Minianlæg med ambitioner
Før eller siden kommer der et tidspunkt, hvor der skal et ekstra anlæg til sommerhuset eller værkstedet, og her lader man sig kun nødigt nøjes med en gemen DAB-radio af køkkenstørrelse.
For kan den måske spille stablerne af cd’er med Black Sabbath, Queen og Bruce Springsteen – eller de hjemmebrændte MP3-skiver fra bilens handskerum, for den sags skyld?
Det er her, minianlæggene kommer ind i billedet. Dels fylder de ikke mere, end at de kan stå næsten hvor som helst, dels er prisen mere overkommelig end en femstjernet løsning fra den lokale hifi-ekspert.
Desuden kan de fleste af dagens minianlæg dét, man faktisk har brug for i dag – nemlig at afspille både komprimeret digital lyd, FM- og DAB-radio samt naturligvis helt almindelige cd'er.
Nogle af minianlæggene kan faktisk udgøre et helt multimedie-anlæg, som kan erstatte dvd-afspilleren og sluttes direkte til et fjernsyn. Det er oplagt i nogle situationer, eksempelvis på kollegieværelset eller i sommerhuset, men kræver i sagens natur, at anlægget er i nærheden af et fjernsyn, før den funktion er brugbar.
Som med al anden elektronik er der også stor forskel på minianlæg. Her taler vi især om design, finish, lydkvalitet, teknik og tilslutningsmuligheder. Derfor har vi taget fat i fem minianlæg til under 3.000 kroner for at se, hvad man egentlig får for sine penge.
Sådan testede vi
Vi vurderede lydkvaliteten efter at have udsat alle anlæg for musik fra ordinære cd’er, MP3-filer (samt WMA-filer, hvis anlægget kunne håndtere det) samt afspilning af FM/DAB-radio.
De anlæg, der kunne sluttes til et fjernsyn og afspille dvd/videofiler blev også testet på dette punkt. Desuden prøvede vi, hvor højt man kunne skrue op for hvert anlæg, før der optrådte generende forvrængning.
Endelig afprøvede vi anlæggenes menuer og tilslutningsfunktioner – sidstnævnte i de tilfælde, hvor man overhovedet kunne tilslutte ekstraudstyr.
Efter test blev alle anlæg bedømt efter følgende,
vægtede karakterskala:
Lydkvalitet
En vurdering af, hvor godt anlægget spiller.
(vægt 30)
Alsidighed
Antallet og karakteren af funktioner og tilslutningsmuligheder .
(vægt 20)
Betjening
Brugervenlighed af anlæg og ikke mindst fjernbetjening.
(vægt 20)
Design og finish
Opfattelsen af anlæggets fysiske udformning og vurdering af, om finish og materialekvalitet er acceptabel.
(vægt 20)
Dokumentation
Bedømmelse af den medfølgende manual.
(vægt 10)
Denon RCD-M33
Samlet vurdering: 77/100
Det er Hi-Fi-klubben, der står bag dette smukke minianlæg fra Denon, der i høj grad viser, at selv om et anlæg er lille, kan det sagtens spille god musik, se godt ud og i øvrigt have avancerede funktioner.
Anlægget fylder ikke meget i højden, kun lidt over 8,5 centimeter. Til gengæld fylder det godt i dybden, hvor de 32 centimeter måske kan være svære at få plads til på en almindelig bogreol. Ikke desto mindre har det testens mest enkle og stilrene design, hvor man især bemærker den flotte integration af knapper og cd-skuffe.
Det enkle design går desværre ikke igen på fjernbetjeningen, der er meget stor, men hvis lave vægt betyder, at den ligger lidt ustabilt i hånden. Fjernbetjeningen er tilmed fyldt med uforståelige forkortelser som TU+, SDB og PTY.
Her må man konsultere den 24 sider lange manual, der desværre ikke findes på dansk. Til gengæld er den righoldigt illustreret, og alle funktioner er forklaret tydeligt, dog i et noget teknisk sprog.
Anlægget er meget tungt, og det bidrager til vores opfattelse af, at vi her har at gøre med et solidt og godt samlet stykke elektronik, der er nærmest lydløst. Det bestyrkes også af eksempelvis cd-skuffen, der kører pænt. Knapperne på anlægget er behagelige og reagerer let.
Displayet er klassisk grønt på sort baggrund, og som en positiv funktion skal nævnes, at man kan skrue op og ned for lysstyrken i displayet - eller helt slukke for det.
