Alt samlet i én

MiTAC Mio A701 kan både erstatte din lommecomputer, din mobiltelefon og din GPS-modtager. I hvert fald på papiret.

Alt samlet i én

Når man ser på listen over specifikationer for Mio A701, så lyder det rigtig godt. Der er tale om en lommecomputer, der kører Microsofts nyeste styresystem til mobile enheder, Windows Mobile 5.0, der blandt andet indeholder neddroslede versioner af Word og Excel. Den centrale processor i maskinen er en Intel XScale PXA-270 med en clockfrekvens på hele 520 MHz.

Skærmen er kun på 2,7", og opløsningen er QVGA, det vil sige 240×320 pixels. Der er 128 megabyte ROM og 64 megabyte ram indbygget, og enheden kan udvides med SD-kort.

Den indbyggede GPS-modtager er af Sirfstar III-typen, og den indbyggede GSM-telefon er tri-band, men understøtter desværre hverken EDGE eller UMTS. Man må altså nøjes med GPRS-forbindelsens sløve 50 kbit/s.

Alle disse ting er stoppet ind i et lille, sort kabinet, der fylder 10,7×5,7×1,9 centimeter og vejer 150 gram.

Men også mangler

Når man køber Mio A701 i Danmark får man også MiTAC’s eget navigationsprogram med, MioMap. Programmet er næsten identisk med Navigon - bare med et andet logo og navn.

Og man får her kort over hele Vesteuropa med på en dvd. Det er ret væsentligt at bemærke, da netop kortmateriale er meget dyrt at købe som ekstraudstyr. Det skal også bemærkes, at man kan få trafikmeldinger over TMC direkte ind på maskinen, som så selv beregner en ny rute, hvis der er kø eller uheld.

Til gengæld savner vi i høj grad trådløst netværk. Det er efterhånden blevet standard i næsten alle lommecomputere og smartphones, at der er understøttelse for WiFi, men MiTAC har ikke fået plads til det.

Alt for sløv

Alle disse specifikationer lyder umiddelbart ganske flotte, især når man tænker på, hvor lille A701 er. Men størrelsen giver til gengæld også et minus i karakter­bogen.
Lommecomputeren fungerer fint, men den lille skærm betyder desværre også, at alting er meget småt og gnidret – og det er svært at ramme præcist med stylus-pennen.

Hvis man endelig har fået tastet et nummer ind på skærmen med stylus'en, så opdager man, at A701 er alt andet end telefonvenlig. Hverken højttaler eller mikrofon er gode, og placeringen af dem er heller ikke i orden.

MioMap-softwaren er blevet opgraderet væsentligt med den nye version 2.0, og der er i og for sig intet at udsætte på kvaliteten. Men hold op, hvor går det langsomt!
Når både GPS og telefon er aktiveret, sluger det åbenbart så mange systemressourcer, at der ikke er nok saft og kraft tilbage i maskinen til også at køre navigationsprogrammet.

Det betyder, at det tager mange sekunder, fra man trykker på en adresse eller et ikon, til funktionen rent faktisk udføres. Man kan naturligvis leve med det – men det irriterer i hverdagen, og det betyder, at A701 slet ikke kan hamle op med de rene navigationsløsninger.
MiTAC har i Mio A701 samlet en række funktioner i én, lille enhed.

Og de fungerer da også alle sammen - men slet ikke optimalt. Skærmen er for lille til at gøre det ud for en rigtig lommecomputer, telefonens ergonomi er ikke i orden og mangler en højhastighedsforbindelse, og endelig er navigationsdelen for sløv. Det er ærgerligt – for tanken bag Mio A701 er god.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
JN Data A/S
Driver og udvikler it-systemer for finanssektoren.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Bliv klar til AI Act: Det vil påvirke både din udvikling, drift og organisation

Fordelene ved at anvende kunstig intelligens bliver stadig mere udtalte, og både som virksomhed og myndighed er det i stigende grad uholdbart ikke at udforske mulighederne. Men der er også risici forbundet på den nye teknologi, og på dette formiddagsseminar ser vi på, hvordan verdens første regulatoriske kompleks – EUs kommende AI Act – adresserer behovet for en etisk, ansvarlig og kontrolleret anvendelse af AI.

20. august 2024 | Læs mere


Det Digitale Produktpas

Kom med og hør om, hvordan du kommer i gang med at sikre din virksomhed er klar til Det Digitale Produktpas. Vi sætter fokus på, hvordan du bliver klædt på til at få styr og struktur på dine data, samt hvilke krav du skal sætte til dine leverandører og andre i din værdikæde, for at sikre den nødvendige information er tilgængelig.

21. august 2024 | Læs mere


Cyber Security Summit 2024

På Cyber Security Summit får du indsigt i det aktuelle trusselslandskab, overblikket over de nyeste værktøjer og trends indenfor sikkerhedsløsninger, indsigt i de relevante rammeværktøjer og krav samt de bedste løsninger og værktøjer til at sikre effektiv drift og høj compliance.

27. august 2024 | Læs mere