GPS-navigation advarer om politi og hastighed

Mio Technology er kommet med to nye GPS-enheder, der advarer, hvis man kommer nær placeringer af politiets hastighedskameraer samt hvis man kører for stærkt.

De to GPS'er Mio C710 og C510E advarer automatisk, hvis brugeren nærmer sig et fast kamera til hastighedskontrol.

Begge har en database over faste kameraplaceringer og nye kameraplaceringer kan lægges ind, hvis man opdager dem.

Fast placerede kameraer anvendes i stor stil i f.eks. i Norge, Sverige og Finland, mens dansk politi som oftest bruger mobile kameraer til at fange fartsyndere.

Men ofte står politiet de samme steder hver gang. Hvis fire Mio-brugere melder tilbage til Mio via internet om samme kameraplacering, vil kameradatabasen blive opdateret.

De to enheder udsender desuden en alarm, hvis man overskrider hastighedsbegrænsningen på den gade, man kører på.

Begge enheder kan arbejde med Traffic Message Channel (TMC), der alarmerer i god tid om kødannelse. TMC er et fælles-europæisk system, som bl.a. det danske Vejdirektorat leverer informationer til.

C710 er topmodellen med integrerede detaljekort over 24 europæiske lande, MP3 afspiller og en TMC-modtager. C510E-ejere kan købe en modtager og antenne som ekstraudstyr.

Mio C710 koster 4.600 kroner, mens Mio C510E koster 3.000 kroner.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Also A/S
Salg af serviceydelser inden for logistik, finansiering, fragt og levering, helhedsløsninger, digitale tjenester og individuelle it-løsninger.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
BI Excellence Day 2025

Kom og få indsigt i, hvordan du kan arbejde målrettet og struktureret med BI, så din virksomhed bliver i stand til at tage hurtige og datadrevne beslutninger, der understøtter din virksomheds strategi. Netværk og del erfaringer med ligesindede og mød eksperter, der kan give viden om de nyeste tendenser, og hvordan du gør brug af disse uden at gå på kompromis med compliance.

30. april 2025 | Læs mere


Cyber Briefing: Geopolitik og cloud

Private vs. public cloud - hybride løsninger der sikrer kritiske data. Overvejer din organisation at vende de amerikanske cloud-giganter i ryggen set i lyset af den geopolitiske situation? Vi dykker ned i en dugfrisk rapport og diskuterer mulighederne for en "Plan B".

05. maj 2025 | Læs mere


Virksomhedsplatforme i forandring: Hvordan navigerer du i den teknologiske udvikling?

Hvordan finder du balancen mellem cloud- og hybride løsninger? Hvordan integrerer du legacy-applikationer ind i dit nye ERP-setup? Hvordan undgår du at havne i statistikken over store ERP-projekter, der fejler eller overskrider budgetterne?

06. maj 2025 | Læs mere






Computerworld
Test af monster-tablet: Det er den skøreste og mærkeligste computer, som jeg har testet i lang tid – men jeg vil nu gerne have den alligevel