Selv om der her er tale om et simpelt mini-anlæg, er der blevet plads til et par tilslutninger på bagsiden af anlægget. Har man en gammel båndoptager eller en Minidisc-optager, kan den tilsluttes og styres fra anlægget via en særlig indgang.
Der kan naturligvis også tilsluttes andre enheder via AUX-indgangen, og disse enheder kan tilmed få strøm fra det indbyggede 230V-hunstik, der er placeret på bagsiden. Det er ganske brugbart i mange situationer, hvor man eksempelvis kun har en enkelt stikkontakt og gerne vil undgå endnu en forlængerledning.
Anlægget leveres med et sæt Gale-højttalere, der leverer en glimrende lyd. De kan uden problemer spille en stor stue op, og forvrængning opstår først ved meget høj lydstyrke.
Såvel Metallica som Mozart kom til sin ret, især hvis man brugte lidt tid på at indstille det indbyggede SDB-system (Super Dynamic Bass), som bruges til at forudindstille tonekontrollen. SDB’en kan til- og frakobles fra fjernbetjeningen, så man ikke får Radioavisen leveret med megabass. Funktionen minder om den traditionelle loudness-funktion, men der er blot langt bedre muligheder for selv at tilpasse den.
Både MP3- og WMA-filer blev afspillet uden problemer, og navnet på kunstneren og titlen blev vist i displayet. Den indbyggede FM-radio med RDS finder og identificerer stationerne let, men den medfølgende antenne giver dog ikke et særlig godt signal. Har man brug for DAB, kan Denon i øvrigt levere anlægget med det indbygget, så hedder modellen blot DM-35 og er en anelse dyrere.
Denon viser, at det klart er muligt at lave et billigt og let tilgængeligt minianlæg, som tilmed giver glimrende lyd.
JVC UX-G60
Samlet vurdering: 71/100
JVC lægger sig teknisk set op ad Yamaha-anlægget, idet der også her er tale om et minianlæg med indbygget dvd-afspiller. På designfronten er der dog en væsentlig forskel. JVC-anlægget er nemlig 25 centimeter højt, 17 centimeter bredt og 34 centimeter dybt. Der er med andre ord tale om et anlæg af næsten samme dimensioner som de medfølgende højttalere.
Desværre er der ikke meget pænt at skrive om JVC-anlæggets design i øvrigt. Knapperne er plastikagtige og reagerer ofte ikke, med mindre man trykker meget præcist. Displayet er stort og lavopløst, hvilket får det til at se billigt ud. Den store volumenknap i midten skæmmer ligeledes.
Også JVC har begået en totalt uoverskuelig fjernbetjening med bittesmå knapper, der ofte glider under fingrene. Teksten til knapperne er tilsvarende lille, men er synet godt nok til at læse den, er der i det mindste ikke brugt snørklede forkortelser. Til gengæld har adskillige knapper tre farvekoder og dermed tre forskellige funktioner, alt efter hvad man bruger anlægget til. Det må kunne gøres bedre.
Ligeledes kunne man godt ønske sig en opstramning på kvaliteten af de komponenter, der bliver brugt, eksempelvis larmer cd-skuffen fælt, når den kører ind og ud samt under afspilning.
Til gengæld er de tekniske finesser i orden. Bag på anlægget, der også kan afspille dvd’er, finder vi både scart- og component-udgang, som også understøttes af progressive scan, der giver flotte billeder på fladskærmen.
Anlægget kan desuden afspille MP3- og WMA-filer, men her behøver man ikke spilde en CD på at brænde et par sange over til festen. Anlægget har nemlig indbygget USB-host, og det betyder, at man kan sætte en USB-harddisk eller et flashdrev direkte i det lille USB-stik, der er gemt under en låge i bunden af anlægget.
Funktionen kan også bruges til at afspille DivX-film på fjernsynet. Det fungerer glimrende.
Den indbyggede menufunktion er ikke just køn at se på, men den er effektiv, og når man har forstået fjernbetjeningens indre logik, er det faktisk også let og simpelt at bruge den.
Anlægget leveres med et par JVC-højttalere, der dog ikke hører til i toppen af firmaets sortiment. De leverer en udmærket lyd ved almindeligt volumen-niveau, men skruer man op, må man døje med både hørbar støj og forvrængning.
Nogle foruddefinerede indstillinger med navne som Drama, Action og Theater skulle optimere lydbilledet, når man bruger anlægget til at vise dvd-film. Man står sig dog bedst ved at deaktivere disse – de gør ikke noget godt for lydoplevelsen.
