Kameraer til det hele
Digitalkameraer, videokameraer, MP3 afspillere, lommecomputere, mobiltelefoner og frem for alt deres opladere er bare nogle af de enheder, som det kan være relevant at putte i en rejsetaske. Derfor er det en tillokkende tanke med apparater, der kan mere end en ting.
Den idé har flere af de store kamerafabrikanter dyrket ved at fremstille videokameraer med indbygget megapixel digitalkamera og digitalkameraer, der kan optage video. Det store spørgsmål er så, om man kan finde et kamera, der kan opfylde ens behov for både stillbilleder og video. Derfor har vi valgt at teste forskellige multi kameraer.
Hidtil har det knebet med kvaliteten, når det gælder den sekundære egenskab. Video fra et digitalkamera har været i begrænset opløsning med 15 billeder i sekundet. Og stillbillederne fra videokameraet har været begrænset til under en megapixel i opløsning.
Alt det er ændret siden slutningen af 2004, hvor kamerafabrikanterne virkelig har arbejdet med de sekundære egenskaber. Dertil er der kommet enheder, der direkte er designet til at være lige gode som digital og videokameraer.
Vi har testet seks enheder, fordelt på to digitalkameraer, to videokameraer og to hybrid kameraer. Ud fra testen kan vi konkludere, at det med nogle begrænsninger er muligt at opnå tilfredsstillende video fra et digitalkamera og brugbare stillbilleder fra et videokamera.
Overraskelse fra JVC
Men testens store overraskelse kom fra JVC, der har fabrikeret en hybrid, som er rigtig god og derfor får vores nye WOW mærke for nytænkning på videosiden. Det hybride kamera fra Sanyo udnævnes til Godt Køb, fordi det leverer både glimrende video og stillbilleder.
Testens anden udnævnelse til Godt Køb går til Canons videokamera, som har gode fotomuligheder.
Testens to videokameraer leverede henholdsvis 2,2 og 3 megapixel digitalbilleder. Og igen kan vi konstatere, at et digitalkameras kvalitet ikke bare måles i megapixel.
Canons videokamera havde betydelig bedre billedkvalitet end Sonys på trods af, at dette kamera har næsten en megapixel mere.
Testen viste, at forholdsmæssigt leverede stillbilledkameraerne i testen bedre video, end videokameraerne kunne producere stillbilleder.
Det skyldes, at der er stor forskel på, hvordan billedsensor og kameracomputer fungerer i henholdsvis videokameraer og digitalkameraer. Et videokameras billedsensor skal levere 50 billeder i sekundet, idet hvert billede på båndet dannes af to delbilleder. Men opløsningen er ikke særlig høj, idet et videobilleder er 756568 billedpunkter.
Desuden er det ikke nødvendigt for et videokamera at reagere særlig hurtigt på ændringer i belysning eller hvidbalance.
I et digitalkamera derimod skal billedsensoren levere et stort billede og har meget kort tid til at indstille belysning, hvidbalance og farvestyring, når billedet tages. Derefter er der god tid til at efterbehandle billedet og overføre det til kameraets hukommelseskort.
Nøglen til kameraets funktion
Fælles for begge kameratyper er specialiseringen af kameraets indbyggede processor.
Et videokamera skal foretage en relativt beskeden komprimering, idet DV video anvender en 1:5 billedkomprimering.
Siden opløsningen af et videobillede er 0,5 megapixel, er det en ret begrænset datamængde, der skal håndteres. Dermed er det muligt at klare sig med en forholdsvis begrænset processor kapacitet i et videokamera.
Det er det til gengæld ikke i et digitalkamera, der skal håndtere billeder på fem megapixel eller mere.
Her er processoren beregnet til at behandle store datamængder.
Skulle processoren få åndenød, bruges den indbyggede ram i kameraet som arbejdslager. Og JPEG komprimering, der bruges til stillbilleder, kan opfattes som et specialtilfælde af videokomprimering.
Det betyder alt sammen, at det er nemmere for et digitalkamera at optage video, end det er for et videokamera at optage stillbilleder. Men – et DV videobånd har en båndbredde på 25 megabit/s, hvilket giver en datakapacitet på omkring 14 gigabyte for et 60 minutters bånd.
