Den digitale vej til bedre tv
Siden 31. marts 2006 har alle haft mulighed for at modtage TV2, DR1 og DR2 via digitale jordbaserede signaler. For mange seere kræver det dog, at der skal investeres i en digital modtager, også kaldet en DVB-T-modtager.
Men hvorfor skal vi overhovedet forholde os til de digitale signaler, og er der nogen grund til at bruge penge på nyt udstyr?
Med digitalt tv bliver billedet og lyden først og fremmest langt bedre, end det du kender i dag. Samtidig er de digitale signaler væsentligt nemmere at fange, så man i mange situationer kan slippe for den store, tagmonterede antenne.
På de følgende sider giver vi dig derfor både en test af en håndfuld digitale modtagere samt en oversigt over tre nye stueantenner.
Hvad angår spørgsmålet om investering i nyt udstyr, så viser det netop indgåede medieforlig, at fremtiden ligger inden for digitalt tv. Et af punkterne i medieforliget er blandt andet, at DR skal etablere en digital børne- og historiekanal.
På sigt vil flere kanaler sandsynligvis komme til og supplere de eksisterende fra DR, DR2 og TV2. Samtidig betyder den digitale sendeflade, at der er plads til flere specialkanaler, for eksempel den nyetablerede digitale kanal med tegnsprogstolkning for hørehæmmede.
Digitalisering skaber plads
Ved digitaliseringen opstår en båndbredde, hvor samme frekvens kan bære flere kanaler. En typisk analog frekvens til almindeligt tv fylder 7-8 MHz, og ved digitalisering kan det omsættes til cirka 20 Mbit/s.
Med den nuværende komprimeringsteknologi bliver det derfor muligt at sende tre-fire kanaler på samme båndbredde.
Udnyttelsen af spektret kommer selvfølgelig også til at afhænge af både signalkvalitet og komprimeringsformat. For eksempel vil et signal til det kommende HDTV-format i det nuværende MPEG-2-format på 720 × 1.280 pixels kræve en båndbredde på cirka 20 Mbit/s, og i MPEG-4-komprimering cirka 8-10 Mbit/s.
Ved den digitale omstilling handler det derfor både om frekvens, båndbredde og skærmstørrelse. Under alle omstændigheder kommer de nye teknologiske muligheder i fremtiden til at sætte helt nye standarder for mulighederne og kvaliteten i lyd og billede hjemme i vore stuer.
Fra april 2006 blev alle danske husstande stillet i udsigt at kunne modtage digitale signaler fra DR1, DR2 og TV2 via det jordbaserede sendenet. For mange kan selve modtagelsen af signalerne klares med husets gamle UHF-tagantenne, og bor man forholdsvis tæt på en sendemast, er en lille stueantenne måske endda nok.
En af de væsentligste forskelle på modtagelsen af det analoge og det digitale signal er selve billedet på tv-skærmen. Med analog modtagelse har vi været vant til, at et dårligt signal bare giver sne eller skygger på skærmen. Men der er næsten altid mulighed for at følge udsendelsen med forringet billede – eller bare høre lyden.
Enten eller med digitalt signal
Et digitalt signal giver et superskarpt billede, uanset om signalkvaliteten er helt i top eller kun halvtreds procent. Men i det øjeblik signalet bliver for ringe til modtagelse, opstår et problem, da både billede og lyd vil fastfryses, så man ikke har mulighed for at følge med i udsendelsen.
Derfor er modtageforhold og valg af antenne bestemt heller ikke uvæsentlige faktorer.
Er der ikke en digital tuner indbygget i tv´et, er det nødvendigt at investere i en digital modtager, der tilsluttes mellem tv og antennestik og omformer det digitale signal til analogt signal.
Der er selvfølgelig en række forskellige forhold, du skal være opmærksom på, inden du køber ind. Blandt andet er det vigtigt at sikre, at den kommende digitale modtager har lige netop de udgange og tilslutningsmuligheder, du har brug for til dit anlæg.
Vi har testet fire meget forskellige digitale modtagere samt tre nye stueantenner for at se, hvordan de fungerer i dagligdagen, og hvad man får for sine penge.
Og lad os bare slå fast med det samme: Overgangen fra analogt til digitalt tv giver et superskarpt og langt bedre billede, end vi har været vant tidligere
Ordentlig signalkvalitet er afgørende
Inden du begynder at lege med de digitale tv-signaler, kan der spares både tid og ærgrelser ved at tjekke både antennetype og modtageforhold.
Selv om digitale signaler i princippet er meget mere robuste end de gammeldags analoge signaler, er der den afgørende forskel, at billedet ikke forringes gradvist i takt med, at signalkvaliteten falder. Du kan enten se og høre tv – eller også kan du ikke, hvis kvaliteten kommer under et vist niveau.
