretninger fra sikkerhedseksperter på den digitale frontlinje, og få indsigt i både succesfulde angreb og de, der blev afværget

08. april 2025 | Læs mere