Vellykket smartphone

Sony Ericssons tastaturmobil M600i er smart og forholdsvis enkel. En rigtig smartphone til dig, som vil maile med stil.

Efterfølgeren til Sony Ericssons P910i er blevet meget forsinket. Inden blev vi fik fat i P990, som er forsynet med både 3G og WLAN, landede M600i i testlaboratoriet.

Det er ganske tydeligt, at denne telefon henvender sig til dem, som bruger telefonen til at sende og modtage e-mail. Der er ikke kamera i, men til gengæld får du et rigtigt tastatur at arbejde med.

Det er tastaturet, som skiller sig ud ved M600i. Hver enkelt tast har mindst to funktioner, og hvis du skal skrive et af de to bogstaver, som er på tasten, trykker du enten på dens højre eller venstre side. Hvis du skal bruge de danske specialtegn, trykker du flere gang på a eller o.

Tasterne er små, men løsningen fungerer over forventning. Man bliver hurtigt vant til at skrive på denne måde.

Telefonen har ingen af de almindelige navigationsknapper. I stedet har den et drejehjul og en tilbageknap på siden af telefonen. Det nemmeste er dog at bruge den medfølgende pen, M600i har nemlig trykfølsom skærm.

Hvis du ikke vil bruge tastaturet, kan du angive teksten direkte på skærmen ved hjælp af pennen. Det er rigtig smart!

Styresystemet er Symbian OS (version 9.1) med UIQ 3.0. Grænsefladen adskiller sig betydeligt fra, hvad Sony Ericsson-brugere ellers er vant til. Den nye version giver dog et frisk indtryk, og brugergrænsefladen er intuitiv og brugervenlig.

Du kan synkronisere telefonen med computeren via Sony Ericssons PC Suite og overføre alle kontaktpersoner og kalenderposter fra eksempelvis Outlook. Telefonen har en udmærket e-mail-klient, som giver dig mulighed for at have flere konti på samme tid, og du kan hente e-mail via 3G.

M600i er ikke forsynet med et kamera. Det skyldes formentlig, at der er mange virksomheder, som ikke ønsker, at de ansatte skal have en kameratelefon. Vi har set tilsvarende Nokia-telefoner, som har tastatur, men ikke noget kamera. Optimalt for valgfriheden ville naturligvis være, at der kom en version af M600i med kamera.

Eftersom de konkurrerende modeller fra Nokia er forsynet med trådløst netværk, er det en skam, at M600i mangler denne funktion. Det går selvfølgelig bedre med at hente e-mail via 3G i forhold til 2G, men hvis du kommer i nærheden af WLAN, bliver du misundelig på venner, som har telefoner med understøttelse af trådløst netværk.
Den indbyggede hukommelse er på 80 MB, og der kan anvendes M2-kort til den (Memory Stick Micro).

Musikafspilleren er rigtig god og ligner den, som er i Sony Ericssons Walkman-modeller.

I det store hele er M600i en meget kompetent smartphone, som uden problemer står distancen i forhold til de sammenlignelige modeller fra Nokia. Prisen er forholdsvis pebret, men da telefonen er rettet mod virksomhedsbrugere, er den kamel nok lettere at sluge, end hvis telefonen var tænkt til almindelige forbrugere. Hvis du har brug for en mobil til at håndtere dokumenter og e-mail, er M600i et rigtig godt alternativ.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Alfapeople Nordic A/S
Rådgivning, implementering, udvikling og support af software og it-løsninger indenfor CRM og ERP.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
BI Excellence Day 2025

Kom og få indsigt i, hvordan du kan arbejde målrettet og struktureret med BI, så din virksomhed bliver i stand til at tage hurtige og datadrevne beslutninger, der understøtter din virksomheds strategi. Netværk og del erfaringer med ligesindede og mød eksperter, der kan give viden om de nyeste tendenser, og hvordan du gør brug af disse uden at gå på kompromis med compliance.

30. april 2025 | Læs mere


Cyber Briefing: Geopolitik og cloud

Private vs. public cloud - hybride løsninger der sikrer kritiske data. Overvejer din organisation at vende de amerikanske cloud-giganter i ryggen set i lyset af den geopolitiske situation? Vi dykker ned i en dugfrisk rapport og diskuterer mulighederne for en "Plan B".

05. maj 2025 | Læs mere


Virksomhedsplatforme i forandring: Hvordan navigerer du i den teknologiske udvikling?

Hvordan finder du balancen mellem cloud- og hybride løsninger? Hvordan integrerer du legacy-applikationer ind i dit nye ERP-setup? Hvordan undgår du at havne i statistikken over store ERP-projekter, der fejler eller overskrider budgetterne?

06. maj 2025 | Læs mere