JVC-anlægget ligger i front, når det handler om at stoppe funktionalitet ind i et lille anlæg og få det til at virke. Men det er ikke just kønt, og lyden er ikke på højde med hverken Denon eller Yamaha-anlægget. Til gengæld er prisen til at tale med. Så skal man ikke bruge anlægget til de store lydoplevelser – hverken med musik eller film – er JVC-anlægget er udmærket køb.
Ministry of Sound MC130
Samlet vurdering: 62/100
Dette nydeligt symmetriske anlæg er opbygget efter den klassiske rack-opskrift med to umiddelbart separate enheder, der er bygget helt og aldeles sammen. Man kan dog undre sig over, at det er nødvendigt at bruge knapper fra både den øvre og nedre række, næsten uanset hvad man foretager sig.
Det oplyste display er fint læsbart fra helt op til tre-fire meters afstand, hvis man skulle have lyst il at følge med i, hvad klokken er blevet, eller hvilket nummer, DR Rock spiller i dette splitsekund. Men hvor anlægget snildt passer ind i selv det mest moderne indrettede sommerhus, så ligner de grå, tilgitrede højttalere noget fra Netto, der diskret bør gemmes af vejen bag yuccapalmen eller de stenfigurer fra Grækenland, der af en eller anden grund altid ender i ferieboligen.
Tilsvarende er fjernbetjeningen mere sjælden end decideret køn, men man kan næppe heller vente Bang og Olufsen-design til prisen, der i øvrigt gør anlægget til et af testens billige.
Samlet set er betjeningen dog meget enkel, og der er knap nok behov for den godt tyve sider lange, danske manual, uanset om man lytter til DAB- eller FM-radio, cd eller MP3.
MoS-anlægget er testens eneste, der er udstyret med DAB-radio. DAB er fremtidens radio-teknologi, og det er i høj grad positivt, at man nu også kan finde minianlæg med DAB indbygget til en fornuftig pris.
MoS-anlæggets DAB-radio svarer i kvalitet fuldt ud til de populære køkkenmodeller, og lyden bliver naturligvis væsentligt bedre, når man har to "rigtige" højttalere og ikke blot en enkelt indbygget i en transistorradio.
Lydkvaliteten er i den acceptable ende, blot man ikke skruer for højt op. Op til halv maksimal volumen er der udmærket bund i lyden, selv der naturligvis ikke er tale om hifi-kvalitet. Fyrer man meget mere op, bliver diskanten ret påtrængende, og selv de mest mandige operasangere lyder, som de har fået kappet visse dele før teenagealderen.
Ministry of Sound-anlægget er således velegnet som leverandør af baggrunds- og hyggemusik (eller lidt mere, hvis der er hældt tilstrækkeligt med rødvin på gæsterne). Men forvent ikke, at det også skal kunne håndtere musica til havefesten.
En operationel svaghed ved MoS-anlægget er imidlertid, at man ikke kan tilslutte andre eksterne enheder end høretelefoner. Så der er altså ikke noget med at tilkoble iPod’en, hvis man vil have mere variation. Og selv om man kan høre MP3 fra en brændt CD-R eller CD-RW-skive, så savnes muligheden for at lytte til de WMA-filer, der – qua Windows Media Players enorme udbredelse – ligger på mange computere.
Sony MHC-RG490S
Samlet vurdering: 58/100
Sony har ikke helt samme opfattelse som de andre producenter af begrebet ”minianlæg”. RG490S er alt andet end mini, både når det gælder lyd og størrelse.
Anlægget er i sig selv næsten enormt. Bredden er 28 centimeter, dybden 31, og så er det hele 42 centimeter i højden.
Den store størrelse skyldes både, at Sony ikke har gjort noget for at mindske anlægget, og at der åbenbart stadig i 2006 skal være plads til hele to gammeldags båndoptagere! Sony-anlægget er svært at få anbragt i en reol og hører nok nærmere hjemme i et klassisk 80’er stereomøbel.
Designet er gammeldags og rodet, og fronten er forsynet med en enorm volumenknap, der tilmed er omkranset af et indbygget ”lysshow”, der blinker i takt med musikken. Denne noget ligegyldige funktion kan heldigvis slås fra. Knapperne på anlægget er store og lette at betjene, og det samme gør sig gældende for den medfølgende fjernbetjening, der er testens mindste, men samtidig har en rigtig god rækkevidde, ligesom knapperne reagerer godt og let.
Der er ikke mange hverken ind- eller udgange på Sony-anlægget. Man kan dog tilslutte eksempelvis en MP3-afspiller, så man slipper for at brænde musikken over på cd'er.
