Weblogs for alle

Tre minutter. Længere tid skulle vi ikke bruge, før vi havde oprettet en ny weblog på Blogger.com. Og det er der andre end os, der har fundet ud af. For weblogs er ikke længere noget nyt og spirende i nettets undergrund. Der er flere end 75 millioner weblogs på nettet, og hver dag kommer der 25.000 nye til.

28. september 2006 kl. 13.31

Kasper Hyllested

Weblogs for alle

Det var Google-ejede Blogger.com, der for alvor satte gang i blog-bølgen. Blogger.com gjorde det for første gang let og ligetil for ganske almindelige mennesker at få en hjemmeside, hvor de uden at kende til HTML-koder eller FTP-servere kunne lægge tekst og billeder ud på nettet til alverdens beskuelse.

Det betyder, at der i dag er tusinder og atter tusinder af blogs, der er dedikeret til børn, hunde, katte, vandreklubber – eller som bare fungerer som online-dagbøger for helt almindelige mennesker.

Fælder politikere

Blogger.com’s store succes har naturligvis også fået Microsoft op på dupperne, og sidste år lancerede software-giganten sin weblog-service under navnet MSN Spaces.
Ganske som Blogger.com er MSN Spaces og de andre blog-tjenester i høj grad henvendt til webloggens kernepublikum: De helt unge. Det er nemlig især teenagerne, der har taget den personlige net-dagbog til sig og bruger den til at dele oplevelser, fotos og tanker med vennerne.

Derfor er weblogs også i manges øjne forbundet med noget useriøst og barnligt, men i løbet af de seneste par år har mange måttet revidere deres syn på sagen.

Det var faktisk en af de allerførste weblogs, der var med til at bringe USA’s præsident Bill Clinton for en rigsret, da den højreorienterede blog Drudge Report (www.drudgereport.com) bragte historien om en vis plettet kjole og en ung praktikant ved navn Monica Lewinsky.

Siden har weblogs fortsat spillet en stor rolle i amerikansk politik, både på den negative og den positive side. Bloggere har været med til at afsløre løgnehistorier og spin i de almindelige medier, og i februar i år måtte den øverste nyhedschef for den amerikanske tv-station CNN, Easton Jordan, sige sit job op som en konsekvens af bloggernes værk.

Historien, der ledte til Easton Jordans fald, begyndte under det verdensøkonomiske topmøde i Schweiz, hvor CNN-chefen deltog i en diskussion om krigen i Irak. Diskussionen blev overværet af den amerikanske erhvervsmand Ron Abovitz, som bloggede live under topmødet på www.forumblog.org. Her skrev han blandt andet:

“Easton Jordan påstod, at han kendte til tolv journalister, som både var blevet slået ihjel af amerikanske tropper i Irak og oven i købet havde været sigtemål”.
Den påstand var guf for de konservative bloggere, der lynhurtigt fik spredt den rundt på mange hundrede forskellige weblogs, og dermed nåede den ud til mange tusinde læsere i løbet af ganske få timer. Bloggerne anklagede Easton for landsforræderi og krævede, at han fremlagde beviser for sine påstande.

Historien voksede eksplosivt i løbet af meget kort tid, og det endte med, at Easton Jordan var nødt til at undskylde og samtidig forlade sin chefpost for ikke at skade CNN’s image yderligere.

Easton Jordan-historien var ikke første gang, weblogs spillede en væsentlig rolle i amerikansk politik. I september sidste år kørte TV-stationen CBS en række indslag, hvor de “afslørede” en række historier om præsident Bushs militærkarriere. Essensen i indslagene var, at Bush ikke havde fortalt sandheden om sin tid i forsvaret. Det var CBS’ kendte nyhedsvært, Dan Rather, der stod for historien, som ifølge ham og CBS’ topchefer var gennem-researchet fra top til bund.

Men bloggerne gik i gang med at dissekere CBS’ historie og kunne blandt andet påvise, at mange af dokumenterne var falske, fordi de brugte skrifttyper, der først blev opfundet langt senere.

CBS måtte trække i land, og Dan Rather blev fyret. Hele miseren blev døbt “Rathergate” og viste med al ønskelig tydelighed, at weblogs og bloggerne bag ikke længere var undergrund, men en væsentlig magtfaktor, som man skulle tage højde for. Ikke mindst hvis man er politiker eller en større virksomhed.