En sådan kapacitet er der ingen af dagens digitalkameraer, som har til rådighed. De må derfor anvende en kraftigere kompression, når de optager video. Derved kan de klemme videoen ned i en størrelse, som kan rummes på et almindeligt hukommelseskort til et digitalkamera.
Der er her flere forskellige former for komprimering.
Den enkleste er M JPEG (Motion JPEG), hvor videoen består af en sekvens af JPEG komprimerede billeder. Denne komprimeringsform er en simpel opgave for kameraets processor, men kan give video, hvor billederne virker stroboskopiske. Desuden bliver videofilerne ofte ganske store.
En bedre variant er at bruge en forenklet MPEG 1 komprimering, hvilket giver mindre filer end M JPEG komprimering og en mere filmagtig visning af videoen. MPEG 1 er dog heller ikke en særlig effektiv komprimeringsform.
Her er både MPEG 2 og MPEG 4 mere effektive med kompressionsgrader op til 40 gange eller mere. Problemet et, at begge disse komprimeringer er ret processorintensive, og for at bruge dem skal digitalkameraet udstyres med processorchips specielt til videooptagelse.
Det vil blive for dyrt i forhold til, at digitalkameraets primære formål stadig er at tage stillbilleder.
Men det er en helt anden sag, når kameraet er designet til både at kunne håndtere video og stillbilleder.
De hybride enheder er på vej
Flere producenter er på banen med sådanne kameraer. Panasonic har været pioner på dette område med sine D snap hybrid kameraer, der er lige dele kamera og video. Siden har JVC og Sanyo lanceret tilsvarende hybrider, og også Samsung er på vej. Sony har et bud på et kamera af denne type, men det markedsføres ikke i Europa.
På hybrid fronten er det interessant at se, hvordan opgaven gribes an. JVC har taget udgangspunkt i videokameraet, mens Sanyo har afsæt i et stillbilledkamera.
Endnu er disse enheder ret dyre, selv om det umiddelbart er svært at se årsagen til dette.
Hovedparten af prisen for et traditionelt videokamera er nemlig selve båndmekanikken. Og derfor burde priserne for de nye hybride enheder være på niveau med eller lavere end prisen for traditionelle videokameraer.
Men alle producenter af den nye type enheder sælger også traditionelle videokameraer.
Her presses alle på pris, og det sidste, fabrikanterne er interesseret i, er at konkurrere med sig selv. Det er lidt synd, for de båndløse hybride enheder gør det nemt at få video ind i computeren, samtidigt med at de er robuste og handy.
Ud fra denne test kan vi konkludere, at video på et digital kamera har pladsproblemer. Der er simpelthen ikke plads på dagens hukommelseskort. Det går bedre med stillbilleder med et videokamera. Men de hybride enheder, vi testede, peger absolut mod, at fremtidens kamera er et kombineret video og stillbillede kamera.
Canon PowerShot S1
Nu er Canon ikke en virksomhed, der eksperimenterer vildt, og det bærer PowerShot S1 præg af. Kameraet har en 38 380 milimeter zoom med optisk stabilisering. Billedsensoren er på 3,3 megapixel, og billederne gemmes på CompactFlash hukommelseskort. Der er ingen optisk søger, men i stedet en elektrisk søger og en meget lille søgerskærm på 1,5", der kan vippes ud.
Der kan optages video i VGA opløsning med 30 billeder i sekundet, og zoomen kan bruges under optagelse. Den anvendte komprimering er MJPEG, hvilket ikke belaster kameraets processor særlig meget, men giver problemer ved hurtige bevægelser i billedet. Disse vises rykvis, hvilket kan være ganske irriterende, hvis man først fokuserer på problemet.
Billederne, som kameraet leverer, har alle de sædvanlige Canon kvaliteter. De er varme og kontrastfyldte – og det gælder både for video og for stillbilleder.
Den optiske stabilisering virker glimrende, uden dog at kunne klare de samme rystelser som stabiliseringen i et decideret videokamera.
Billedstøjen var moderat og begyndte først at blive generende omkring 400 ISO, hvilket betyder, at kameraet sagtens kan levere billedfiler, som kan tåle udskrift i A4 format.
Omkring betjening bærer kameraet dog præg af et lidt “tantet” design. Canon har nemlig anbragt to udløsere på kameraet. En til stillbilleder og en til video.
Den til foto sidder, hvor man kunne forvente det, men videoudløseren sidder ved siden af den elektroniske søger, og det er ikke særlig praktisk.
