Amerikansk telesatsning i København
København skal være base, når det amerikanske teleselskab Sprint om kort tid begynder at opbygge en helt ny organisation i Europa.
Ansvarlig for satsningen bliver danskeren Christian Møller, der med udgangspunkt i København skal samle et hold af medarbejdere.
I dag har Sprint 130 ansatte i Europa, men Christian Møller vurderer overfor dagbladet Børsen, at det tal skal vokse til mindst 500.
Sprint, der har en årlig omsætning på 137 milliarder kroner, stod sammen med Deutsche Telekom og France Telecom bag det internationale teleselskab Global One, indtil France Telecom overtog virksomheden for et par år siden. (Børsen)