Computerworld spørger:Hvad er vigtigt hos en it-leverandør - og hvem gør det rigtigt? Deltag og vind B&O-udstyr.

Kun flot fra den ene side

Sony Ericssons nye 3G-designermobil skuffer, da kun dens ydre er smart design. Resten af designet er knapt så gennemført. Til gengæld er den en rigtig god allround telefon.

Kun flot fra den ene side

Sony Ericsson har sendt den ene seje mobil efter den anden på markedet her på det sidste. Og det vil være forkert at sige, de ikke tænker på udseendet. De har dog (endnu) ikke forsøgt at komme efter konkurrenternes ekstremt tynde mobiler.

Den nye 3G klapmobil z610i er da også alt andet end tynd. Den er både tyk og bred. Men dens spejlblanke ydre gjorde, at vi alligevel gerne ville stifte nærmere bekendtskab med telefonen.

Det mest opsigtsvækkende ved z610i er OLED-skræmen på telefonens yderside. I inaktiv tilstand ser forsiden helt blank ud, men lige så snart skærmen bliver aktiv under den spejlblanke overflade, dukker cifre, tegn og bogstaver frem. Supercool!

Det er i øvrigt samme effekt, som Sony har givet deres alle sine MP3-afspillere i Walkman NW-E serien.

Når mobilen klappes op, er den hvid indeni. Da mobilen er forholdsvis stor, er der masser af plads til fingrene, så det er nemt at skrive en sms.

Desværre er den store farveskærm ikke lige så lækker som den på fronten. Skærmen er ikke direkte dårlig, men den lave opløsning og det lille format får surfing på nettet til at virke, som om det var for ti år siden.

I det hele taget er telefonen kun "sexet" på forsiden. Indeni er den ikke noget at prale af, dimensionerne er lidt i overkanten, og bagpå ser telefonen ligefrem billig ud. Mærkeligt, at man ikke har gennemført den blanke overflade bagpå.

Kvaliteten er i orden og mobilen tager rimelige fotos. Tasterne er meget svagt belyste, og det betyder, at man har svært ved at skrive en sms i nattens mulm og mørke.

Hukommelseskort og kamera

Som alle andre moderne mobiler med selvrespekt er Z610i udstyret med musikafspiller og hukommelseskort (M2). Musikknappen er dog for lille, og det er ikke en udpræget musikmobil. Knappen sidder på telefonens højre side og minder mest om en monteringsfejl.

Er du heldig at ramme knappen groover telefonen dog fint, og sangtitlen ruller frem på den eksterne "magiske" skærm.

Telefonen har to kameraer – et rigtigt rart to megapixels kamera på bagsiden og et videotelefonikamera på forsiden. Mobilen klarer også fotoblogging, hvilket er ganske fikst.

Menuerne er som på tidligere Sony Ericsson-modeller. Her er lækkerier som RSS-læser og push e-mail (operatørafhængig). Derimod savnes en FM-radio. Z610i er ikke så opsigtsvækkende som mange af konkurrenterne, men den er til gengæld veludrustet. Og telefonens afrundede former gør den behagelig at have i lommen.

Hvis man ikke er interesseret i design, er det stadig værd at overveje Z610i, da det er en god allround-mobil. Men vi er skuffet over, designet ikke er helt så gennemført. Den blanke front har også et stort minus: Den bliver meget let fedtet og skal hele tiden pudses for at bevare sit coole look. Så karakteren ender på fire ud af seks.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
EG Danmark A/S
Udvikling, salg, implementering og support af software og it-løsninger til ERP, CRM, BA, BI, e-handel og portaler. Infrastrukturløsninger og hardware. Fokus på brancheløsninger.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Cyberthreat Day, København: Trusler, angreb og forsvar i praksis

Stå rustet mod cybertrusler. Få et detaljeret overblik over de nyeste sårbarheder, angrebsmønstre og metoder, som cyberkriminelle anvender. Lyt til beretninger fra sikkerhedseksperter på den digitale frontlinje, og få indsigt i både succesfulde angreb og de, der blev afværget

08. april 2025 | Læs mere


Cyberthreat Day, Horsens: Trusler, angreb og forsvar i praksis

Stå rustet mod cybertrusler. Få et detaljeret overblik over de nyeste sårbarheder, angrebsmønstre og metoder, som cyberkriminelle anvender. Lyt til beretninger fra sikkerhedseksperter på den digitale frontlinje, og få indsigt i både succesfulde angreb og de, der blev afværget

10. april 2025 | Læs mere


BI Excellence Day 2025

Kom og få indsigt i, hvordan du kan arbejde målrettet og struktureret med BI, så din virksomhed bliver i stand til at tage hurtige og datadrevne beslutninger, der understøtter din virksomheds strategi. Netværk og del erfaringer med ligesindede og mød eksperter, der kan give viden om de nyeste tendenser, og hvordan du gør brug af disse uden at gå på kompromis med compliance.

30. april 2025 | Læs mere