Svært at forstå computer-jargon

Mange it-brugere forstår ikke, hvad der bliver talt om, når de hører begreber som VOD, RSS og VoIP. Selv om de måske endda bruger det i deres hverdag.

Analyseinstituttet Nielsen/NetRatings har spurgt briter, der bruger computer og internet, om deres kendskab til forskellige teknologiske begreber, der er ved at blive hverdag for mange.

Undersøgelsen viser, at 52 procent af briterne mener, at internet og digital teknologi har forbedret deres liv og gør de dagligdags rutiner nemmere. Men samtidig mener halvdelen, at de ikke kan følge med.

Et af de store problemer for almindelige pc-brugere er computerbranchens forherligelse af udtryk, forkortelser og fagjargon.

For eksempel havde tre ud af fire ikke hørt om forkortelsen "VOD" (Video On Demand).

Blev de spurgt om, hvad begrebet Video On Demand dækker over, vidste kun 39 procent besked.

Kun 27 procent vidste, hvad "Internet Protocol TV" er for en fisk, mens der er 63 procent, som ved, hvad "Personal Video Recorder" er. Til gengæld kender kun meget få forkortelsen PVR for Personal Video Recorder.

Begreber som VoIP (Voice over Internet) og IM (Instant Messaging) var endnu mere ukendte, og over halvdelen af de adspurgte anede ikke, hvad det var.

En af ud syv adspurgte havde hørt om iPod, men anede ikke hvad det var.

Men selv om briterne var ikke kendte til mange af begreberne og forkortelserne, så brugte de alligevel teknologierne uden at vide, hvad de korrekte tekniske begreber var.

De fleste it-glade danskere ville nok også komme på glatis, hvis de blev spurgt tilsvarende.

Men det forhindrer ikke computerbranchen i at fortsætte med at spytte nye mystiske begreber og vendinger ud fremover.

Snart skal uskyldige britere og danskere blive fortrolige med begreber som "laser-tv", "HSDPA", "Blu-Ray" og "WiMax".

Læs mere om undersøgelsen her.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Fiftytwo A/S
Konsulentydelser og branchespecifikke softwareløsninger til retail, e-Commerce, leasing og mediebranchen.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
BI Excellence Day 2025

Kom og få indsigt i, hvordan du kan arbejde målrettet og struktureret med BI, så din virksomhed bliver i stand til at tage hurtige og datadrevne beslutninger, der understøtter din virksomheds strategi. Netværk og del erfaringer med ligesindede og mød eksperter, der kan give viden om de nyeste tendenser, og hvordan du gør brug af disse uden at gå på kompromis med compliance.

30. april 2025 | Læs mere


Cyber Briefing: Geopolitik og cloud

Private vs. public cloud - hybride løsninger der sikrer kritiske data. Overvejer din organisation at vende de amerikanske cloud-giganter i ryggen set i lyset af den geopolitiske situation? Vi dykker ned i en dugfrisk rapport og diskuterer mulighederne for en "Plan B".

05. maj 2025 | Læs mere


Virksomhedsplatforme i forandring: Hvordan navigerer du i den teknologiske udvikling?

Hvordan finder du balancen mellem cloud- og hybride løsninger? Hvordan integrerer du legacy-applikationer ind i dit nye ERP-setup? Hvordan undgår du at havne i statistikken over store ERP-projekter, der fejler eller overskrider budgetterne?

06. maj 2025 | Læs mere