Derfor er signalet fra antennen faktisk mere afgørende ved digitalt tv, end vi har været vant til ved analogt tv. En generel anke mod stueantenner kan være, at de i realiteten kun kan bruges til ét enkelt tv ad gangen.
Har man flere tv-apparater i husstanden, kan det alene være et incitament til at montere en UHF-antenne, som kan sende signal til samtlige husets apparater.
Enkelte steder i landet, for eksempel Østjylland, skal man være opmærksom på, at de digitale signaler sendes i lodret polarisering og de analoge i vandret polarisering. Det kan betyde, at det nogle steder er nødvendigt at vende UHF-antennen fra vandret til lodret position for at modtage signalerne i bedste kvalitet.
For at finde ud af, hvad der fungerer, og hvad der er en fornuftig investering, har vi lavet en minitest af mulighederne for modtagelse af digitale signaler med tre forskellige antennetyper.
Testen er foretaget i Århus tæt ved sendemasten på Søsterhøj samt under langt mere vanskelige modtageforhold på landet i meget kuperet terræn og en afstand på 20-30 kilometer til nærmeste sendemast.
Under de vanskelige modtageforhold i landlige omgivelser har vi sammenlignet signalerne fra de nye små antenner med signalkvaliteten fra en eksisterende loftsantenne med Triax-forstærker.
Desuden er signalkvaliteten blevet aflæst på to forskellige settopbokse – en Grundig Digital receiver til scart og en Kaon DVB-T med 80 GB harddisk.
Grundig DTR 1560 Micro
Samlet vurdering: 70/100
Den enkleste og meste simple type af de digitale modtagere på markedet må næsten være Grundigs DTM 1560.
Den ligner i princippet bare et overdimensioneret scart-stik og tilsluttes faktisk sådan. Når strøm, antennekabel og ledning til den lille infrarøde modtager er tilsluttet, sættes hele herligheden på plads i tv´ets eller videoens scart-indgang.
Ir-modtageren placeres i forbindelse med fronten af tv´et, så du kan se den lille røde diode. Når DTM 1560 tændes, starter installationsproceduren med valg af menusprog og billedformat. Derefter trykkes "ok" til automatisk søgning efter digitale kanaler – og efter et par minutters søgning er du klar til at se digitalt tv.
Let og smertefrit med fjernbetjeningen og den danske menu. Når alle kanalerne er fundet, kan det være nødvendigt at gå ind i menuen under “sprogindstillinger” og vælge automatiske undertekster. Selve sproget er blevet indstillet ved valg af menusprog. Både tekst-tv og den elektroniske programguide, EPG, fungerer hurtigt og uden problemer.
Alt i alt er DTM 1560 en ganske fornuftig DVB-T-modtager, hvis man står og mangler en let løsning, der udelukkende skal bruges til et apparat uden andre tilslutninger til et avanceret medieanlæg.
Har du forskellige andre digitale enheder og surround sound, er DTM 1560 simpelthen ikke den rette løsning – her kræves en mere avanceret løsning.
Arion AT 2100 CR
Samlet vurdering: 75/100
Har du udover tv'et møbleret stuen med surround-anlæg, harddiskoptager og andet isenkram, er det også nødvendigt med en settopboks, som kan tilsluttes det hele.
Arion AT 2100 CR er både billigere end Grundigs Micro-modtager og byder på flere anvendelsesmuligheder. Til gengæld er designet lidt kedeligt og plastikagtigt.
Når AT 2100 er tilsluttet og tændt, kommer et skærmbillede, hvor der skal vælges menusprog, lydsprog og undertekster. Derefter skal der trykkes “exit” i stedet for det sædvanlige "ok" eller "næste", hvilket faktisk ikke virker særligt logisk. Men det er trods alt et konsekvent valg – både gennem opsætningsproceduren og i den daglige brug.
Efter valg af UHF-kanal og om der skal være spænding til antennen, beder man den om at søge kanaler automatisk, hvorefter AT 2100 reelt er klar til at vise digitalt tv.
Afhængigt af, hvor man bor, vil der blive fundet kanaler fra alle sendemaster med et brugbart signal. I dette tilfælde blev der indlæst signaler fra både TV2 Syd, MidtVest og Østjylland, så der efterfølgende skulle redigeres og slettes i kanallisten.
Den elektroniske Programguide, EPG, fungerer upåklageligt og er let at finde rundt i. Til gengæld er tekst-tv-funktionen ikke noget at råbe hurra for. Teksten er gnidret og vanskelig at læse, og der er kun én sides hukommelse, så det går langsomt at bladre – er du storforbruger af tekst-tv, bliver du træt af denne løsning i længden.
Producenterne har desuden brugt kræfter på indbyggede spil som Tetris og Block Out – vi ville have foretrukket lidt mere hukommelse til tekst-tv i stedet.