Ganske vist virker det meget fornuftigt, at man er helt på det rene med, at man optager video, men som kameraet er designet, er man tilbøjelig til at bruge den elektroniske søger, og så er det besværligt lige at liste tommelfingeren ind og trykke på video udløseren.
Søgerskærmen er også meget lille til videobrug, hvor det er svært at se, om kameraets fokus er korrekt.
Alt i alt et udmærket, men ikke bemærkelsesværdigt kamera med både stillbilleder og video. Både Konica Minolta og Panasonic har udvist noget mere opfindsomhed med deres seneste kameraer.
Canon MVX35i
Måske eksperimenterer Canon ikke så meget som nogle af de andre japanske producenter, men man ved så sandelig, hvordan et videokamera skal bygges.
Det testede videokamera er en prototype, men video og stillbilleder fungerede upåklageligt.
Kameraet har et 10x zoom objektiv og en 1/3,4" billedsensor med Canons specielle farvesystem.
Både video og still billeder er styret af Canons DIGIC billedprocessor, og det har givet bonus. Kameradelen med 2,2 megapixel har tre valgbare fokuspunkter og mulighed for belysningsvarianter (exposure bracketing), hvor kameraet tager tre billeder i hurtig rækkefølge med forskellige eksponeringsindstillinger.
Endvidere har kameraet mulighed for at skyde korte fotosekvenser, og flashen er oven i købet designet til at kunne følge med. Der er PictBridge funktion, hvor kameraet direkte kan styre udskrivning på en kompatibel printer. I forbindelse med denne funktion kan kameraet endda beskære billedet.
I brug er kameraet nemt med alle de manuelle kontroller, man kan ønske sig. Canon har gjort et godt stykke arbejde med at gøre alle kontroller tilgængelige i form af knapper på det lille kamera – i modsætning til Sony, som er mere tilbøjelig til at flytte alting ind i kameraets menusystem.
En interessant detalje er kameraets indbyggede videolys, der for en gang skyld er brugbart. Kameraet leveres nemlig med en speciel ringadapter, der fordeler videolyset jævnt fra en krans omkring objektivet.
Det betyder et helt jævnt lys, der er genialt til makrooptagelser og glimrende til næroptagelser. Lyset er ikke særlig kraftigt, men nok til lige at løfte en kontrastrig næroptagelse.
En anden detalje, der gør kameraet til vores valg som godt køb, er dets reaktionsvillighed. Der er ikke det den store forsinkelse, fra man trykker på udløserknappen og til billedet rent faktisk tages.
Forsinkelse er netop et problem med stilbilledmulighederne ved næsten alle videokameraer, der også kan optage stilbilleder.
Så skulle vi pakke ét og kun ét kamera til en tur jorden rundt, ville det være et Canon MVX35i.
JVC GZ MC200
Wow – siger vi bare. Dette hybride foto/videokamera optager MPEG 2 video med op til 8,5 megabit/s på det medfølgende fire gigabyte Microdrive. Det betyder, at videoen allerede på optagetidspunktet er klar til at blive brændt på dvd. Der er også en plads i kameraet til et almindeligt SD kort, hvor de 2 megapixel store billeder fra kameradelen kan gemmes.
Dermed kan der bare fyldes video på harddisken, og selv om den er fuld, kan der stadig optages billeder.
Ud over video og stillbilleder har GZ MC200 også mulighed for lydoptagelser via den indbyggede stereomikrofon. Alt sammen rummet i en lille kompakt sag på 355 gram.
Kameraets data kan overføres på to måder. Enten kan GZ MC200 tilsluttes som en USB2 disk og den medfølgende software bruges til at overføre og konvertere video og billeder.
Alternativt kan Microdrive hukommelseskortet udtages og indsættes i en kortlæser, hvorefter filerne kan kopieres.
Videofilerne har dog typen .mod, men er i virkeligheden MPEG2 filer. Omdøbes filerne til .mpg, er de fuldt læsbare af alle applikationer, som forstår MPEG 2 videofiler.
Dermed er GZ MC200 hurtigst til at få den optagne video over på dvd, idet der ikke er nogen langsom overførsel af videoen fra bånd til pc, efterfulgt af en ressourcekrævende konvertering til MPEG 2.
