Plads til det hele på skærmen

I skærm-evolutionen er vi nået et skridt videre – skærmene er blevet større, fladere, bredere – og en enkelt af de testede kan endda stå oprejst! Vi har haft tre skærme i segmentet 20-22 tommer og 16:10-bredformat en tur i testcentret.

29. juni 2006 kl. 12.52

Kasper Hyllested

Plads til det hele på skærmen

Man siger, at større er bedre. Og selv om dette motto ikke gælder i alle livets forhold, så gælder det i hvert fald, når det handler om skærmen på skrivebordet.

Langt de fleste af os har sendt den gammeldags, store CRT-skærm på pension og skiftet den ud med en flad TFT-model på 15 eller 17 tommer. Nu er prisen for de større modeller på 20-21 tommer faldet så meget, at de fleste af os kan være med. Samtidig er kvaliteten også blevet bedre, og risikoen for at komme hjem med en skærm med generende pixel-fejl bør være minimal.

Vi har haft tre af de nyeste TFT-skærme en tur i testcentret. Fælles for de tre modeller er, at de er mellem 20 og 21 tommer i diagonalen, og at de er såkaldte bredformat-skærme. Det betyder, at den højest mulige opløsning er 1.680×1.050.

Det er ganske smart at have en skærm i bredt format. Den helt store fordel er naturligvis, hvis man bruger skærmen til at se film på. De fleste film er nemlig i såkaldt 16:9-bredformat, så man kan undgå de klassiske sorte striber foroven og forneden.

Men det er ikke kun, når man ser film, at bredformat-skærme har en fordel. Det åbner for en helt ny måde at arbejde på, når man pludselig kan have to programvinduer åbne ad gangen – uden problemer med at overskue indholdet. Hvor ofte skifter man ikke mellem Word og Excel – eller to browser-vinduer?

Og hvor ofte har man ikke brug for at kunne overskue to sider samtidig i et dokument – eller have alle Photoshops værktøjs-menuer aktive uden at de skjuler billedet, man arbejder på. Alt det er muligt, når man pludselig har et virtuelt skrivebord, der er væsentligt bredere end normalt.

Derfor bliver man også hurtigt afhængig af sin bredformat-skærm.

Ingen stabilitetsproblemer

Der er ikke tale om discount-skærme i denne test, og derfor har vi da heller ikke kunnet konstatere nogen synlige stabilitetsproblemer, når skærmene var tilsluttet DVI-stikket. Vi testede også med et analogt VGA-kabel, og heller ikke her oplevede vi umiddelbart den store forskel.
TFT-teknologiens svage punkt handler om at kunne vise sort og hvidt samt om baggrundsbelysningen er lige stærk over hele skærmens flade.

De tre testede skærme er alle rigtig gode, og langt de fleste vil være godt tjent med en af dem. Med nogle få undtagelser er der ikke den store forskel på skærmene.

Et af de punkter, hvor der var reel forskel er, når det drejer sig om at vise ren hvid og sort. Her har kontrasten og kvaliteten af panelet meget at skulle have sagt. Tilsvarende også med baggrundsbelysningen, hvor alle skærmene lider under det generelle problem, at det hvide lys er stærkest i midten af skærmen og svagere i kanterne.

Det er dog ikke noget, der påvirker det samlede indtryk af, at producenterne er blevet rigtigt gode til at producere stærke paneler.

Vores test har fokuseret på, hvordan skærmene klarer sig i almindelige opgaver som kontorprogrammer, billedbehandling, filmfremvisning og lignende.

Samsung SyncMaster 215TW

Samsungs SyncMaster 215TW er testens dyreste og største deltager, og det er også den model, der har flest ekstra finesser indbygget.

Størrelsen først: Skærmen er 21 tommer i diameter, og selv om det ikke er meget mere end de to andre, så gælder reglen “jo større, desto bedre” altså også på marginalerne.

Designet af Samsung-skærmen afviger fra det traditionelle design, som har præget Samsung-skærme gennem de senere år – og det er ikke til det værre. Skærmen er omkranset af en tynd, grå plastikkant, og højttalerne er placeret under skærmen, trukket lidt tilbage og fylder ikke særlig meget.

