Computerworld spørger:Hvad er vigtigt hos en it-leverandør - og hvem gør det rigtigt? Deltag og vind B&O-udstyr.

Så er der hul igennem

MIMO teknologi giver det trådløse netværk en rækkevidde, der er tilstrækkeligt til større hjem og kontormiljøer – også selv om signalerne skal gennem adskillige vægge.

Så er der hul igennem

Nu er der håb forude for alle de stakkels tit brugere, der har problemer med rækkevidden af deres trådløse netværk. En ny generation af trådløst netværksudstyr er nemlig på vej, og her benyttes MIMO teknologi, som giver en langt bedre forbindelse, end man oplever fra de eksisterende trådløse netværk.

Det betyder, at de trådløse netværk endelig kan holde, hvad de hele tiden har lovet: En rækkevidde god nok til at dække en stor bolig med pæne overførselshastigheder overalt.
Vi har testet en MIMO router med tilhørende PC Card fra Linksys.

Linksys kalder routeren for "Wireless G Broadband Router with SRX" og kortet til den bærbare pc for "Wireless G Notebook Adapter with SRX", men heldigvis kan man nøjes med blot at bruge modelbetegnelserne WRT54GX og WPC54GX. Bogstaverne SRX står i øvrigt for Speed Range eXpansion, og enhederne er baseret på chips fra Airgo Networks.

Fuld fart på

Med MIMO (Multiple Input, Multiple Output) sendes og modtages to eller flere radiosignaler samtidig via samme kanal. Der benyttes flere antenner, og resultatet bliver en længere rækkevidde og en højere båndbredde, end vi er vant til fra trådløse netværk.

I vores test sammenlignede vi det nye SRX udstyr med almindeligt 802.11g udstyr fra Linksys, og man kan roligt sige, at der er forskel. Med det gamle 802.11g udstyr skal der ikke mere end 20 meters afstand og tre vægge til, før signalet er yderst ustabilt og indimellem forsvinder helt. Når der endelig er hul igennem, er hastigheden helt i bund.

Med SRX er der til gengæld fuldt knald på signalet, hvor båndbredden er angivet til 108 megabit i sekundet. Den reelle tophastighed for overførsel af brugbare data ligger på cirka 40 megabit i sekundet, men det er nu heller ikke så skidt endda, når man tager alternativet i betragtning.

Bagudkompatibel og lidt til

SRX teknologien er bagudkompatibel, så udstyret kan bruges sammen med eksisterende enheder, hvis de understøtter standarderne 802.11b eller 802.11g.

Her fik vi en endnu en behagelig overraskelse med Linksys routeren, for selv med en klient, der kun understøtter den almindelige 802.11g standard, får man alligevel noget ud af at anvende routeren som trådløs basestation. Der er simpelthen bedre forbindelse.

Og sandelig om et trådløst netværkskort med MIMO teknologi ikke også er bedre end et 802.11g kort til at opfange signalet fra en almindelig 802.11g router. Med MIMO teknologi, som Linksys altså kalder SRX, giver den ekstra antenne gevinst på alle felter.

I øvrigt ligner Linksys WRT54GX de fleste andre brugervenlige, trådløse routere, når det gælder opsætning og indstillingsmuligheder. Routeren har fire 10/100 Ethernet porte, så man kan forbinde computere med kabel, hvis man for eksempel vil opnå højere overførselshastighed, og der er indbygget firewall og understøttelse af krypteringsstandarderne WEP og WPA.

Både Linksys WRT54GX og WPC54GX er mere end dobbelt så dyre som tilsvarende 802.11g enheder uden MIMO teknologi, men man får altså også noget for pengene. Nu mangler vi bare at se PCI kort og USB adaptere i samme serie samt noget mere konkurrence på markedet, så prisen kan komme ned.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
TIETOEVRY DENMARK A/S
Udvikler, sælger og implementerer software til ESDH, CRM og portaler. Fokus på detailhandel, bygge- og anlæg, energi og finans.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
BI Excellence Day 2025

Kom og få indsigt i, hvordan du kan arbejde målrettet og struktureret med BI, så din virksomhed bliver i stand til at tage hurtige og datadrevne beslutninger, der understøtter din virksomheds strategi. Netværk og del erfaringer med ligesindede og mød eksperter, der kan give viden om de nyeste tendenser, og hvordan du gør brug af disse uden at gå på kompromis med compliance.

30. april 2025 | Læs mere


Cyber Briefing: Geopolitik og cloud

Private vs. public cloud - hybride løsninger der sikrer kritiske data. Overvejer din organisation at vende de amerikanske cloud-giganter i ryggen set i lyset af den geopolitiske situation? Vi dykker ned i en dugfrisk rapport og diskuterer mulighederne for en "Plan B".

05. maj 2025 | Læs mere


Virksomhedsplatforme i forandring: Hvordan navigerer du i den teknologiske udvikling?

Hvordan finder du balancen mellem cloud- og hybride løsninger? Hvordan integrerer du legacy-applikationer ind i dit nye ERP-setup? Hvordan undgår du at havne i statistikken over store ERP-projekter, der fejler eller overskrider budgetterne?

06. maj 2025 | Læs mere