Dvd fra kamera til afspiller
Vil du kunne filme digitalt i ægte bredformat med 5.1 lyd og tage dine dvd film direkte ud af kameraet? Med Sony DVR DVD403E er det ganske uden problemer.
I 1980erne var videokameraer gigantiske apparater, primært fordi det optagede materiale skulle gemmes på store kolosser af VHS bånd i kameraerne.
Heldigvis har digitaliseringen gjort sit og begavet os med små nette DV bånd. For os, der helst er fri for alt, hvad der hedder bånd, tilbyder blandt andre Sony videokameraer, som optager direkte på dvd’er. Men det koster at ligge i toppen. Der skal femcifrede beløb til, hvis dette kamera skal blive dit.
Sony DVR DVD403E er en velbygget enhed, der hverken er mærkbart større eller mindre end sine konkurrenter med traditionelle DV bånd. Kameraet ligger godt i hånden, og knapper til at vælge kameratilstand, starte optagelsen, tage stillbilleder og til zoom sidder, hvor de skal.
I øvrigt har kameraet bemærkelsesværdigt få knapper, og grunden til dette er, at den 2,7 tommer store skærm i bredformat er en berøringsfølsom. Indstillinger og navigering i menuer foretages direkte på skærmen. Det fungerer godt, men ville være endnu enklere, hvis Sonys menuer var lidt mere overskuelige.
Kameraet kommer hurtigt i gang. På godt fire sekunder er det klar til at optage – dog tager det længere tid, når vi sætter en helt ny dvd i kameraet. Det er ikke dvd’er i fuld størrelse, der bruges, men den mindre variant med en diameter på otte centimeter.
Dvd’erne rummer 1,4 gigabyte data eller omkring 30 minutters film med MPEG 2 komprimering. De billigste dvd’er på det danske marked koster omkring 30 kroner stykket, men når vi ser hos velkendte udenlandske leverandører finder vi dvd’er til ikke meget mere end 10 kroner stykket.
Kameraet giver mulighed for filmoptagelse i både 4:3 format og widescreen 16:9 format. Vi bruger naturligvis næsten udelukkende sidstnævnte format. Optagelse med kameraet er en leg, og hvis det skal være endnu nemmere, kan du bruge easy funktionen.
Dermed forsvinder en del funktioner, og skærmen bliver ekstra tydelig. For den lidt mere øvede, som vil eksperimentere, kan alle indstillinger også angives manuelt.
Fantastisk zoom
Den 10x optiske zoom fra Carl Zeiss gør et fantastisk stykke arbejde. Sammen med Sonys teknik til billedstabilisering og rigtig hurtig autofokus får vi gode og stabile billeder også når vi benytter telefunktionen. På den udmærkede skærm ser farver og eksponering godt ud, og vi bliver ikke skuffede, når vi ser resultatet. Kvaliteten er rigtig god.
Ligesom alt fotografisk udstyr trives kameraet bedst i lyse miljøer. Når mærket falder på og bliver rigtig tæt, er det dog bare at aktivere funktionen for natoptagelse. Ved hjælp af infrarødt lys kan det lade sig gøre at filme selv i bælgmørke. Farverne er naturligvis ikke i topklasse, men man kan ikke få alt.
Lyden på vores film holder samme høje niveau som billederne. Kameraet kan indstilles til at indspille 5.1 lyd, men når vi lytter til vores test dvd på et ordentligt surround anlæg, bliver vi dog ikke alt for overvældede. Ganske vist kan vi ind imellem høre, at det er andet end stereolyd, der kommer ud af højttalerne, men for en rigtig heftig surround oplevelse bør du se dig om efter et andet kamera.
Sony DVR DVD403E kan udover levende billeder også tage stillbilleder. Kameraet bruger ikke hukommelseskort, men billederne gemmes på samme dvd som filmen. Billedernes maksimale opløsning er 3,3 megapixel, men det rødblissede resultat er ikke noget, vi bliver særligt opstemte over.
Kameraet anvender DVD R, DVD RW og DVD+RW. Vores test dvd, som var af typen DVD RW, havde vi dog problemer med at spille i såvel computerens dvd afspiller som i vores stationære dvd afspiller. Med en DVD R fungerede alt imidlertid, som det skulle.
Dvd’en skrives færdig i kameraet, hvor du også kan oprette enkle dvd menuer. Dvd'en kan derefter uden problemer afspilles i samtlige afspillere, vi har testet med.
Systemet med dvd’er i stedet for DV bånd er fleksibelt, men det er vigtigt at holde sig for øje, at materialet på dvd’en komprimeres, hvilket gør det noget sværere, hvis man bagefter vil redigere sit materiale med fuld kontrol.