Foden, som ikke har forandret sig synderligt, har den fordel, at den er meget tung og dermed sikrer, at skærmen står solidt på bordet uden at fylde uforholdsmæssigt meget.

Ind- og udgange er placeret fornuftigt og er lette at komme til. De særlige video-indgange er placeret på siden af skærmen, hovedtelefon-udgangen er placeret på fronten. Der er ikke noget at komme efter i forhold til brugervenlighed på disse punkter.

Knapperne er nogle af de bedste, vi er stødt på. De er integreret i rammen, responsen er god og præcis, og det er let at navigere i OSD-menuen. Samtidig er det muligt at skifte kilde (Picture-in-Picture) samt skifte farveprofil og skrue op og ned for lyden – direkte på særlige knapper. Man skal ikke ind i menuen, og det er en stor fordel i det daglige.

Der er også tænkt på ergonomien på andre områder. Man kan både højde- og tilt-justere skærmen, og ved hjælp af en drejeskive under foden kan man dreje skærmen. Ydermere er det muligt at vende skærmen 90 grader, så den kommer op på højkant. Det ser en smule dumt ud, men kan være praktisk, hvis man eksempelvis skal overskue en hel side tekst eller er ved at layoute en plakat eller avisside. Der medfølger et program, som gør pivot-vendingen let og automatisk.

Normalt kan en computer-monitor kun vise en ting ad gangen, men Samsung har indbygget et par ekstra indgangsmuligheder ud over VGA/DVI-indgangene, som er standard. Udover de traditionelle indgange kan man også tilslutte andre kilder ved hjælp af S-video-, komposit- eller komponent-indgangene. Billedet fra denne sekundære kilde kan vises på fuld skærm, men mere interessant som Picture-in-Picture (PIP) – det vil sige et lille billede i det store – eller Picture-by-Picture (PBP), hvor de to billeder vises side om side. Både PIP og PBP virker fint. PIP kan vises i to forskellige størrelser og placeres i de fire hjørner.

Det er nok de færreste almindelige brugere, der kan se den store idé i hverdagen, men har man behovet, er det rart at have det direkte indbygget i skærmen i stedet for at skulle bruge tv-tunerkort.

Samsung har udstyret 215TW med et PVA-panel, som er ganske suverænt. Både betragtningsvinklen, kontrasten, farver og skarphed er i top. Der er en smule grålige nuancer over den rent hvide, men ikke noget, man lægger synderligt mærke til og ikke noget, der har indflydelse på brugen af skærmen.

Responstiden er ifølge Samsung 8 millisekunder, og det burde være glimrende, selv til de fleste gamere. Vores test viste dog, at der kunne være tendens til lidt slør, uden det dog er kritisk. Men vil man have den perfekte spil-oplelvelse, skal man være parat til at ofre flere penge for skærmen.

I vores test benyttede vi de automatiske indstillinger, og de var faktisk udmærkede. Der var kun behov for ganske få justeringer, før vi fik et optimalt billede. Det punkt, hvor skærmen især viste sin styrke, var på kontrasten. Sort stod helt klart. Flot!

Alt i alt kommer Samsung-skærmen ud med de højeste karakterer. Det er en helstøbt skærm, som har mange muligheder for tilpasning til den enkelte, den har en klar designlinje og leverer et flot, klart billede med høj kontrast.

Philips Brilliance 200W6CS

Philips-skærmen virker lidt kedelig og anonym, når man pakker den ud af kassen. Det hele er lidt gråt i gråt, og netop den grå farve går desværre også igen på selve panelet.

Men ellers er der tale om en helt almindelig, klassisk bredformat-skærm med en diagonal på 20,1 tommer. Ganske som de øvrige deltagere er opløsningen 1.680×1.050 pixels, pixelstørrelsen er på 0,258×0,258 mm, og svartiden er opgivet til 8 millisekunder fra grå til grå. Betragtningsvinklen såvel lodret som vandret er 176 grader.

I modsætning til Samsung-skærmen har Philips faktisk valgt at udstyre sin skærm med en USB-port. Mange mennesker er glade for at have mulighed for at tilslutte for eksempel MP3-afspillere eller USB-diske/flashdrev til skærmen, men man kunne måske godt have ønsket sig, at Philips ikke havde været så fedtet kun at give plads til en enkelt USB-port, der i øvrigt er placeret på venstre side af skærmen.

