En ægte internettelefon fra Netgear

Netgear er først ude med en WLAN-telefon, som understøtter Skype, og som ikke kræver en computer for at fungere. Hurra!

En ægte internettelefon fra Netgear

Idéen er lige så enkel, som den er genial – en telefon med indbygget WLAN, som giver mulighed for koble på et trådløst netværk og anvende Skype.

Fordelen er indlysende, fordi du kan tage den relativt lille telefon med på rejser og ringe gratis – eller i det mindste rigtigt billigt – til familie og venner.

Så langt er idéen som sagt genial. Men lidt skrammer i lakken er der dog.
Det første, som slår os, er telefonens lighed med Sony Ericsson T630. Netgear SPH101 ser ud som en almindelig mobiltelefon, men er noget større og føles solid.

Det trådløse netværk understøtter 802.11g og kryptering i form af WEP eller WPA-PSK. Du kan altså anvende telefonen i et beskyttet og krypteret netværk.

Her mærker vi dog den første ulempe ved telefonen. Det er ikke noget problem at koble sig på hjemmenetværket, og det samme gælder ubeskyttede offentlige eller ikke-offentlige netværk.

Men så snart netværket kræver, at du logger på eller for eksempel betaler for din opkobling, opstår der problemer.

Hvis du får held til at koble dig til, er det dog en fornøjelse at anvende telefonen. Har du købt Skype Out-taletid, det vil sige taletid til at ringe til almindelige telefoner, er det bare at trykke telefonnummeret ind og trykke på den grønne knap.

Præcis som med en hvilken som helst almindelig telefon ringer SPH101 op og lader dig tale uden problemer. Vil du ringe til en Skype-kontakt, finder du frem til kontakten i listen og ringer op. Så enkelt er det!

Vil du modtage en samtale via Skype In (få et lokalt nummer, som familie og venner kan ringe til), går det også udmærket.

I displayet vises tid og hvor mange penge, du har tilbage at ringe for, hvis du anvender Skype Out.

Første ægte internettelefon

Netgears WLAN-telefon har knaplås og indbygget vibrator. I det store og hele fungerer den og anvendes som en helt almindelig mobiltelefon.

Faktisk er produktet her det første, som virkelig kan kalde sig en internettelefon. Du har hverken brug for computer eller ledninger for at anvende telefonen. Du kan til og med opdatere softwaren i telefonen via det trådløse netværk.

Lyden er noget dårligere end med en moderne mobiltelefon. Men det skyldes ofte, at den, du ringer til, har en dårlig opkobling, dårlig mikrofon eller taler utydeligt i telefonen. Der er altså ingen større fejl i lydkvaliteten.

Vi er vældigt imponerede af SPH101, men den er ikke til vigtige samtaler (eller nødsamtaler, som ikke fungerer). Derimod fungerer den perfekt, hvis du vil koble dig til et trådløst netværk for at ringe og sludre løs.

At lade den erstatte fastnettelefonen er vel en smule radikalt, fordi du skal have adgang til bredbånd og derfor kan få "rigtig" IP-telefoni i stedet, hvor du ikke skal betale en månedlig afgift.

Men hvis du rejser udenlands og kan finde offentlige trådløse netværk, gælder det bare om at slå til. Hvad det indebærer at trykke en WLAN-sender mod hjernen, skal vi dog lade være usagt. Det må fremtiden vise.




IT-JOB
Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Jobindex Media A/S
Salg af telemarketing og research for it-branchen, it-kurser og konferencer

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
PCI og cloud-sikkerhed: Strategi til beskyttelse af betalingsdata

Er din organisation klar til de nye PCI DSS 4.0-krav? Deltag i vores event og få indsigt i, hvordan du navigerer i compliance-udfordringerne i en cloud-drevet verden.

16. januar 2025 | Læs mere


Strategisk It-sikkerhedsdag 2025, Aarhus: Viden om trusler og tendenser – Beskyt din virksomhed

Gå ikke glip af årets vigtigste begivenhed for it-sikkerhedsprofessionelle! Mød Danmarks førende eksperter, deltag i inspirerende diskussioner og få praktisk erfaring med de nyeste teknologier. Bliv klogere på de seneste trusler og lær, hvordan du bedst beskytter din virksomhed mod cyberangreb. Tilmeld dig nu og vær på forkant med fremtidens cybersikkerhedsudfordringer.

21. januar 2025 | Læs mere


Strategisk It-sikkerhedsdag 2025, København: Viden om trusler og tendenser – Beskyt din virksomhed

Gå ikke glip af årets vigtigste begivenhed for it-sikkerhedsprofessionelle! Mød Danmarks førende eksperter, deltag i inspirerende diskussioner og få praktisk erfaring med de nyeste teknologier. Bliv klogere på de seneste trusler og lær, hvordan du bedst beskytter din virksomhed mod cyberangreb. Tilmeld dig nu og vær på forkant med fremtidens cybersikkerhedsudfordringer.

23. januar 2025 | Læs mere