Der er ikke mange hjemmeprojektorer, der kan vise ægte HD med 1080p, men det kan den nye Sony-projektor VPL-VW50.
Kontrasten er samtidig på 15.000:1, som skulle være markedets bedste for projektorer til hjemmet.
Projektoren har tre af Sonys SXRD-paneler, som sikrer en god farvegengivelse. Desuden kan man ved hjælp af Advanced Iris 2 finindstille kontrasten, så lyse scener aldrig bliver helt hvide, mørke scener bibeholder skyggenuancer og sort altid vises som sort.
VW50's UHP-pære er på 200 watt og stærkere i det røde farvespektrum end typiske pærer. Det skulle betyde en mere korrekt hvidbalance og dermed en mere præcis farvegengivelse på lærredet.
Også støniveauet er der tænkt på. Det er nede på 22 dB.
Ægte HD koster. Så du skal betale 42.000 kroner or VPL-VW50, der er i butikkerne fra oktober 2006.