Ergonomien i skærmen er ligesom dens design på det jævne. Man kan justere skærmens højde, men det kræver mange armkræfter at få den løftet op og ned. Foden er rund og ganske pæn. Man kan godt være bekendt at have skærmen stående fremme på skrivebordet – hvis den vel at mærke står med ryggen mod muren. For bagsiden er noget rodet, og der er ikke gjort et forsøg på at samle kabler eller skjule stik og samlinger.

På ét punkt har Philips-skærmen en utroligt generende funktion. Hver gang den bliver tændt, viser den en helt blå skærm med Philips’ logo på midten.

Denne “reklamepause” varer måske et par sekunder – men til glæde for hvem? De fleste ved jo godt, at de har købt en Philips-skærm. Tilsvarende fortæller skærmen også med et stort skilt, at skærmen er tilsluttet DVI-indgangen, hver gang skærmen kommer ud af dvale-tilstand. Den information er ganske enkelt ubrugelig, og det er endnu mere generende, at man ikke har mulighed for at slå det fra i menuen.

Menuen er ellers i sig selv ganske udmærket og logisk opbygget. Der er seks knapper til navigation, og man kan blandt andet justere lysstyrke samt volumen direkte fra tasterne – uden om menuen.

Men knapperne er meget upræcise. Vi oplevede flere gange, at de enten ikke registrerede et tryk eller ligefrem opfattede et enkelt tryk som to eller flere. Det er ganske generende, når man forsøger at finindstille kontrast eller lysstyrke.

Hvis man bare sætter sig foran Philips 200W6, vil man næppe bemærke det lidt grå præg, der er over skærmen. Men når man sætter skærmen ved siden af de to andre skærme i testen, så opdager man hurtigt, at Philips’ skærm er mere mat. Når den skal vise hvid, har den en tendens til at blive mere grålig. Især i kanterne, og sort bliver en anelse blålig.

Man kan dog gøre billedet væsentligt bedre ved at droppe de automatiske indstillinger og selv gå i gang med justeringerne.

Den vejledende udsalgspris er 3.725 kroner, men ganske som de øvrige deltagere kan det let lade sig gøre at finde priser, der er op til flere hundrede kroner lavere på nettet.

Alt i alt er Philips 200W6 en udmærket skærm, der dog på intet tidspunkt kommer op og konkurrere med topscoreren i testen.

Viewsonic VX2025wm

Viewsonic er kendt for at levere god kvalitet til en lige så god pris. Det ry fornægter sig ikke med VX2025wm, der sælges for 3.600 på nettet.

De hårde specifikationer minder i høj grad om Philips-modellen. Der er tale om en skærm med en diagonal på 20,1 tommer, en opløsning på 1.680 × 1.050 pixels og en responstid på 8 millisekunder.

På design-fronten virker Viewsonic-skærmen lidt gammeldags. Rammen omkring skærmen er relativt bred, og knapperne, der er placeret midt for under skærmen, er meget fremtrædende, ligesom logoet fanger lige lovlig meget opmærksomhed.

Foden, som skærmen er placeret på, er firkantet, men ikke særlig tung. Skærmen står fast, men de andre testdeltageres løsninger giver en bedre og mere stabil placering på skrivebordet. Fodens lave vægt betyder også, at skærmen ikke kan tiltes særlig meget bagud.

Til gengæld er bagsiden pæn og nydelig. Her er tænkt på, at en fladskærm meget ofte placeres på et skrivebord, hvor der er frit udsyn til bagsiden. Ledningerne er skjult bag en plastikplade, og stikkene er placeret på undersiden, så de ikke ses særligt tydeligt. Det skal Viewsonics designafdeling have ros for.

Viewsonic VX2025wm er en no nonsense-skærm, der er beregnet til netop at være en god skærm. Det betyder også, at der hverken er USB-hub, kortlæsere eller komponent-indgang. VX2025wm kan enten tilsluttes computeren via DVI eller analog VGA.

