Din mobil er fremtidens Visa-dankort

OECD forudser at mobiltelefoner bliver fremtidens elektroniske betalingsmiddel. Især internationale betalinger vil kunne gennemføres langt billigere.

Der er så mange, der har mobiltelefoner i OECD-landene, at det er oplagt at bruge dem som betalingsmidler. Og især inden for international handel er mobilbetalinger den mest lovende betalingsmetode fremgår det af OECD's rapport Online Payment Systems for E-Commerce, som netop er offentliggjort.

- En mobiltelefon er mere sikker end dankortet, og betalinger over mobiltelefonen vil desuden kunne blive væsentlig billigere end for eksempel bankernes gebyrer for betaling over landegrænser, siger professor Niels Bjørn-Andersen fra Copenhagen Business School til Industriens Dagblad Idag.

Sammen med hver eneste mobilsamtale eller SMS sender mobiltelefonen en kode, som fortæller, hvem ejermanden er.

Betalingen kan gennemføres med en SMS, og derfor er mobiltelefonen en både nem, sikker og potentielt meget billig måde at gennemføre betalinger på, vurderer OECD i rapporten.

Internationale betalinger kan gennemføres langt billigere og mere effektivt over mobiltelefonerne, pointerer OECD i sin rapport.

I dag opkræver både den hjemlige bank og banken i udlandet betydelige gebyrer for at overføre penge fra land til land, men ligesom telefonsamtaler kan faktureres billigt over landegrænserne, vil også SMS-betalinger principielt kunne flyde frit. Men det kræver, at teleselskaberne tør drive bankvirksomhed, og det er en vigtig grænse at krydse for selskaberne.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Højer og Lauritzen ApS
Distributør af pc- og printertilbehør.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
BI Excellence Day 2025

Kom og få indsigt i, hvordan du kan arbejde målrettet og struktureret med BI, så din virksomhed bliver i stand til at tage hurtige og datadrevne beslutninger, der understøtter din virksomheds strategi. Netværk og del erfaringer med ligesindede og mød eksperter, der kan give viden om de nyeste tendenser, og hvordan du gør brug af disse uden at gå på kompromis med compliance.

30. april 2025 | Læs mere


Cyber Briefing: Geopolitik og cloud

Private vs. public cloud - hybride løsninger der sikrer kritiske data. Overvejer din organisation at vende de amerikanske cloud-giganter i ryggen set i lyset af den geopolitiske situation? Vi dykker ned i en dugfrisk rapport og diskuterer mulighederne for en "Plan B".

05. maj 2025 | Læs mere


Virksomhedsplatforme i forandring: Hvordan navigerer du i den teknologiske udvikling?

Hvordan finder du balancen mellem cloud- og hybride løsninger? Hvordan integrerer du legacy-applikationer ind i dit nye ERP-setup? Hvordan undgår du at havne i statistikken over store ERP-projekter, der fejler eller overskrider budgetterne?

06. maj 2025 | Læs mere