Firmaer, der effektivt forstår at udnytte informationsteknologiens mange muligheder i dagligdagen, kan høste en række økonomiske gevinster ved kasse et, når besparelser og merværdi gøres op.
Det er bare langt fra alle danske virksomheder, der forstår at udnytte mulighederne.
Det fremgår af analysen ?Det digitale erhvervsliv?, som Videnskabsministeriet netop har offentliggjort.
Analysens hovedkonklusion er, at det især er de mindre virksomheder indenfor ikke-IT-relaterede erhverv som for eksempel møbelindustrien og maskinindustrien, der halter bagefter i udnyttelsen af mobiltelefoner, computere og internet.
Også de geografiske randområder halter efter resten af landet, mens IT og vidensvirksomhederne i og omkring de store byer er godt med, når det gælder udnyttelsen af de teknologiske muligheder.
Dansk erhvervsliv som helhed ligger under middel, og 80 procent af alle virksomheder ligger på niveau to eller derunder på et indeks, hvor niveau fire er bedst. 90 procent af de helt små virksomheder når ikke op over niveau et.
Relevant link:
Læs analysen her