Når man bruger et webcam, virker det unaturligt at kigge den, man snakker med, i øjnene ved at kigge på skærmen i stedet for i kameraet.
Den dårlige vane kan man ændre ved at have placeret sit webcam bag et SeeEye2Eye spejlsystem.
SeeEye2Eye bruger en slags periskopteknologi, som ved hjælp af spejle gengiver ens samtalepartnere fra computerskærmen lige foran webcam'et ovenpå skærmen.
Dermed kan man kigge folk intenst i øjnene under hele chatten eller videotelefonsamtalen.
SeeEye2Eye kan købes fra næste uge hos producenten og fås i to versioner. En er til bærbare med indbygget webcam, og den anden version er til almindelige webcams oven på skærmen. Prisen er 99 dollar, omkring 570 kroner.