Der var lagt op til krig. Med to forskellige bud på dvd’ens afløser frygtede mange en gentagelse af den 30 år gamle strid mellem VHS og Betamax, men krigen ser ud til at være afgjort, før den for alvor kom i gang.
På IFA, efterårets store elektronikmesse i Berlin, kunne man dårligt tage et skridt uden at løbe ind i Blu-ray. Alle de store producenter fremviste afspillere, medier og andre Blu-ray-produkter, mens ærkerivalen var næsten usynlig. Det var stort set kun Toshiba, der slog på tromme for HD DVD-formatet.
Det meste af filmindustrien støtter også op om Blu-ray. Senest er Paramount – der oprindeligt støttede HD DVD – hoppet over til “fjenden”. Tilbage i HD DVD-lejren findes dog stadig et par magtfulde spillere – ikke mindst Microsoft og Intel. Men to af disse firmaers største kunder – Dell og HP – har begge valgt at støtte Blu-ray.
Den trojanske konsol
Microsoft nåede ikke at få HD DVD-drevet indbygget i Xbox 360, så nu forsøger giganten sig med et eksternt drev, der kommer til Danmark efter jul (prisgæt cirka 1.500 kroner).
Det er selvfølgelig en ulempe, at man skal finde plads til en ekstra boks under fjernsynet. Og på længere sigt kan det blive et handicap, at Xbox'en ikke understøtter HDMI med HDCP-kopisikring, som kan blive et "must" i fremtidens hjemmebiograf.
De problemer får man ikke med PlayStation 3, der har indbygget Blu-ray. Maskinen er udset til at blive den "trojanske hest", der smugler Blu-ray ind i stuerne. Akkurat som Playstation 2 for seks år siden var med til at udbrede dvd-formatet.
Netop PlayStation 3 er da også en af de vigtigste årsager til, at mange analytikere allerede har udpeget Blu-ray som sejrherren i den formatstrid, der måske aldrig rigtig kommer i gang.
"Efter en lang ventetid op mod lanceringen, står det nu klart for os, at Blu-ray vil vinde," hedder det direkte i en ny rapport fra Forrester.
Analysefirmaet Understanding & Solutions når samme konklusion og peger på tre enkle årsager til, at Blu-ray løber af med sejren:
Hardware: Blu-ray er understøttet af flere afspillere fra de store producenter.
Film: Syv af de store Hollywood-studier støtter Blu-ray, mens kun tre støtter HD DVD.
PlayStation 3: Selv om Sonys spilmaskine er forsinket, vil den spille en nøglerolle for formatets udbredelse.
Samlings-format
Måske har HD DVD-lejren selv indset, hvor det bærer hen. På det seneste årsmøde for aktionærerne sagde Toshibas topchef Atsutoshi Nishida ifølge nyhedsbureauet Reuters:
"Vi har ikke opgivet tanken om et enkelt format. Vi vil gerne afsøge muligheder for at forene standarderne, hvis muligheden viser sig."
Det er svært at se, hvad der skulle få Blu-ray-koalitionen til at pille ved sit format. Men fra anden side forskes der intensivt i muligheden for at samle begge formater på samme medie.
Ingeniører fra Warner er allerede ved at tage patent på et hybrid-format, der samler Blu-ray, HD DVD og dvd på et enkelt medie. Dette lader sig gøre, fordi HD DVD og Blu-ray gemmer datalaget i forskellige dybder.
Derfor vil vi formentlig ikke bare se hybrid-medier, der virker i begge slags apparater – men også hybrid-apparater, der virker med begge formater. Altså samme udvikling som med de skrivbare dvd'er.
For et par år siden talte alle om krigen mellem dvd+r og dvd-r, men i dag er det en selvfølge, at nye dvd-brændere og -afspillere understøtter begge typer.
Sejlivet dvd
Den samme Forrester-analyse, der erklærer Blu-ray som vinder, tilføjer dog, at det kan blive en langtrukken sejr.
"Med mindre HD DVD-gruppen ligefrem giver op og trækker sig, vil der gå endnu to år, før forbrugerne er sikre nok på vinderen til, at de vil overveje at skifte dvd-afspilleren ud med det nye format," hedder det.