Alt i alt er Arion AT 2100CR en god og prisstærk settop-løsning, hvis du vil være med på den digitale signalmodtagelse fra begyndelsen. Brugerfladen måtte gerne have været lidt mere logisk opbygget, men der er dansk menu, mange funktioner og tilslutningsmuligheder til resten af stuens AV-udstyr.
Kaon KTC-570HC0 med 80 GB harddisk
Samlet vurdering: 80/100
Denne digitale modtager, Kaon KTC-570HCO, er den eneste i testpanelet, der kombinerer satellit- og terrestrisk modtagelse.
Ud over at kunne modtage de digitale broadcast-signaler fra DR og TV2 kan KTC-570 også tilsluttes en parabol og modtage satellitsignaler, der er Conax-kodede (Canal Digital) samt de gratis Astra- eller Hotbird-kanaler.
Kombineret med den indbyggede harddisk, RS-232C interfacelæser til smart-card samt to cardbus slots, er KTC-570 derfor den mest avancerede digitale modtager i denne test. Men samtidig er det også den største med et format som en almindelig videomaskine.
På det store LCD-display vises – udover kanalnummer og ur – nogle informationskoder, når der rodes i menuen, mens modtageren er standby.
Opsætningsproceduren er utroligt enkel og logisk. Du kan stort ikke gøre noget forkert, og efter få minutter er alle kanalerne indekseret. Brugerfladen er ligeledes meget logisk, og inde i de fleste menuer kan du fortsat høre lyden fra den kanal, du var i gang med at se. Logikken følger med i Den Elektroniske Programguide, hvor informationer for hvert enkelt program hurtigt kan hentes på de forskellige kanaler.
De tre andre testmodeller har ikke fået den bedste vurdering med på vejen, når det gælder tekst-tv-funktionen. Også her er KTC-570 supergod. Teksten står helt tydelig på skærmen, og hukommelsen gør det hurtigt og effektivt at bladre mellem siderne. Udover tre temmelig ubrugelige spil er der også mulighed for at bladre i en kalender, hvis man lige skulle få brug for det.
Den indbyggede harddisk løser besværlighederne med kombinationen af to enheder, der begge skal times til at tænde, hvis man ønsker at optage et program. Det er hurtigt og enkelt, og det samme gør sig gældende, når man efterfølgende vil se udsendelserne, som er indekseret under programnavn – og kan omdøbes, hvis man skulle få lyst til det.
Til en pris tæt på det dobbelte af de andre testmodeller er det herligt, når man føler, at man får valuta for pengene. Dog skal det nævnes, at hvis du i forvejen er ejer af en harddiskoptager, vil KTC-570HCO formodentligt være spild af penge, medmindre man har brug for kombinationen af en satellit- og terristrisk modtager i én.
Kaon KTC-570HCO har alt i alt været et positivt bekendtskab, der burde kunne holde skansen, indtil vi igen er nødt til at investere i en ny teknologi for at se tv.
Strong SRT 5015
Samlet vurdering: 65/100
Hvis du vil have en digital modtager med stor brugerflade, forskellige tilslutningsmuligheder til andre AV-enheder samtidig med et enkelt design, er det måske en Strong SRT 5015, der skal have plads i reolen.
Da designerne tegnede den forholdsvis lille settopboks, kan det ikke afvises, at de på forhånd havde skelet en lille smule til NAD’s klassiske ydre med et stort display og meget få eller ingen knapper.
SRT 5015 er ligesom testens øvrige deltagere ganske enket at tilslutte. Under de første opsætningsmenuer starter man blandt andet med at vælge menusprog og land, hvorefter der kan startes en automatisk søgning efter kanaler.
Når kanalerne er fundet, kan det være et sorteringsarbejde, og med den danske menu er det faktisk ganske let at finde rundt.
I lighed med Arion AT 2100CR skal der på SRT 5015 også vælges "exit", når man er færdig med justeringer i de enkelte menuer, hvorefter indstillingerne gemmes.
Den Elektroniske Programguide, EPG, fungerer tilforladeligt i forhold til det program, der netop vises, eller det efterfølgende, men uvist af hvilken årsag er det ikke muligt at hente informationer om den kommende uges programmer, som det er på et par andre settop-modeller.
Principielt har SRT 5015 en overordnet facilitet, der i løbet af testperioden faktisk viste sig at være meget irriterende. Hvis man vil ind i menuen eller læse tekst-tv, afbrydes lyd og billede nemlig fuldstændig.
Især ved daglig brug af tekst-tv er det faktisk møgirriterende, og samtidig er teksten også meget gnidret og vanskelig at læse.
Når man vælger tekst-tv, hvor lyd og billede afbrydes, fremkommer en teletekst-skærmmenu, hvori der yderligere skal navigeres fra "off" til "dansk" og trykkes “ok”. Først herefter vender SRT 5015 tilbage med lyd, billede og tekst-tv.
