Syndigt sort fra Samsung

Det nye 40" tv fra Samsung har fået nye skønne former og pianolak, som er toppen i øjeblikket. Bortset fra farvegengivelsen er billedkvaliteten rigtig god.

Med den nye R7-serie har Samsung opdateret formgivningen, og vi kan lide resultatet. Underkanten af skærmen er gået fra V-form til ”funklende vin i bunden af et glas”, for nu at citere producenten selv. Den ydre finish i sort pianolak gør, at skærmen fremstår luksuriøs og eksklusiv i mængden af sølvgrå modeller fra konkurrenterne.

At den medfølgende fod giver mulighed for at dreje tv’et er også et plus.

Bag på fjernsynet er der to SCART-stik samt en indgang til HDMI, komponent og VGA. På siden er der mulighed for tilslutning af S-Video- eller kompositsignal. Fjernsynet har desuden en indbygget digital tv-modtager til det jordbaserede net, hvilket er positivt i disse tider, hvor det analoge net står for at skulle udfases.

Når vi tænder apparatet, mødes vi af et pænt menusystem på dansk, som er nemt at navigere rundt i. Efter en hurtig kanalsøgning (hvor det er muligt at navngive og sortere kanalerne helt efter eget valg) kan vi konstatere, at Samsung-tv’et klarer en almindelig tv-visning fint, eneste undtagelse er, at farvegengivelsen ikke er perfekt.

Dette gælder også, selv om vi ser film via vores eksterne dvd-afspiller; det er først og fremmest de røde farvetoner, som virker overdrevne. Når vi justerer farvestyrken generelt og arbejder med forskellige farvetemperaturer, bliver billedet bedre, men helt perfekt bliver det ikke farvemæssigt. Skarpheden er dog rigtig god, og lyse film ser utroligt livfulde ud. Også med den dynamiske kontrast bliver sort godt, når der er brug for det, og kontrastområdet er fuldt tilstrækkeligt til, at mørke scener fremstår mørke, også selv om vi har set det, det var endnu bedre.

Fjernsynet er mærket som HD Ready og kan klare 720p- og 1080i-signaler fra vores testudstyr uden at brokke sig. Resultatet er et rigtig flot billede med en imponerende detaljegengivelse og fremtoning, især i scener med kraftigt lys.

Den medfølgende fjernbetjening ligger rigtig godt i hånden, og takket være det brugervenlige menusystem lærer du hurtigt at håndtere apparatet. Man kan justere grundlæggende parametre som lysstyrke, kontrast og farvemængde, men desværre ikke mere avancerede ting som farvebalance eller baggrundsbelysning. En anden negativ detalje, hvis man ikke har et separat lydanlæg, er, at de indbyggede højttalere ikke lyder særligt godt.

Bassen er dårlig og diskanten skinger. Alt i alt er det nye fjernsyn fra Samsung dog et rigtig godt bekendtskab, som vi gerne anbefaler, især hvis du prioriterer et godt moderne design og synes, at 37” er i underkanten.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Ed A/S
Salg af hard- og software.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
BI Excellence Day 2025

Kom og få indsigt i, hvordan du kan arbejde målrettet og struktureret med BI, så din virksomhed bliver i stand til at tage hurtige og datadrevne beslutninger, der understøtter din virksomheds strategi. Netværk og del erfaringer med ligesindede og mød eksperter, der kan give viden om de nyeste tendenser, og hvordan du gør brug af disse uden at gå på kompromis med compliance.

30. april 2025 | Læs mere


Cyber Briefing: Geopolitik og cloud

Private vs. public cloud - hybride løsninger der sikrer kritiske data. Overvejer din organisation at vende de amerikanske cloud-giganter i ryggen set i lyset af den geopolitiske situation? Vi dykker ned i en dugfrisk rapport og diskuterer mulighederne for en "Plan B".

05. maj 2025 | Læs mere


Virksomhedsplatforme i forandring: Hvordan navigerer du i den teknologiske udvikling?

Hvordan finder du balancen mellem cloud- og hybride løsninger? Hvordan integrerer du legacy-applikationer ind i dit nye ERP-setup? Hvordan undgår du at havne i statistikken over store ERP-projekter, der fejler eller overskrider budgetterne?

06. maj 2025 | Læs mere






White paper
Tidsbegrænset kampagne: Overvejer du at udskifte eller tilføje printere i din forretning? Vi kan tilbyde én eller flere maskiner gratis