Forrester peger også på, at mange forbrugere faktisk er ganske godt tilfredse med den billedkvalitet, de får fra almindelige dvd-medier. Derfor vil det store gennembrud for Blu-ray først komme, når højopløste fladskærme er blevet mere udbredte.
Men selv på en HD-skærm opleves kvalitets-forskellen på opskaleret dvd og Blu-ray næppe lige så dramatisk som springet fra vhs til dvd. Og forbedret billedkvalitet var jo kun én af grundene til, at folk i sin tid købte dvd-afspillere (og før det: cd-afspillere). For mange var det lige så væsentligt, at man slap for at spole, bøvle med nedslidte bånd og så videre.
Disse grundlæggende fordele ved digitale, optiske medier tages i dag for givet. Så groft sagt har Blu-ray ikke meget andet at lokke med end en teknisk kvalitet, som er en tak bedre end den, de fleste i forvejen finder fuldt tilfredsstillende.
Forbruger-skepsis
På den baggrund bliver det ikke let at få forbrugerne til at "genkøbe" deres dvd-samling. De fleste har allerede skiftet samlingen af lp'er og kassettebånd ud med cd'er, ligesom yndlingsfilmene på vhs er skrottet til fordel for dvd.
Formaternes levetid bliver hele tiden kortere, og ingen ved, hvor længe forbrugerne vil acceptere dette. Reelt er et produkt jo ikke forældet, før forbrugeren beslutter det.
Hvis det trækker ud i årevis, som nogle forudser, risikerer Blu-ray at blive overhalet indenom af alternative distributionsformer.
Det bliver stadig mere almindeligt at film, spil og musik købes, hentes og lagres på nettet. Og udbredelsen af lynhurtige internetforbindelser betyder, at fysiske medier efterhånden taber betydning.
Men mon ikke vi stadig – trods alt – får brug for et fysisk og flytbart lagermedium. Og mon ikke det bliver Blu-ray?
Teknikken bag Blu-ray
Som navnet antyder, handler det om en blå stråle. Hvor almindelige dvd- og cd-afspillere læser skiven med en rød laser, bruger Blu-ray en blåviolet laser, som har en kortere bølgelængde. Hermed bliver det muligt at pakke data tættere sammen. Mens en dvd har plads til lige under 10 GB i to lag, kan et tilsvarende Blu-ray-medie rumme 50 GB.
Den ekstra plads er nødvendig, når film i høj opløsning (HD) skal klemmes ned på et enkelt medie, der samtidig skal rumme bonusmateriale og flere lydspor i op til 7.1-kanal surround.
Det konkurrerende HD DVD-format bruger også en blåviolet laser, men optiske begrænsninger betyder, at den ikke kan fokusere helt så præcist. Derfor kan en HD DVD med to lag "kun" rumme 30 GB.
Begge formater har dog vokseværk. Senest har TDK præsenteret et Blu-ray-medie med hele 200 GB. Mediet, der stadig er en prototype, indeholder seks lag, som hver rummer 33,3 GB.
De første afspillere
De første Blu-ray-apparater er allerede i danske butikker, men udvalget er begrænset, og prisen er høj.
Panasonic kan prale med at være kommet først. Men firmaets afspiller, DMB-DB10, er en udpræget
high-end-model med en vejledende pris på 12.000 kroner. De fleste store elektronik-producenter får først Blu-ray-afspillere i danske butikker efter nytår. I USA har blandt andre Philips lanceret en model til 1.000 dollars, men det er tvivlsomt, om den kommer til Danmark.
Sony har haft store problemer med at skaffe nok blå lasere, og derfor må europæerne vente til foråret på de første Sony-afspillere. Af samme grund blev den europæiske lancering af PlayStation 3 rykket fra november til marts næste år.
I udlandet har afspillere til både Blu-ray og HD DVD været i butikkerne i månedsvis, men mange af dem har fået stærkt negative anmeldelser. Blandt kritikpunkterne er ekstremt langsom opstart (op mod to minutter!), dårlig kompatibilitet – og ironisk nok – ringe billedkvalitet. Salget i USA har da også ligget en del under forventningerne.