Amerikanske Kryptonite, der indtil for nylig var kendt for at fremstille “verdens sikreste cykellåse”, og som netop bruger denne påstand som det væsentligste salgsargument, måtte også se hele virksomhedens troværdighed styrte i grus, da en ukendt blogger fra Seattle ved hjælp af et videoklip viste, hvordan man åbnede “verdens mest sikre cykellås” ved hjælp af en Bic-kuglepen.

Videoen spredte sig med lynets hast på alverdens blogs, og efter blot ti dage i bloggernes vridemaskine måtte Kryptonite krybe til korset og tilbyde alle kunder at få låsen ombyttet. Det forventes, at flere end 100.000 kunder vil benytte sig af den mulighed, og det vil koste firmaet langt over 50 mio. kroner. n

Blogosfæren

Weblog – eller kort og godt blog – er en sammentrækning af web og log. Det er en udbredt misforståelse at kalde det for netdagbøger. Den traditionelle dagbog er jo kendt for at være noget, man skriver til sig selv og gemmer væk i skuffen. Webloggen er det stik modsatte: Her skriver man til mange millioner internetbrugere. Hele verden kan læse med.

Weblogs er bygget op af indlæg, der udgives i omvendt kronologisk rækkefølge. Indlæggene kan indeholde både tekst, lydfiler, billeder eller videoklip.

Alle indlæggene kan kommenteres af læserne, og netop kommentarfunktionen er vigtig. Weblogs er nemlig forbundne. Når en blogger læser noget på en anden blog, som er interessant, skriver han eller hun om det på sin egen blog og laver på den måde en såkaldt ping back.

På den måde hænger mange weblogs sammen, og man har derfor også fra engelsk importeret ordet blogosfæren – en særlig virtuel atmosfære.

Webloggen tager udgangspunkt i personen bag. Det er bloggeren, der er ansvarlig for indholdet - ikke en ukendt chefredaktør, som det er ved traditionelle medier. Derfor er bloggen personlig. Der er personlige kommentarer og altid en vinkel på sagen, der blogges om.

Mange weblogs handler om et bestemt emne. Det kan være alt lige fra danske lokaltog på Sjælland til programmering i C++.

I USA og England har weblogs vundet stort indpas i den politiske verden, og enhver amerikansk politiker med respekt for sig selv har i dag en blog. Mange forskere har også taget bloggen til sig og bruger den i fagligt øjemed, ligesom flere og flere journalister skriver videre på deres historier eller kommenterer andres på weblogs.

Der findes også blogs, der egentlig blot er en samling links med små kommentarer til. Det var sådan søgemaskinen Yahoo! startede i sin tid. Oprindelig hed Yahoo! “Jerry’s Guide to the World Wide Web” og blev udviklet af den datalogistuderende Jerry Wang, der naturligvis senere blev multimillionær på sin lille links-samling.

Langt hovedparten af alle blogs er dog skrevet af ganske almindelige mennesker, der ønsker at dele deres tanker og billeder med venner og bekendte. De lægger måske feriebillederne ud, eller viser den nye bil frem, så alle kan se, hvor flot den skinner i solskinnet.
På det seneste er en række såkaldte corporate blogs kommet til. Det er officielle blogs fra store virksomheder som Dell eller flyproducenten Boeing, hvor de store internationale firmaer prøver at komme i øjenhøjde med deres kunder og kritikere.

Din kommende arbejdsgiver læser med

Selv om blogs er et nyt fænomen, er der allerede forskere og eksperter, der har tændt advarselslamperne. Mange helt unge er begyndt at lægge meget intime historier, billeder eller videoklip optaget med mobilen ud på deres blogs. Ganske som i andre af livets sammenhænge bør forældre naturligvis holde øje med, hvad børnene foretager sig – også når de er online.

Men også de lidt ældre bloggere kan komme i virtuelle vanskeligheder. Mange virksomheder er begyndt at “google” nye medarbejdere, og her har flere jobsøgende oplevet, at deres weblog med beskrivelser af udskejelserne på Roskilde-festival eller drukorgierne på kollegiet ikke er blevet opfattet positivt hos personalechefen.

Derfor er et godt råd, at man altid husker på, at internettet aldrig glemmer. Selv om man har slettet sin weblog, findes der utallige hjemmesider med arkiver, som automatisk høster nettet og gemmer en kopi af din weblog. Og måske kan din kommende arbejdsgiver også finde frem til dem