Der kan være cirka en times video i den bedste kvalitet på det medfølgende Microdrive. Der er mulighed for forskellige komprimeringsgrader mellem 8,5 megabit/s og 4,2 megabit/s. I bedste kvalitet leverer kameraet video, der er ligeså god som DV, men selv den laveste kvalitet er fuldt acceptabel. Og det endda med 25 billeder i sekundet, svarende til vores videosystem.
Det er fint af JVC ikke bare at belemre os med 30 billeder i sekundet, hvilket er amerikansk standard og skal konverteres til dvd brug her i Europa.
Kameraet har en billedstabilisering, men kræver alligevel en rolig hånd for at levere tilfredsstillende billeder.
Lysfølsomheden er ikke helt på højde med et almindeligt DV videokamera, men udmærket til de mest almindelige situationer, og videobillederne er ganske støjsvage.
Foto kameradelen har to megapixel, hvilket er fint til 10x15 billeder.
Dog er kameradelen ikke specielt avanceret i forhold til de andre kameraer i testen. Det tager for eksempel ret lang tid at få indstillingerne på plads, når udløseren trykkes ned. Her er Sanyo VPC C4 langt bedre.
Men GZ MC200 er banebrydende på videosiden, og derfor får den vores ubetingede Wow! mærke.
Sanyo VPC C4
Det ligner en strålepistol, men VPC C4 er altså et fire megapixel stillbilledkamera integreret med et MPEG 4 videokamera. Det har en 5,8x optisk zoom og indbygget flash. Videoen gemmes på et SD hukommelseskort. Der kan optages i VGA opløsning med 30 billeder i sekundet og stereolyd.
Kameraet har en udklappelig 1,8" søgerskærm, der er endda meget tydelig. Bag den skjuler sig også tænd/sluk knappen, som man umiddelbart leder efter, når man får VPC C4 i hånden for første gang. Resten af betjeningsknapperne er fordelt, så de let kan betjenes med tommelfingeren, selv om ens pegefinger lidt savner en aftrækker.
Formen på VPC C4 vil klart vække diverse sikkerhedsvagters interesse, hvis man lige hiver kameraet frem inderlommen. Det ligger dog fint i hånden, men det er umuligt at stille fra sig i andet end den medfølgende dockingstation.
Kameraet har flere overraskelser. Det taler nemlig til en. En nydelig damestemme gør for eksempel opmærksom på, hvis man har glemt at putte hukommelseskortet i. Talen er så høj, at hvis man ikke har fået alles opmærksomhed bare ved at tage kameraet frem, så får man den, når kameraet startes.
Kameraet tager glimrende, men lidt kontrastfattige billeder – det gælder både som digitalkamera og som videokamera. Dog ikke er det ikke værre, end det let kan klares i et billedbehandlingsprogram. Digitalkameradelen er pænt avanceret med flere fokuspunkter til autofokus og en stribe af manuelle muligheder.
Anvendelsen af MPEG 4 betyder, at videofilerne bliver rimelig små, men alligevel har en fin kvalitet. Det er dog de færreste videoredigeringsprogrammer, der kan klare MPEG 4, og Sanyo har derfor vedlagt et konverteringsprogram, så videoen kan konverteres til DV format.
Der er dog én ting, som er noget problematisk ved kameraet. Når den indbyggede billedstabilisering er slået til, og det er den altid i praksis på et kamera, der kun vejer 155 gram, så skifter kameraet perspektiv, når der skiftes mellem video og stillbilleder.
Det er ikke så slemt ved tele, men kræver en del tilvænning ved vidvinkeloptagelser. VPC C4 har dog så mange positive kvaliteter, at vi – prisen taget i betragtning – udnævner kameraet til et godt køb.
Sony CyberShot DSC W12
Et gennemgående træk ved de nyeste digitalkameraer fra Sony er video muligheden. Sony kalder funktionen MPEG VX, hvilket betyder, at man kan optage MPEG 1 video med omkring en megabit/s. Lyden er mono, men meget rimelig i kvalitet.
Den fylder dog relativt meget, og det betyder, at en realistisk størrelse på et MemoryStick Pro hukommelseskort, hvis der også skal lidt video med, ligger omkring en gigabyte. Der kan ligge omkring 12 minutters video på sådan et kort.
Det er nok til de skægge øjeblikke for eksempel til en børnefødselsdag, men for lidt til en hel ferie – heldigvis er priserne på hukommelseskort faldende.