Det er ikke kun anlægget i sig selv, der er stort. De medfølgende højttalere er også enorme, og der er faktisk hele tre af slagsen med, hvis man tæller subwooferen med. De to højttalere leverer i sig selv hele 2x125 Watt, og subwooferen lægger 150 Watt til. Så Sony-anlægget vinder klart vores lille test, hvis det blot handler om at spille højt, selv om der også opstår forvrængning af lyden, når volumenknappen skrues langt mod højre.
Et andet punkt, hvor Sony-anlægget adskiller sig fra de andre testdeltagere, er ved cd-afspilning. RG490S har indbygget en cd-afspiller, hvor der er plads til tre cd’er.
Man kan dog spørge sig selv, om denne funktion vil være særlig efterspurgt, ikke mindst fordi det tager ret lang tid at skifte mellem cd’erne. Afspilleren kan også spille MP3-filer, men ikke WMA, hvilket må siges at være en fejl set i lyset af, hvor udbredt Microsofts Windows Media Player og dermed WMA-filer er.
Da vi skulle teste båndoptageren, måtte vi indse, at de gamle kassettebånd, der stadig lå opmagasineret i en flyttekasse i kælderen, ikke levede længere. Derfor indgår denne del af anlægget ikke i vores test.
Det ændrer dog ikke på vores samlede vurdering af RG490S. Hvis man er til tunge bas-rytmer og høj lyd, er der ingen tvivl om Sony-anlæggets kvaliteter set i forhold til de øvrige testdeltagere, men størrelsen, den middelmådige tekniske bestykning og designet lader alt for meget tilbage at ønske af et minianlæg anno 2006.
Yamaha RDX-E700
Samlet vurdering: 73/100
Yamaha kan andet end at producere motorcykler og flygler. RDX-E700 er et fuldblods mini-anlæg, der både kan spille musik og vise dvd-film på fjernsynet. Og som tilmed klarer begge opgaver ganske fornuftigt.
Som Denon-anlægget er der her tale om et ganske lille anlæg med en højde på lidt over 11 centimeter, en bredde på 21,5 og en dybde på 27 centimeter. Designet er stilrent og holdt i sølvgrå farver. Knapperne på fronten er lette at betjene og reagerer let.
Det samme kan desværre ikke siges om fjernbetjeningen, der næsten kræver en manual for sig selv. Anlæggets mange avancerede funktioner er rodet sammen i én stor pærevælling, og det kræver, at man sætter sig godt og grundigt ind i den, før man finder ud af, hvordan man styrer de forskellige dele. Samtidig er den meget stor og let.
Anlæggets helt store force er, at det også kan gøre det ud for en dvd-afspiller samt afspille MP3- og WMA-filer samt vise JPG-billeder fra digitalkameraet, hvis de er lagt over på en cd. Det er oplagt til kollegieværelset, sommerhuset eller måske soveværelset.
Umiddelbart skulle man tro, at dvd-funktionen blot var smidt oveni anlægget, men vores test viser, at der her er tale om en særdeles kompetent dvd-afspiller. Tilslutningen til fjernsynet kan ske med enten et almindeligt scart-kabel eller component.
Da den samtidig understøtter progressive scan, giver det faktisk et rigtig godt billede, hvis man har en fladskærm, der også understøtter det. Selv om kvaliteten ikke er på højde med de dyre dvd-afspillere, overgår den klart de billige afspillere fra supermarkederne.
Anlægget kan naturligvis også bruges uden et fjernsyn, men så mister man de avancerede funktioner. Eksempelvis er det kun muligt at afspille MP3- og WMA-filer, hvis man benytter et fjernsyn til at navigere i den i øvrigt ret uoverskuelige menu. Hvor man på Denon-anlægget kunne bruge displayet på fronten af anlægget til at styre afspilningen, kræver Yamaha, at anlægget er tilsluttet et fjernsyn.
Et andet ankepunkt er ventetiden. Det tager seks til otte sekunder, når man skifter fra cd-afspilning til radio, før der er lyd igennem. Det betyder, at man ofte bliver i tvivl om, hvorvidt der overhovedet er tændt for anlægget.
Til gengæld er manualen både grundig og letforståelig, selv om den ikke findes på dansk. De 52 sider er med glimrende illustrationer kan tilmed let bruges som opslagsværk.
Lyden er også glimrende. Anlægget følges af et par Yamaha-højttalere, og med dem kan der spilles højt, selv om lyden bliver en anelse forvrænget, når volumen ryger over 50 procent.
Yamaha-anlægget har mange glimrende funktioner og er pænt at se på. Men JVC-anlægget matcher dvd-funktionen, og Denon er klart overlegen på lydsiden.
