Firmanetværket i lommen

En spændende mobilløsning med mange muligheder for alle virksomheder, der vil samle medarbejderne i et effektivt mobilnetværk.

Firmanetværket i lommen

Indtil TDC i foråret 2005 indlemmede BlackBerry i produktporteføljen, var der ikke mange danskere, som kendte til BlackBerrys mobile løsninger, hvor tale, web og mail smelter sammen i een enkelt enhed.

Nu har TDC Mobil sendt den tredje BlackBerry-model på markedet fra den canadiske producent Research In Motion, RIM. Den nye model, BlackBerry 8700V, er en anelse mindre end forgængeren og har blandt andet fået flere funktioner, større skærm, mere hukommelse, længere standby-tid og Bluetooth 2.0.

Men inden du læser videre og bliver grebet af mulighederne med BlackBerry, er vi nødt til at afsløre, at TDC Mobils BlackBerry indtil videre kun tilbydes som erhvervsløsninger. Det faktum har dog ikke afholdt os fra at teste den nye 8700V.

Når man investerer i en BlackBerry-enhed, er den kun brugbar ved yderligere tilkøb af en brugerlicens og et SIM-kort med BlackBerry-tillægsabonnement til TDC´s mobilnet.

Desuden skal enhederne også opkobles til en server med BlackBerry Enterprise Server, BES – en software, der også skal tilkøbes, downloades og installeres på virksomhedens egen server.

BES håndterer kommunikation og synkronisering mellem virksomhedens BlackBerry-enheder og sørger for, at informationer kan hentes og sendes fra den samme database med fælles kalender, kundekartotek og kontaktpersoner. Også push-mail-funktionen, der straks videresender e-mails til enhederne, klares med BES.

Mange vil sikkert mene, at der ikke er noget revolutionerende i BlackBerrys muligheder med datasynkronisering og push-mail i forhold til alternative PIM synkroniseringsløsninger. Men der er stor forskel på funktionaliteten i PIM og RIM.

RIM's synkroniseringsteknologi og software til BlackBerry er udelukkende er udviklet til synkronisering af data via GSM-nettet – ikke via andre synkroniseringsprogrammer eller alternative forbindelser som cradles, Bluetooth og IR.

Med RIM's software skal data kun håndteres mellem server og BlackBerry-enhed via GPRS på operatørernes GSM-net, og gennem hele synkroniseringsprocessen har RIM det fulde ansvar for både behandling, kryptering og komprimering af data.

Langsom USB-opladning

De forskellige data skal derfor ikke gennem en lang række forskellige teknologiske løsninger fra forskellige producenter, og det sparer i sidste ende brugerne for en masse tid og besvær.

Hvis systemet ikke fungerer, og fejlen skal lokaliseres, er det nemlig udelukkende hos RIM, på TDC's mobilnetværk eller virksomhedens egen server, fejlen skal findes.

Det betyder, at BlackBerry bliver en meget driftsikker mobil løsning, og på langt de fleste områder i dagligdagen er BlackBerry 8700V en stor fornøjelse, at have med at gøre.

Enhedens mørkegrå design med QWERTY-tastatur nederst og den store 320×240 pixel store skærm øverst har en størrelse, der gør, at den ligger ualmindelig godt i hånden. Samtidig betyder størrelsen dog også, at det er mere behageligt med et Bluetooth-headset, hvis der er mange og lange samtaler i løbet af dagen.

Standby-tiden er efter sigende øget i forhold til tidligere modeller. Men 8700V har faktisk ikke batterikapacitet til to hele arbejdsdage med intensiv brug af skærm og mange telefonsamtaler via Bluetooth.

Daglig brug af Bluetooth kræver derfor også daglig opladning, der enten kan foregå med en almindelig oplader eller via USB fra computeren.

USB-opladning tager dog temmelig lang tid, og man skal være opmærksom på, at en telefonsamtale på fladt batteri bruger mere strøm, end USB-porten kan tilføre.
Enheden har en fænomenalt god lyd, både som almindelig telefon, til medhør og via Bluetooth-headset.

Løbende synkronisering og mobil adgang til virksomhedens fælles server gør BlackBerry til en supersmart mobilløsning i større virksomheder med fokus på effektiv kommunikation, og hvor medarbejderne er meget på farten.

For mindre virksomheder med få medarbejdere vil BlackBerry i mange tilfælde være "overkill", når gevinsten med synkronisering skal opvejes med investeringen i licenser, software og BlackBerry-enheder.

Desuden giver et BlackBerry-abonnement heller ikke mulighed for at videreføre en eksisterende rabat- eller storkundeaftale til sit nye abonnement.
Er du privat bruger, må du indtil videre se dig om efter en helt anden løsning.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Also A/S
Salg af serviceydelser inden for logistik, finansiering, fragt og levering, helhedsløsninger, digitale tjenester og individuelle it-løsninger.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
BI Excellence Day 2025

Kom og få indsigt i, hvordan du kan arbejde målrettet og struktureret med BI, så din virksomhed bliver i stand til at tage hurtige og datadrevne beslutninger, der understøtter din virksomheds strategi. Netværk og del erfaringer med ligesindede og mød eksperter, der kan give viden om de nyeste tendenser, og hvordan du gør brug af disse uden at gå på kompromis med compliance.

30. april 2025 | Læs mere


Cyber Briefing: Geopolitik og cloud

Private vs. public cloud - hybride løsninger der sikrer kritiske data. Overvejer din organisation at vende de amerikanske cloud-giganter i ryggen set i lyset af den geopolitiske situation? Vi dykker ned i en dugfrisk rapport og diskuterer mulighederne for en "Plan B".

05. maj 2025 | Læs mere


Virksomhedsplatforme i forandring: Hvordan navigerer du i den teknologiske udvikling?

Hvordan finder du balancen mellem cloud- og hybride løsninger? Hvordan integrerer du legacy-applikationer ind i dit nye ERP-setup? Hvordan undgår du at havne i statistikken over store ERP-projekter, der fejler eller overskrider budgetterne?

06. maj 2025 | Læs mere






White paper
Tidsbegrænset kampagne: Overvejer du at udskifte eller tilføje printere i din forretning? Vi kan tilbyde én eller flere maskiner gratis