Der var lidt tendenser til, at kameraets autofokus havde problemer med at fange det korrekte fokus ved motiver, hvor der var lav kontrast.
Men i praksis var det ikke noget problem. Videokvaliteten er god nok til, at man kan tage videosekvenser fra kameraet og brænde på en dvd, efter at de er konverteret til det rette format. Kameraet har en korrekt farvegengivelse med en tendens til lidt kølige farver.
Som digitalkamera reagerer det kvikt, der er talrige manuelle indstillinger, men også en flok velfungerende automatiske indstillinger.
Kameraet har en 2,5" søgerskærm, der er forrygende god – selv i direkte sollys.
Det gør det naturligvis nemt at tage billeder, men det betyder også, at man kan tillade sig at have statusinformationer på skærmen uden de store problemer med overskuelighed.
Kameraet har en tre gange zoomoptik, der dækker området 38 114 millimeter, og det er mindre end nogen af de digitale videokameraer. Derfor er der måske nogle brugere, som vil savne mere tele.
På den anden side er kameraet så lille, at det vil være svært at holde det stille med ret meget mere tele end den, kameraet er forsynet med. Men skulle man savne ekstra vidvinkel eller tele, har Sony et fuldt sortiment af forsatslinser. Det er endda muligt at få en slaveflash, som synkroniseres med kameraets egen flash og giver mere lys.
Totalt set er det et glimrende og velfungerende kamera med rimelige videomuligheder. Nu venter vi bare på, at Sony går over til at bruge MPEG 4 som standard.
Sony DCR PC350
På videosiden befinder Sony sig i lidt af en overgangsfase med hensyn til kameradesign. Og PC350 er på én gang vældigt avanceret og alligevel ikke.
Kameraet har en 10x zoom, der svarer til 45 450 mm. Billedsensoren er 3 megapixel og kan som Canons kamera i testen levere ægte 16:9 video.
Derved adskiller de ægte videokameraer sig fra testens andre kameraer, og med undtagelse af lige JVC’s lille MPEG2 kamera leverer disse kameraer også bedre video end både de normale digitalkameraer og de hybride kameraer.
PC350 har et meget omfangsrigt udvalg af indstillingsmuligheder for video. Der er Sonys traditionelle Nightshot, som forøger kameraets følsomhed for infrarødt lys. Der er fuldt manuelle indstillinger af blænde, afstand, lukkertider og hvidbalance. Kameraet har visuel markering af overbelyste områder, der er intervaloptagelser til animationer og meget, meget mere.
Det var det avancerede, men Sony har forsynet kameraet med en berøringsfølsom skærm, som gør det nemt at betjene kameraet til daglig brug. På minussiden er næsten alle indstillinger lagt ind i kameraets menusystem, og derfor kan det være svært at finde frem til funktioner, man ikke bruger så ofte.
Sony har et system, som hedder spot focus og Spot Meter. Det betyder, at man simpelthen peger på den berøringsfølsomme skærm på den del af motivet, man vil stille skarpt på eller have korrekt belyst. Det fungerer glimrende, specielt fordi skærmen er rigtig god.
For at gøre betjeningen endnu nemmere har Sony sat en “easy” knap på kameraet, der fjerner alle de avancerede muligheder i menuen. Når den er slået til, vises menuen med ekstra stor skrift, og kameraet slår over på fuld automatik.
På en måde er det prisværdigt af Sony at forenkle betjeningen, men vil man noget, der bare er lidt mere avanceret, kommer man på en lang rejse i menusystemet. Til den pris, Sony vil have for dette kamera, kan man købe et næsten lige så avanceret DCR HC85E og alligevel have penge til et af de simplere Sony videokameraer, som familien kunne kaste sig over.
Og den ekstra megapixel holder ikke i forhold til Canons MVX35i, der klarer sig bedre i testen med 2,2 megapixel.
Sonys stillbilledmuligheder i dette videokamera er heller ikke så avancerede som Canons.
PC350 er et udmærket highend video kamera, men vi føler lidt, at det er en model, som er havnet midt i et strategiskift fra Sonys side. Her er modellen HC 1000 mere helstøbt.
Sådan testede vi
Alle elementer i testen er vægtet lige meget. Men siden de forskellige kameraer ikke er direkte sammenlignelige, har vi valgt at udnævne to gange Godt Køb. Den ene blev Canons videokamera, fordi det har flere og bedre fotomuligheder end Sonys bud.