Derudover er der indbyggede højttalere, der dog ganske som alle andre monitor-højttalere er tæt på ubrugelige.
Man skal altså ikke købe VX2025wm for ekstraudstyret. Det gode argument for at købe skærmen er til gengæld det udmærkede panel.

Vi testede først skærmen med de automatiske indstillinger (Auto image adjust), som aktiveres med et tryk på en knap på skærmens front. Ganske som Samsung-skærmen var det også meget lidt, der efterfølgende skulle finjusteres, og den indbyggede OSD-menu er let at benytte til formålet.

Skærmen viser farver ganske flot, og den kan uden problemer bruges til såvel almindelige kontoropgaver som spil. Billedet er knivskarpt, hvilket må tilskrives 800:1-kontrasten. Sort var kulsort, og det gjaldt over hele skærmens 20,1 tommer store areal.

Det er en fornøjelse at læse tekst på en skærm som denne, ligesom film og hurtige spil med mange små detaljer også kommer til sin fulde ret.

Vores test viste, at skærmen ikke kom helt på højde med Samsung-modellen, men den var stadig klart i toppen. Der var ingen “spøgelseseffekter” (ghosting), men nogle gråtoner kunne have en lille blålig farve over sig, hvilket kan være problematisk i grafiske sammenhænge.
Ligeledes var der også på Viewsonic-modellen det klassiske problem med baggrundsbelysninger, hvor centrum af skærmen er stærkere end kanterne.

På trods af disse fejl og mangler er der ingen tvivl om, at man gør et godt køb med Viewsonic VX2025wm. Kvaliteten fejler absolut intet, og den er meget tæt på test-vinderen fra Samsung. Og så er prisen absolut også til at tale med.

Pixel-fejl – TFT-skærmens svøbe

Noget af det værste, man kan opleve, når man netop har investeret i en lækker, ny TFT-skærm, er pixelfejl. Pixelfejl opstår, når en af de mange tusinde pixels i panelet af en eller anden årsag ikke fungerer rigtigt.

Det betyder, at den enten ikke lyser – og dermed konstant er sort, at den konstant lyser hvidt eller konstant lyser en af de tre grundfarver. Ingen af delene er acceptable i dag, og vores test viste da også, at ingen af de tre testede modeller havde pixelfejl.

Men risikoen for at komme hjem med en mandagsmodel er der selvfølgelig. Derfor er det en god idé at se skærmen i aktion hos forhandleren, og gerne med et af de mange programmer, der er udviklet til formålet. Eksempelvis har det tyske websted www.prad.de en række test-programmer, som kan hentes kvit og frit.

De fleste producenter har en eller anden form for garanti, der er rettet specielt mod pixelfejl.

Desværre for forbrugeren handler disse garantier oftest om, at producenten afskriver sig ansvaret, eksempelvis ved at sige, at en enkelt pixel-fejl ikke er nok til at ombytte skærmen. Inden man køber, bør man derfor få afklaret, om der er særlige forhold om pixelfejl i garantibestemmelserne.

Sådan testede vi

Vi har vurderet de tre skærme ud fra disse fire parametre: Design og tilslutninger, farvegengivelse og kontrast, betragtningsvinkel og skarphed samt ergonomi og betjening.

Design og tilslutninger

Skærmen er computerens ansigt udadtil. Og det er den, du sidder og stirrer ind i hele dagen. Derfor spiller design og udformning en væsentlig rolle. Tilslutninger handler både om placeringen af USB-stik, DVI-indgang samt eventuelle andre muligheder. Vægt 30.

Farvegengivelse og kontrast

Vi har brugt forskellige programmer til at vurdere skærmens baggrundsbelysning og evnerne til at vise henholdsvis ren sort og ren hvid. Vægt 30.

Betragtningsvinkel og skarphed

Når man betragter skærmen fra siden, kan der ske forvrængninger i forhold til at se direkte ind i skærmen. Vi har vurderet forandringerne i forskellige vinkler. Skarpheden vurderes subjektivt ud fra evnen
til at gengive meget lille skrift. Vægt 20.

Ergonomi og betjening
De indbyggede menuer er afprøvet, knapperne testet af, og skærmens evne til at blive tilpasset og justeret er afprøvet. Vægt 20.