Det er både unødvendigt og besværligt, men også et problem, som importøren har lovet bliver løst ved næste opdatering. Dog har SRT 5015 en rigtig god tekst-tv-hukommelse, så der hurtigt kan bladres mellem siderne.
Også SRT 5015 har indbygget tre helt unødvendige spil, hvor Strongs produktudviklere hellere skulle have koncentreret sig om lidt mere saft i tekst-tv-modulet.
Af de fire testmodeller har Strong SRT 5015 det mest enkle og stilfulde design, som diskret kan placeres i reolen eller under tv-bordet.
Der er mange funktionaliteter og tilslutningsmuligheder, men for nogle vil det være en begrænsning, at lyden til surround-anlægget udelukkende foregår med coaxial-kabel. (S/PDIF).
Umiddelbart er SRT 5015 ganske funktionel i hverdagen, men på grund af tekst-tv-problemerne må den nøjes med en lavere karakter, så den bliver testens bundskraber. Hvis den nye opdatering løser tekst-tv-problemet som lovet, kravler SRT 5015 dog lidt opad på karakterskalaen.
Antenner: Bedre modtagelse af digitale signaler
Vi har kigget nærmere på den nye generation af traditionelle stueantenner – og man kan virkelig se forskel på modtagelsen i forhold til de gamle.
DA 5000 Digital Outdoor Active Antenna
Vil du se digitalt tv, og er en indendørs antenne ikke tilstrækkelig, kan den udendørs DA 5000-antenne være løsningen. Den er ikke særlig stor og kan let og diskret monteres på husgavl eller mur med det medfølgende drejelige beslag. Dermed kan antennen vendes og drejes i forhold til de signaler, der skal modtages.
Antennens 20 dB forstærker kan modtage spænding på to måder. Enten via den medfølgende 9V-adapter, der tilsluttes en lille tovejs-splitter, som kan monteres inden døre, på loftet, eller via 5V-spænding direkte fra den digitale modtager.
På det landlige "testcenter" kunne DA 5000 modtage signaler inden døre – dog ikke uden forstyrrelser. Monteret udendørs gik signalerne derimod igennem helt uden forstyrrelser på skærmen.
Hvis man bor så langt væk fra sendemasten, at stueantennen DA 1200 ikke kan modtage signalerne uden forstyrrelser, er DA 5000 et udmærket alternativ.
DA 1200 TV Indoor Antenna
Hvis du bor i byen eller med kort afstand til en sendemast, er den lille flade DA 1200-antenne med indbygget 20dB forstærker et godt bud på en diskret stueantenne, der let kan skjules bag tv’et eller i en bogreol.
Det er en forholdsvis lille og flad antenne på størrelse med et dvd-cover. Med en drejelig fod kan antennen placeres stående enten i lodret eller vandret position, afhængig af signaltypens polarisering.
Tilslutningen er ganske simpel. Den indbyggede forstærker kræver strøm fra adapter på enten 5V (medfølger) eller 9V. Derefter tilsluttes antennen til modtageenheden, og du er klar til at modtage de digitale signaler.
Vær opmærksom på, at DA 1200 kræver forholdsvis gode signal- og modtageforhold. I denne test modtog antennen signalerne uden problemer inde i byen. Men på landet i en afstand af mere end 20 kilometer til sendemasten var den ikke meget værd. Heller ikke når den hang ud af vinduet på første sal med retning mod sendemasten.
Triax UFO Home Digital
Denne antenne fra Triax er egentlig fremstillet til for eksempel campingvogne og både, som ofte skifter position i forhold til signalerne.
Triax UFO er derfor udviklet til at modtage signaler, der ikke er retningsbestemte, og for at visualisere dette yderligere er antennen designet som en hvid diskos, der principielt kan vende hvilken som helst vej.
Da den helt hvide Triax UFO med sin flyvende tallerken-agtige form er designet til at yde meget lav vindmodstand på taget af en campingvogn eller en båd, er det nok de færreste, som vil synes, den pynter i stuen eller på husgavlen.
Triax UFO har en indbygget 16 dB forstærker, der skal modtage spænding fra DDT-modtageren, men antennen kan også tilsluttes en ekstern signalforstærker.
I testforløbet viste det sig faktisk, at Triax UFO var ganske brugbar som indendørs antenne, selv om der var mere end 25 kilometer til en sendemast.
Derfor blev den monteret i stedet for den eksisterende UHF-antenne på loftet, og signalet blev sendt gennem en ekstern antenneforstærker og ført videre gennem en splitter til seks separate antennestik i huset.
Og her var signalkvaliteten helt klart det bedste, vi havde set – også sammenlignet med signalkvaliteten fra den eksisterende UHF-antenne.