Sonys W12 digitalkamera var lige ved at løbe med den anden Godt Køb placering, men den meget pladskrævende MPEG 1 video gjorde, at vi foretrak Sanyo VPC C4, der gav en bedre all round ydelse, om end Sonys W12 leverede bedre digitalbilleder.
Vores nye WOW mærke går til JVC kameraet. Det er simpelthen for fedt, at man kan brænde dvd’er direkte fra dens videofiler. JVC har meget fornuftigt valgt at lade et fire gigabyte microdrive følge med kameraet, men det lægger også omkring 3.000 kroner til prisen, og det giver kameraet et noget pebret pris/kvalitetsforhold. Specielt fordi kameradelen ikke er bedre.
Videokvalitet
Vi har vurderet den generelle billedkvalitet, såvel som alle de faktorer, der relaterer sig til videooptagelse. Vi har set på, hvor godt kameraet eksponerer under forskellige forhold, farvekvalitet, billedernes dynamik, skarphed og opløsning, samt kigget efter støj og komprimeringsdefekter. Vi har vurderet kameraet under forskellige lysforhold og specielt i lav belysning.
Stillbilledkvalitet
Vi har set på den generelle billedkvalitet, såvel som alle de faktorer, der relaterer sig til billedet. Vi har vurderet, hvor godt kameraet eksponerer under forskellige forhold, dets farvekvalitet, billedernes dynamik, skarphed og opløsning samt set efter støj og komprimeringsdefekter. Derudover har vi gået både skærm og print efter for kompressions defekter eller optiske problemer som farvefejl, fokusproblemer og skarphed.
Brugervenlighed
Udover bedømmelsen af de objektivt målbare faktorer som lukkerforsinkelse, opstartstid, batterilevetid med mere, har vi også set på selve den fotografiske oplevelse.
Det inkluderer for eksempel, hvor hurtigt og præcist objektivet zoomer og fokuserer. Hvor skarp, præcis og brugervenlig søger og søgerskærm er. Og i det hele taget har vi undersøgt, om kameraet er hurtigt og nemt at betjene.
størrelse
Der er en hårfin balance mellem størrelse og brugbarhed. Er kameraet for stort, kommer det ikke med i tasken, og man går glip af optagelser. Men er det for lille, er det svært at betjene.
Vi har simpelthen haft hvert enkelt kamera med i tasken sammen med oplader og det andet nødvendige tilbehør og vurderet, om kameraet er praktisk at have med ud i den virkelige verden.
Tekniske muligheder
Her har vi vurderet, hvad kameraet kan i forhold til dets markedssegment. Det betyder, at vi har set på opløsning for stillbilleder, objektivet, lysfølsomhed og zoom område. De mulige eksponeringsmuligheder, mængden af tilbehør og tilslutningsmuligheder, mulighed for print/data lagring, visningsmuligheder og medfølgende software er andre faktorer i denne kategori.
Fordele og ulemper ved de forskellige typer
Digitalkamera:
Fordele: Bedste stillbilledkvalitet. Kameraet reagerer hurtigere på udløseren ved foto end et videokamera. Dertil kommer flere manuelle justeringsmuligheder. Normalt er videokvaliteten glimrende. Nemt at overføre video til computer.
Ulemper: Meget pladsslugende video. Ingen muligheder for billedstabilisering eller 16:9 format. Ofte kun monolyd. Ingen mikrofon eller hovedtelefontilslutninger.
Videokamera:
Fordele: Mange justeringsmuligheder for videooptagelser. Stor zoom rækkevidde. Bedste videokvalitet med blandt andet 16:9 optagelser, mikrofon og hovedtelefontilslutning.
Ulemper: Stillbilleder lever ikke op til niveauet for ægte digitalkameraer. Få manuelle indstillingsmuligheder og langsomme stillbilledfunktioner. Al overførsel af video foregår i realtid fra båndet, og det kan være besværligt.
Hybridkamera:
Fordele: Små kompakte og nemme enheder. Video og billeder kan let overføres til en computer. Ofte mange funktioner i samme enhed, som lydoptager eller musikafspiller.
Ulemper: Kameraerne har ofte færre muligheder end dedikerede video og digital kameraer. Der kræves et eller flere hukommelseskort til kameraet, og de skal have en størrelse på 1 gigabyte eller mere.
