TDC lancerer IP-tv

I starten af 2007 lancerer TDC IP-tv til alle danske husstande, der kan få 4 Mbit ADSL. Boksen er fra Kiss, softwaren er fra Microsoft, og kanalerne er dem, du kender fra TDC's kabel-tv.

Bor du på en vej uden nedgravet kabel-tv, og synes du, at satelllit-paraboler er frygtelig grimme, så er der håb for dig.

I starten af 2007 ruller TDC nemlig en komplet IP-tv pakke ud til kunderne. Med i pakken er der, ud over IP-tv, også harddiskoptager, filmbibliotek samt bredbåndsforbindelse.

For at kunne modtage IP-tv kanalerne kræver det en settop-boks, som i dette tilfælde også fungerer som en harddiskoptager.

Boksens software er fra Microsoft og minder ret meget om Microsofts Media Center-pakke. Det valg har TDC taget på grund af brugervenligheden og hastigheden. Selve boksen er fra det tidligere danske KISS, som nu er et varemærke under den store Cisco-koncern.

I boksen er der en harddisk, så sammen med det digitale tv får du også de funktioner, som følger med en harddisk-optager.

Der er endnu ingen oplysninger om størrelsen på harddisken. Dog kunne TDC oplyse, at boksen understøtter HD-tv, og at den mulighed kan blive brugt, når der bliver flere HD-tilgængelige kanaler.

På sigt kommer der også mindre bokse kun med tuner-funktioner, men ved lanceringen kan man kun få en boks. Det betyder, at hvis du vil se forskellige kanaler flere steder i huset, så kræver det, at du køber en ekstra boks med harddisk.

Lej en video på nettet

Ud over streamet IP-tv tilbyder TDC også video-on-demand - altå direkte køb af spillefilm. Her er aftalen lavet med Nordisk Film, hvilket betyder, at det udelukkende er Nordisk Films titler, som bliver udbudt.

PC World fik demonstreret IP-tv løsningen og kan skrive under på, at kvaliteten er på højde med kabel-tv, som vi kender det i dag.

TDC oplyser, at tv-forbindelsen kræver cirka 2,5 Mbit, så du skal være en kunde, som minimum har mulighed for at få en 4 eller 8 Mbit løsning i dag.

Samtidig kræver produktet, at du er bredbåndskunde hos TDC. Men PC World skønner, at det nok også er indholdsleverandørerne, som holder igen. For de ønsker kontrol over, hvem der modtager indholdet, og hvad der sker med det.

Derfor kommer vi ikke til at se virtuelle kabeltv-selskaber, som vi kender det inden for mobil-markedet, hvor selskaber lejer sig ind på andres kabler.

Derfor kan du heller ikke tage TDC's nyeste IP-tv produkt med i sommerhuset, for boksen er bundet til en bestemt opkobling, eksempelvis i dit hjem.

Ifølge TDC's direktør for Totalløsninger, Gert Rieder, så bliver der op til cirka 30 kanaler i den store pakke. Der bliver ikke mulighed for at sortere kanaler fra, og det skyldes, at producenterne pakker kanalerne, når de skal sælges, samt at det reducerer kompleksiteten over for kunderne.

TDC regner med, at produktet lanceres i starten af det nye år, og selv om der ikke er oplysninger om prisen endnu, mener TDC, at prisen vil matche allerede eksisterende priser.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
TIETOEVRY DENMARK A/S
Udvikler, sælger og implementerer software til ESDH, CRM og portaler. Fokus på detailhandel, bygge- og anlæg, energi og finans.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
BI Excellence Day 2025

Kom og få indsigt i, hvordan du kan arbejde målrettet og struktureret med BI, så din virksomhed bliver i stand til at tage hurtige og datadrevne beslutninger, der understøtter din virksomheds strategi. Netværk og del erfaringer med ligesindede og mød eksperter, der kan give viden om de nyeste tendenser, og hvordan du gør brug af disse uden at gå på kompromis med compliance.

30. april 2025 | Læs mere


Cyber Briefing: Geopolitik og cloud

Private vs. public cloud - hybride løsninger der sikrer kritiske data. Overvejer din organisation at vende de amerikanske cloud-giganter i ryggen set i lyset af den geopolitiske situation? Vi dykker ned i en dugfrisk rapport og diskuterer mulighederne for en "Plan B".

05. maj 2025 | Læs mere


Virksomhedsplatforme i forandring: Hvordan navigerer du i den teknologiske udvikling?

Hvordan finder du balancen mellem cloud- og hybride løsninger? Hvordan integrerer du legacy-applikationer ind i dit nye ERP-setup? Hvordan undgår du at havne i statistikken over store ERP-projekter, der fejler eller overskrider budgetterne?

06. maj 2025 | Læs mere