På pc-siden er der flere drev at vælge imellem, heriblandt fra Philips, Pioneer og LG. Men prisen ligger omkring 6.000 kroner. Og det bliver ikke bedre af, at de tomme medier koster cirka 150 kroner for en skrivbar (BD-R) og 200 kroner for en genskrivbar (BD-RE) – vel at mærke for enkelt-lags-skiver på 25 GB. Der skal med andre ord ske en del med priserne, før det bliver almindeligt at købe BD-plader i 100-styks spindel-pakker.
De fleste vil uden tvivl udsætte købet, indtil priserne falder dramatisk.Og indtil tv-modellerne ikke blot kan afspille, men også optage på det nye format. De første Blu-ray-optagere er netop lanceret i Japan, men ifølge de producenter, vi har talt med, får vi dem næppe at se herhjemme før om et års tid.
De første film
De første Blu-ray-film på det danske marked kommer – ikke overraskende – fra Sonys eget filmselskab. Inden årets udgang vil selskabet lancere en række nye og gamle titler – blandt andet: Hitch, Underworld, The Exorcism of Emily Rose og The Fifth Element.
Blandt de tidlige titler vil man også finde sællerter som Ice Age 2, Walk the Line og en række koncertoptagelser med blandt andre TOTO og Elvis Costello. Globalt har de store studier lovet at udgive mindst 75 titler på Blu-ray inden årets udgang.
Ud over den forbedrede billed- og lydkvalitet vil filmene på sigt lokke med mere interaktivt indhold, takket være Suns Java-teknologi (BD-J).
"Hvor vi med dvd-formatet havde udtømt de interaktive muligheder på et ret tidligt tidspunkt, giver BD-J et langt større potentiale, som kan udvikle sig over adskillige år," siger Don Eklund, vicedirektør for Sony Pictures.
De første film med denne teknik ventes dog først ude til foråret. Prisen for en BD-film vil i begyndelsen ligge omkring 270 kroner.
Kontroversiel kopisikring
Ligesom dvd'er vil Blu-ray-filmene være udstyret med regionskoder. Og det er højst tvivlsomt, om vi kommer til at se "regionsfri" afspillere.
Blu-ray formatet er nemlig udstyret med en stribe særdeles restriktive kopisikringer, som giver filmstudierne en hidtil uset kontrol over, hvordan vi bruger deres produkter.
I første omgang bliver det især et problem for pc-brugere. Selv om du køber et kostbart Blu-ray-drev, skal du nemlig ikke regne med at kunne se Blu-ray-film i HD-kvalitet på din nuværende pc. Dette kræver nemlig, at ikke bare drevet, men også skærmen og grafikkortet, er udstyret med kopisikringen HDCP (High Bandwidth Digital Content Protection).
Og pc-udstyr med denne sikring er først netop begyndt at dukke op. Hvis du vil tjekke, om din pc er klar til Blu-ray, kan du bruge Cyberlinks "BD/HD Advisor". Programmet er gratis og kan hentes på
www.kortlink.dk/3655.
Mens almindelige dvd-film bruger en ret simpel 40-bit kryptering (der som bekendt blev knækket for flere år siden), anvender Blu-ray en langt mere avanceret 128-bit kryptering ved navn AACS – plus et par ekstra beskyttelser. Den nye kopisikring kan opdateres løbende, således at nye film kan bruges til at deaktivere "hackede" afspillere, så de slet ikke virker længere.
Således har branchen sikret sig mod, at formatet én gang for alle bliver knækket, som det skete med dvd'en.
I kraft af MMC-funktionen (Mandatory Managed Copy) vil det nok blive muligt at kopiere sin film til for eksempel en medie-pc eller måske en mobil afspiller, men det er altså udgiverne, der sætter rammerne.
Norske DVD-Jon, der var med til at bryde dvd'ens kopisikring med programmet DeCSS, har bebudet, at han vil gentage kunststykket og knække AACS inden udgangen af 2007. Efter eget udsagn har han allerede registreret domænenavnet deAACS.com, som dog ikke er aktivt i skrivende stund.
Ønsker du kritisk information om de nye kopirestriktioner, kan vi i stedet anbefale www.hdboycott.com.