Kopien banker originalen

Spillemusen til den seriøse gamer. Den er efter vores mening en hårsbredde bedre end konkurrenten Razer Diamondback, især hvis man har en velvoksen hånd.

Kopien banker originalen

Logitech har opgraderet spillemusen MX510, og den nye udgave er et langt bedre bekendtskab med højere opløsning og større præcision. Den nye model har fået navnet MX518, og der er tale om en lidt større opgradering, end navnet måske antyder.

Godt nok er der ikke sket noget med designet siden MX510, bortset fra farven, men det er der i høj grad med indmaden.
Den vigtigste nyhed i den forbindelse er, at den maksimale opløsning er blevet fordoblet fra 800 til 1.600 DPI. Det bringer den op på samme niveau som Razer Diamondback musen, der blev anmeldt i PC World nummer 12 2004.

Og der er flere ligheder, som gør det klart, at Logitech er blevet inspireret af Diamondback musen. Man har fordoblet bredden på data bussen fra otte til 16 bit, hvilket betyder, at man kan flytte musen hurtigt rundt i de høje opløsninger uden at musepilen springer over. Og endelig giver MX518 også mulighed for, at man kan ændre følsomheden direkte fra musen selv.

En opløsning på 1.600 DPI gør nemlig musen utroligt følsom, og for mange vil det sikkert være i overkanten. Derfor har man har mulighed for selv at vælge, hvor høj opløsningen skal være. Alt mellem 400 og 1.600 DPI kan vælges i trin af 50 DPI. Med softwaren installeret kan man fastsætte op til fem forskellige opløsninger, som der kan skiftes mellem.

Man skifter op og ned ved at trykke på to knapper, som er placeret foran og bagved scroll hjulet. Placeringen af de to knapper er ganske udmærket, og det er ikke problematisk at skifte niveau hurtigt. På Diamondback musen skifter man opløsning ved at holde en af sideknapperne inde og dreje på scrollhjulet.

Der er 19 niveauer i Diamondback musen, og det giver jo selvfølgelig større mulighed for at tilpasse opløsningen helt perfekt. Alligevel foretrækker vi Logitechs måde at gøre tingene på. Fem forskellige opløsninger er mere end rigeligt, selv til spil, og med Diamondback musens flere niveauer kan det være svært at ramme den ønskede opløsning nøjagtigt, når man har travlt.

Dog har Logitech desværre ikke en grafisk indikation af hvilket niveau, man skifter til, og det er helt klart noget, vi savner – man kan godt komme i tvivl, om man nu også fik trykket på knappen i kampens hede.
En anden fordel ved MX518 er størrelsen. Musen er simpelthen større og passer bedre til en stor hånd.

Hvor man på en Diamondback mus kan have problemer med at placere tommelfingeren rigtigt, er der rigeligt med plads på MX518.
Der er dog et punkt, hvor MX518 taber til Diamondback musen. Det er de fødder, som musen glider henover musemåtten med.

Diamondback bruger nogle teflonbaserede fødder, som er helt uovertrufne på en hvilken som helst overflade – de får musen til at bevæge sig rundt, som om den glider i olie. Det skal ikke forstås, som om MX518 er forsynet med modhager, vi er helt nede i detaljerne, men forskellen er altså til at føle, når man sidder med begge mus.

En ting, som Logitech skal roses for, er den fremragende software. Når man har installeret musen, dukker en dansksproget vejledning op og forklarer i detaljer, hvordan softwaren virker, og hvordan man skifter indstillingerne.

Bevares, nu er en mus jo strengt taget ikke det mest indviklede stykke hardware, man kan forestille sig, men det er nu alligevel meget rart, at man kan få en detaljeret beskrivelse af funktionaliteten, hvis man har brug for det.

Hvad producenten derimod ikke skal roses for, er sin insisteren på, at applikationsknappen skal sidde langt bag ved scrollknappen. Knappen bruges til at skifte hurtigt mellem åbne programmer i Windows, men placeringen gør, at den efter vores mening er ubrugelig.

Man skal nemlig løfte hånden fra musen og rykke den lidt tilbage for at kunne trykke på knappen. Det er for det første ikke en særlig behagelig øvelse, og for det andet tager det længere tid end at bruge ALT TAB funktionen på tastaturet.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
EG Danmark A/S
Udvikling, salg, implementering og support af software og it-løsninger til ERP, CRM, BA, BI, e-handel og portaler. Infrastrukturløsninger og hardware. Fokus på brancheløsninger.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Bliv klar til AI Act: Det vil påvirke både din udvikling, drift og organisation

Fordelene ved at anvende kunstig intelligens bliver stadig mere udtalte, og både som virksomhed og myndighed er det i stigende grad uholdbart ikke at udforske mulighederne. Men der er også risici forbundet på den nye teknologi, og på dette formiddagsseminar ser vi på, hvordan verdens første regulatoriske kompleks – EUs kommende AI Act – adresserer behovet for en etisk, ansvarlig og kontrolleret anvendelse af AI.

20. august 2024 | Læs mere


Det Digitale Produktpas

Kom med og hør om, hvordan du kommer i gang med at sikre din virksomhed er klar til Det Digitale Produktpas. Vi sætter fokus på, hvordan du bliver klædt på til at få styr og struktur på dine data, samt hvilke krav du skal sætte til dine leverandører og andre i din værdikæde, for at sikre den nødvendige information er tilgængelig.

21. august 2024 | Læs mere


Cyber Security Summit 2024

På Cyber Security Summit får du indsigt i det aktuelle trusselslandskab, overblikket over de nyeste værktøjer og trends indenfor sikkerhedsløsninger, indsigt i de relevante rammeværktøjer og krav samt de bedste løsninger og værktøjer til at sikre effektiv drift og høj compliance.

27. august 2024 | Læs mere